5. Europas vej til historisk og verdenspolitisk betydning har hele tiden väret tät knyttet til dets videnskabelige og teknologiske landvindinger. Skønt den teknologiske udvikling ikke er uden problemer udgør den en väsentlig faktor for yderligere udvikling af samfundet. Den fremtidige udvikling vil i høj grad afhänge af rettidig erhvervelse af ny teknologi og relevant og dygtig anvendelse af denne. 6.De nye informationsteknologier (IT) vil blive en af de väsentligste kilder til teknologisk fremgang i resten af århundredet. De giver svar på mange af de nu presserende problemer og muliggør en industriel renässance i Europa gennem en kvalitetsmässig väkst, som vil skabe nye produkter, processer og serviceydelser og dermed nye eksportmuligheder og beskäftigelse.

7. For den højvärditilväkstprägede europäiske økonomi er IT af vital betydning, og der skal erhverves egen formåen på nøgleområder for at blive i stand til at konkurrere og også at samarbejde med USA og Japan på lige fod.

8. Den europäiske industri fører imidlertid ikke mere inden for teknologisk udvikling og innovation, og forholdene i verden gør det stadig vanskeligere at opretholde den økonomiske og industrielle styrke over for stigende energi- og råvarepriser og over for en tiltagende international konkurrence.

9. På grund af Europas afhängighed af import er dets industrielle styrke vedrørende fremstilling af eksportvarer og alle faktorer i forbindelse hermed derfor centrale politiske spørgsmål.

10. Informationsteknologi er stärkt F&U-intensiv, og teknologi bliver hurtigt foräldet. Dette betyder, at F&U-investeringer er så tyngende, at en selektiv politik er uundgåelig.

11. Skabelse af økonomisk väkst og realisering af de mulige fordele ved IT har betydelige EF-dimensioner. Dette gälder särlig en mere effektiv anvendelse af knappe teknologiaktiver til mellem- og langsigtet forskning og udvikling inden for IT.

12. Skønt EF's indsats på dette område er betydelig, skal den øges väsentligt på nøgleområder samt gøres mere effektiv.

13. Mobilisering af EF's teknologikapacitet på dette område vil afhänge af en samlet indsats fra regeringer, industri, forskningsinstitutter, universiteter, fagforeninger og offentligheden som sådan, med det formål at bibringe industrien de teknologiske aktiver, som behøves for at opnå langsigtet styrke og overlevelsesevne.

14. Informationsteknologi er vel nok det område, der udvikler sig hurtigst inden for industri og forretningsliv i den vestlige verden. Markedet er stort, anvendelserne mange og dybtgående og muligheden for at øge effektiviteten enorm. IT vil blive den drivende kraft i den økonomiske väkst i det mindste resten af dette århundrede og er derfor en väsentlig faktor i samfundsøkonomien.

15. Informationsteknologi passer godt ind i Europas økonomiske mønster med forholdsvis høje lønomkostninger. Den kan medvirke til at forbedre driftsresultatet og mindske omkostningerne i adskillige andre industrier. Informationsteknologi har høj värditilväkst og et stort eksportpotentiel. Derudover er den videnintensiv, anvender kun lidt energi, har begränsede råvarekrav og frembyder ikke kendte miljøproblemer.

16. IT er allerede en større industri i sig selv, i størrelse 1)<<5>> og värditilväkst sammenlignelig med bil- og stålindustrien. Imidlertid afviger den fra disse äldre industrier ved at have bredtfavnende muligheder for väkst. Dens samlede väkstrate - omfattende også mere traditionelle produkter såsom telegrafiudstyr og ikke-digitalt telefonudstyr - forventes at blive 8-10% om året i faste priser. Størrelsen af EF's IT-marked er ca. 30% af verdensmarkedet, men EF-hjemmehørende IT-selskabers resultater er skuffende, og deres tilstedevärelse på de førende markeder uväsentlig.

17. Omkring 6% af EF's BNP skyldes IT-industrier nemlig: Datamater, indbefattet ydre enheder Dataservice, indbefattet programmel Komponenter og yderligere 29% anvender IT i väsentlig omfang nemlig: Telekommunikation Kontorautomation Fabriksautomation Forbrugsvarer Forsvarsformål Finans og forsikring

18. Yderligere 20% af BNP kommer fra andre industrielle sektorer, som har et stort informationsindhold såsom serviceydelser og detailhandel. Hertil skal tilføjes de, som i stadig øget omfang anvender datamatstøtte til konstruktion, fremstilling, kvalitetskontrol, distribution og vedligehold, som f.eks. bil- og tekstilindustrien.

19. Den resterende del af samfundsøkonomien er også påvirket af IT, omend mindre direkte. F.eks. kan endog landbruget få store fordele gennem satellitobservation fulgt af datamatanalyse til optimering af dyrkning af afgrøder. Hvis man ser på omfanget af landbrugssektoren vil selv en lille virkning väre af stor økonomisk betydning.

20. Telekommunikation, kontorautomation og fabriksautomation spiller en särlig vigtig rolle, eftersom disse IT-anvendelser udgør en afgørende infrastruktur for hele samfundet.

21. Som fremstillingssektor har IT-industrien väret en af de hurtigst voksende industrier i verden de sidste ti år; et tiår, der ellers har väret präget af generel stagnaVäksten forventes at fortsätte med omkring 8-10% indtil 1990, hvor IT med en samlet omsätning på ca. 500 mia $ (i 1980-priser) vil väre verdens største fremstillingssektor.

22. Informationsområdet i bred forstand 2)<<6>> er ved at blive den førende beskäftigelsessektor. US Bureau of Statistics anslår, at ca. 50% af den civile arbejdsstyrke i 1980 var ansat inden for "information", hvilket omfattede ikke alene fremstilling, men alle arbejdspladser, som havde berøring med information. Europäiske tal er tilsvarende. IT-fremstilling alene tegner sig for 5% af den samlede EF-arbejdsstyrke, dvs. ca. 5 millioner mennesker.

23. Fire millioner job vil afhänge af IT-udviklingen i EF. Hvis markedet i EF for IT-produkter havde udviklet sig i samme tempo som i USA og Japan, ville dette have betydet måske 2 millioner flere job. Et lignende antal job står i fare i fremtiden, dersom EFindustrien ikke forbedrer sin konkurrenceevne ved at anvende IT lige så effektivt, som konkurrenterne ude i verden gør det.

24. Informationsteknologi er uløseligt knyttet til samfundsmässig og kulturel udvikling. For 5 000 år siden skete den første väsentlige nyskabelse inden for IT ved nedfäldelse af information ved hjälp af symboler. Siden da har overgangen til alfabetisk skrivning, trykning og for nylig datamatstyret sätning väret väsentlige milestene.

25. Inden for informationsteknologi har man hidtil fortrinsvis beskäftiget sig med at videreudvikle forholdsvis simpel højhastighedsinformationsbehandling, så som beregning og trykning. Imidlertid er selv simple kognitive processer såsom stemmegenkendelse, stadig meget vanskelige med nuvärende teknikker.

26. Med de fremskridt, som kan forudses inden for IT, er f.eks. avancerede former for maskinintelligens ikke längere uden for räkkevidde, og det er ganske åbenbart, at dette vil medføre lige så betydelige samfundskulturelle og politiske ändringer, som andre väsentlige innovationer har gjort i dette århundrede.

27. Mulighederne for samfundsmässig og kulturel udvikling er enorme, efterhånden som IT fjerner sociale og uddannelsesmässige barrierer, som skyldes manglende adgang til information og viden. Dette medfører på samme måde som ved ethvert nyt produkt naturligvis risici, som omhyggeligt må overvejes, og som kan kräve forsigtig vurdering og valg.

28. Udviklingen af IT foregår over hele verden og giver muligheder i alle samfund for at opretholde og udvikle disses kulturelle identitet. Udviklingslande kan gennem direkte satellitudsendelse uddanne og informere deres befolkning. EF's medlemsstater vil finde det lettere at anvende de andre medlemslandes sprog foruden deres eget, efterhånden som maskinoversättelse udvikles. Uddannelse og opläring vil blive mere effektiv og billigere.

29. Successen vil på längere sigt afhänge af nationers og regioners evne til at gribe lejligheden og styre risikoen. For at dette kan lykkes er det nødvendigt men ikke tilsträkkeligt at gøre IT's fremträngen hurtigere. Uddannelse og opläring, arbejdets ändrede art, beskyttelse af privatlivet og udveksling af data over gränserne samt mange andre vigtige spørgsmål må overvejes. Kommissionen har allerede taget fat på adskillige af disse emner, foreslået aktioner og fået gennemført foranstaltninger.

30. EF er hurtigt ved at blive mere og mere afhängig af IT-import. I 1975 havde det stadigväk et handelsoverskud inden for IT-produkter. I 1980 var handelsunderskuddet oppe på 5 mia $, og ifølge visse kilder passerede man 10 mia $ i 1982.

31. Handelsunderskuddet er yderligere et problem, fordi EF's import i det väsentlige udgøres af højteknologiprodukter - såsom centralenheder og datamatlagre - fra De forenede Stater og Japan, medens eksporten er mere traditionelle lavteknologiprodukter.

32. EF's IT-marked er flere år bag efter det amerikanske og japanske marked. Dette kan ses af, at per capita-salget af IT-produkter i EF kun er 60% af USA's.

33. EF's IT-industri er for at kunne overleve i stadig højere grad afhängig af importeret teknologi eller af licens, fremstilling, samt distribution og vedligehold. Dette afspejles gennem et betydeligt produkt- og teknologieftersläb.

34. Eftersom indførelsen af nye teknologigenerationer foregår så hurtigt, og eftersom hver generation giver väsentlige produktivitetsforbedringer, er det blevet anslået, at den gennemsnitlige levetid for højteknologiske IT-produkter kun er 3 år. Produkter såsom mikroprocessorer og andre nøglekomponenter, -produkter og -serviceydelser i hele erhvervslivet er simpelthen ikke konkurrencedygtige på det internationale marked, medmindre de indeholder de seneste fremskridt.

35. Samtidig stiger tärskelinvesteringen i F&U med sigte på kompetencegivende teknologier fortsat og kräver større og større markeder for at give et rimeligt investeringsafkast. Digitale telefoncentraler har krävet en F&U-investering på ca. 1 mia $. Til at forrente denne investering kräves et salg på 14 mia $, hvilket kräver et marked, som er større end nogen enkelt medlemsstat forudser at have inden for det näste tiår, hvortil kommer, at der vil väre mange konkurrenter på et sådant marked.

36. Lignende begränsninger gälder i vekslende omfang inden for mange IT-sektorer og isär for de kompetencegivende teknologier, som kräves til at udvikle frontlinjeprodukter og -serviceydelser.

37. Europäiske selskaber har allerede - i visse tilfälde stimuleret af det offentlige - taget udfordringen op fra de amerikanske og japanske firmaer. Det ser ud til, at de ressourcer, som EF-landene anvender på F&U, er for små til at väre effektive og ikke altid i tilsträkkelig grad rettet mod internationalt konkurrencedygtig innovation.

38. Isär forsømmes langsigtede F&U-emner til fordel for kortsigtet F&U. Kortsigtet F&U er velegnet til at nå at følge med, men ikke til at fastholde en ledende stilling inden for specifikke områder.

39. Den nuvärende måde at forvalte teknologiske aktiver og ressourcer i EF på synes ikke at understøtte egen industri på dette felt og, hvad värre er, vil måske ikke kunne sikre den vitale udvikling af det teknologiske grundlag for innovation i firserne og halvfemserne, hvor konkurrencen mellem de industrialiserede regioner om den eksport, som skal til for at betale for energi og råmaterialer, sandsynligvis bliver meget skarp.

40. Det centrale i styrkelsen af EF's IT industri på längere sigt er forskning og udvikling. På det område besidder EF ressourcer, som er tilsträkkelige til at konkurrere med USA og Japan, men disse forvaltes i øjeblikket ikke effektivt nok. Strategisk langtidsplanlägning og koncentration af ressourcer gennem definition og finansiering af teknologimål på EFniveau vil have en rimelig chance for gradvis og holdbart at rette situationen op.

41. Kommissionen er enig med industrien i, at den nuvärende indsats inden for F&U skal gøres mere effektiv og samtidig väsentlig øges over en längere periode.

42. Den nuvärende nedgang er hurtig og accelererende. Der er derfor behov for så hurtigt som muligt effektivt at gribe ind.

43. En omfattende samordning med ledende IT-virksomheder, små og mellemstore virksomheder, universiteter og medlemsstaternes myndigheder har resulteret i definition af et langsigtet F&U-program, nemlig ESPRIT: Det europäiske strategiske program for F&U vedrørende informationsteknologi.

44. Det väsentligste initiativ til ESPRIT er kommet fra industrien. For at vende tendensen til øget afhängighed af importeret teknologi har industrien foreslået et fälles F&U-program hvis mål er at: - formindske dobbeltarbejde inden for präkonkurrencemässig F&U, - sikre, at forskningsgrupper når en tilsträkkelig stor størrelse og forbliver stabile over et tidsrum, som er langt nok til at behandle nøgleområder og opnå resultater <&lab;reslutater>> , - formindske det tidsmässige eftersläb, som skyldes anvendelsen af importeret teknologi.

45. Industrien har gjort det klart, at den er villig til at stille halvdelen af de nødvendige midler til rådighed, og hvad der er mere vigtigt, at stille sine tekniske personaleressourcer til rådighed - dette gälder särlig de virksomheder, som har de største faciliteter, og som vil deltage integreret i større strategiske projekter.

46. Grundene til, at industrien har henvendt sig til EF for resten af midlerne, og grundene til, at EF vil stille dem til rådighed, er: 1) at man ved at samarbejde om disse teknologier kan skabe basis for fälles standarder og skabe et IT-marked i Fällesskabet. Udvikling heraf kan kun ske over den brede front, EF muliggør; 2) at der er behov for at undgå unødig overlapning af national indsats (se fodnote) <<11>>

47. Det naturlige udgangspunkt for EF industrien til at genskabe balancen er at forbedre teknologibasen for de sene firsere og halvfemserne gennem präkonkurrencemässig, generisk F&U.

48. Grundene til at välge et F&U-program er: 1) Det kan startes umiddelbart; 2) Ny teknologi er vital for konkurrenceevnen; 3) Industrien kan samarbejde om präkonkurrencemässig forskning uden at dette berører dens evne til at konkurrere om markeder.

49. ESPRIT vil få den nødvendige størrelse og gennemslagskraft til at få väsentlig betydning for tilgängeligheden af avanceret know-how inden for informationsteknologi. Det vil styrke industriens og de videnskabelige kredses indsats på selektiv basis i forhold til strategisk teknologi på de områder, hvor EF-samarbejde giver betydelige fordele. Dette vil give teknologien et skub fremover. Forskning og udvikling er imidlertid ikke alene om at give betydelige fordele på EF-niveau. Uddannelse og opläring, teknologioverførsel, standarder og certificering, skabelse af frontlinjemarkeder og forbedring af erhvervsmiljøet for små og mellemstore virksomheder og lignende forhold giver mulighed for en selektiv EF-politik til forbedring af markedsmiljøet (se fodnote) <<12>> Ud over disse infrastrukturforanstaltninger er der også solide økonomiske argumenter for, at Fällesskabet så hurtigt som muligt involverer sig i adskillige IT-sektorer. Dette gälder isär telekommunikation, men også andre sektorer som indeholder en väsentlig IT komponent.

50. Afsnit II i dette dokument forklarer indhold og gennemslagskraft &lab;&lab;gennemslag>> af ESPRIT i lyset af dets bidrag til industriens prästation.

*<<2>> KOM 287: Mod et europäisk strategisk program for forskning og udvikling vedrørende informationsteknologi. KOM 486: Om skabelse af grundlaget for et europäisk strategisk program for forskning og udvikling vedrørende informationsteknologi: pilotfasen. KOM 737: Forslag til Rådets afgørelse om en indledende fase for et forsknings- og udviklingsprogram for Fällesskabet inden for informationsteknologi. 1)<<5>> 237 mia $ i 1980 i samlet årligt salg. 2)<<6>> Dette omfatter også aktiviteter såsom tv og presse, som, skønt de ikke er omfattet af udtrykket "informationsteknologi", er stärkt afhängige af denne. *)<<11>> F.eks. arbejder adskillige medlemsstater med "fremtidens kontor" uden at läre af hinanden. De produkter, som bliver resultat heraf, vil muligvis väre optimerede for et nationalt marked, men vil sandsynligvis ikke kunne drage nytte af hele EF-markedet. Eftersom et sådant projekt indebärer afklaring af procedurer og begreber, og udarbejdelse af standarder for gränseflader og kommunikation, vil en EF-dimension forstärke chancen for, at andre lande anvender EF-standarder. &lab;<12>>EF har allerede igangsat adskillige aktioner inden for IT, som vedrører konkrete aspekter, der supplerer ESPRIT: - flerårsprogrammet på databehandlingsområdet, omfattende foranstaltninger til lettelse af indførelse af IT; - INSIS/CADDIA om indføring af IT i EF-institutionerne og medlemsstaternes administrationer; - mikroelektronikprogrammet, der skal støtte udviklingen af bestemte designteknikker og IT-fremstillingsteknikker.

1. Det samlede strategiske mål for ESPRIT-programmet er at give den europäiske IT industri det teknologiske grundlag, som den behøver for at blive og forblive konkurrencedygtig over for USA og Japan inden for det näste tiår.

2. På grund af den hurtige väkst i efterspørgslen efter information og kommunikation på alle fagområder, er IT bydende nødvendig for hele den økonomiske verden. Meget snart vil op til 70% af samfundsøkonomien väre påvirket på den ene eller anden måde af datamater eller andre IT-produkter.

3. Inden for de sidste to-tre årtier er teknologien udviklet enormt inden for forskellige kommunikationsformer. Dette teknologifremstød lever stadig og har det godt. Inden for denne proces kan der registreres flere tendenser bl.a.: - en øget miniaturisering, faldende strømforbrug og pris for elektronisk udstyr sammen med en enorm stigning i funktionskapacitet og pålidelighed; - øget fysisk fordeling af informationsbehandlingsfunktioner og dermed mulighed for fjerntilgang og kooperative operationer via bredbåndsnet; - opbygning af informationsdatabaser i elektronisk form, disponible for en bredere og bredere kreds inden for industri, service og privat; - øget samspil mellem menneske og maskine gennem ind/ud-gränseflader.

4. En ekstrapolering af disse tendenser viser, at 90'erne vil blive vidne til at tidligere separate informationssystemer og serviceydelser smelter sammen gennem regionale og lokale datanet. Offentlige net (såsom Integrated Service Digital Network (ISDN)) vil distribuere data over bredbåndsnet - indbefattet satellitter - og nå ind i privathjem, kontorer og fabrikker via digitale abonnementstilslutninger. Lokaldatanet vil blive knyttet til regionale net gennem porte.

5. Mennesket vil kommunikere med disse net via terminaler eller arbejdspladser og dermed få adgang til en enorm räkke serviceydelser inden for erhverv, uddannelse, underholdning og personlig kommunikation.

6. I løbet af 90'erne og senere vil alle informationssystemer mere og mere udvise karakteristik af maskinintelligens. Dette vil afspejle sig i maskinens tilpasningsmuligheder - gennem evnen til at håndtere viden fremfor data; til at forstå tale; til at acceptere trykte eller skrevne tekster og grafer; og frem for alt til at väre mere responsiv og hjälpsom over for mennesker, som ønsker at anvende informationssystemerne.

Maskiner, som bygges til anvendelser såsom transport, industrielle aktiviteter, forsvar og medicin vil besidde meget mere avancerede muligheder. De vil i stigende omfang väre bevidste om deres miljø og i stand til at tilpasse deres operationer i takt med ändringer i vilkårene.

7. Kort sagt vil der gradvis blive en tättere gensidig udveksling mellem menneske og maskine på alle niveauer og inden for alle økonomiens og samfundslivets sektorer. Man kan deraf drage to åbenbare konklusioner: - flere og flere mennesker vil skulle läre at anvende denne teknologi; - teknologiens produkter skal väre lettere og lettere at anvende, og i højere grad integreret i det daglige livsmønster både på arbejdspladsen og i hjemmet. Den første konklusion har vidträkkende konsekvenser inden for uddannelse og opläring, men ligger uden for denne meddelelses område. Den anden giver en anelse om, hvilke udfordringer teknologien står over for de näste ti år.

8. Lad os analysere dette närmere. Tilnärmelse til brugeren indebärer, at niveauet for <&lab;mand- linieskift>> "mand-maskine gränsefladen" skal øges. Datamater og andre IT-systemer, som kan kommunikere med brugeren på en räkke "naturlige" måder, skal have mulighed for at forstå et naturligt sprog, tale og håndskrevet materiale, skønt der sandsynligvis stadig vil väre begränsninger. Kommunikationen vil blive mere og mere interaktiv, hvor brugeren sammen med systemet vil undersøge de forskellige måder, dette kan hjälpe ham på med at gøre sit arbejde, løse sit problem eller give ham relevant information. Mønstret for menneske-maskine kommunikation vil i stadig højere grad beväge sig väk fra detaljerede specifikke kommandoer til gennemførelse af små operationer mod beskrivelse af større arbejdsenheder, der overlader det til systemet at finde den detaljerede instruktionssekvens for arbejdet. Efterhånden som systemet bliver mere og mere intelligent og udfører mere ambitiøse eller mindre specifikke hverv, finder det måske flertydigheder eller modsätninger i brugerens ønsker og bliver nødt til at føre en afklarende dialog med brugeren. Samtidig bliver det nødvendigt for systemet at vide mere om, hvad det gør for at kunne forklare over for brugeren, hvorfor det nåede et vist resultat, og hvorledes det skal gå videre, dersom resultatet ikke er tilfredsstillende for brugeren. <

>

9. Der er tre andre vigtige krav. Det ene er, at brugeren på passende måde skal have adgang til alle relevante informationskilder til løsning af et konkret problem, når disse kilder skal bruges, og uafhängigt <&lab;uafhängig>> af hvor informationen fysisk er placeret. Dette betyder på ingen måde centraliseret behandling eller centraliserede databaser. Tvärtimod betyder det, at der er behov for sammensluttede lokale og regionale net og alle mulige former for distribueret behandling. Det skal understreges, at der for at denne sammenslutning af alle IT-serviceydelser overhovedet er mulig, skal opstilles standarder for interfaces. Et andet krav er systempålidelighed. Efterhånden som alle bliver afhängige af disse systemer til at udføre flere og flere hverv, må pålideligheden øges väsentligt. Systemfejl må ikke medføre, at en hel virksomhed eller en økonomisk enhed stopper. Vanskeligheden øges ved, at flere mennesker vil komme til at anvende disse systemer, og disse vil väre mere eller mindre datavante og derfor mere tilbøjelige til at misbruge systemerne eller prøve at anvende dem på måder, som ikke har väret forudset af systemkonstruktøren. Samtidig med at systemet bliver lettere at anvende, bliver det også mere komplekst internt, hvilket igen øger sandsynligheden for materielfejl og programfejl. Derudover øger nødvendigheden af, at systemer kører sammen med et større antal andre systemer og faciliteter, igen den interne kompleksitet med samme virkning på pålideligheden. <

> Et tredje krav er forøget sikkerhed. Efterhånden som mere information bliver stillet til rådighed for flere mennesker, og efterhånden som antallet af indbyrdes forbindelser stiger kraftigt, skal beskyttelsen af denne information øges betydeligt.

10. Hver af ovenstående nøglefaktorer (højere niveau for gränseflader, mere intelligente behandlingssystemer, interaktivitet, indbyrdes forbindelse, pålidelighed og sikkerhed) udgør väsentlige teknologiske udfordringer, der skal løses 1)<<16>>. I alt udgør disse faktorer en väsentlig udfordring, som ESPRIT har til hensigt at tage op.

11. Alle ovennävnte faktorer kräver betydelige fremskridt inden for avancerede programmelsystemer. Denne øgede programmelkompleksitet sammen med interaktivitets- og pålidelighedskrav indebärer en väsentlig forøgelse i datakraft. Dette kan kun opnås ved et väsentligt fremskridt inden for komponenter (mikroelektronik) og systemarkitektur (kombination af materiel og programmel til systemer). Derfor lägger ESPRIT särlig vägt på disse områder. Derudover er de to områder, hvor IT vil have den største virkning på erhvervslivet - kontoret og fabrikken - udvalgt som målområder og teknologiske afprøvningsområder. Disse tät sammenknyttede områder 2)<<18>> behandles närmere i det følge

12. Tre af dem tager fat på nøgleteknologier inden for IT og gør det muligt at tage fat på ethvert IT-systemkrav: - Avanceret mikroelektronik er den teknologi, som giver ethvert informationssystem dets fysiske struktur. Dette indebärer know-how inden for konstruktion, fremstilling og afprøvning af VLSI-systemer i silicium eller andre halvleder materialer. Den omfatter også forskning i optoelektronik, optiske digitale behandlingssystemer og displaysystemer. - Programmelteknologi er det medium, som kontrollerer ethvert IT-systems opførsel, og som prøver til en konsekvent teknologi at integrere den videnskabelige forståelse, god ingeniørpraksis, metoder, värktøjer og ledelsesteknikker, som kräves til udvikling, produktion og vedligeholdelse. - Avanceret informationsbehandling af den arkitekturmässige kombination af materiel og programmel, som kräves til det kvalitetsbaserede spring fremad fra det nuvärende databehandlingsstade til det videnbehandlingsbegreb, som er nøglen til näste datamatgeneration. Dette vil bl.a. väre basis for udvikling af systemer til realtidssignalbehand ling ved høje hastigheder (f. eks. for taleinput), af ekspertsystemer 3)<<19>> og af videnbaserede informationssystemer generelt Dette delprogram er bärende i det langsigtede tema om maskinintelligens, hvilket måske er det vigtigste idegrundlag for fremtidens informationsystemer. Beherskelse af disse tre teknologier er nøglen til enhver anvendelse og er en väsentlig faktor for IT-industriens konkurrenceevne.

13. De to andre foreslåede områder er udvalgt af hensyn til deres väkstmuligheder og deres virkning på andre industrisektorer og dets brede teknologispektrum, som ligger til grund for deres udvikling. - kontorsystemer er en betydende og hurtigvoksende IT-anvendelse, som har en väsentlig strategisk betydning for handel og erhverv i EF. Der kräves fremskridt over et bredt spektrum af teknologier, hvilket gør området til et velegnet prøveområde for F&U-resultater af ovennävnte tre nøgleteknologier. Derudover vil udvikling inden for kontorsystemer direkte påvirke hele servicesektoren og hjemmets automatisering. - Datamatintegreret fabrikation (CIM) har en väsentlig strategisk betydning for hele den hårdt pressede fremstillingssektor i EF, isär for virksomheder, som fremstiller mindre serier af enkeltdele (70% af alle varer i EF fremstilles i små serier). CIM indebärer en fuldständig integration af fremstillingsprocessen via datamater, følere og automatiske kontrolsystemer på alle niveauer og alle stadier. Det er således en udmärket prøveklud for F&U i indbyrdes menneske-maskine og maskine-maskine kommunikation.

14. For at sikre, at den europäiske IT industri erhverver en teknologisk formåen, som svarer til de mål, der skal nås, kräves der en väsentlig F&U-indsats samtidig inden for alle de nävnte sektorer. Dette vil kräve en sammenlägning af alle ressourcer i EF.

15. Industrien skal väre den drivende kraft, men den skal kunne stole på uddannelsesverdenens bidrag og aktiv deltagelse fra fremtidige brugere og støtte fra de offentlige myndigheder såvel nationalt som på EF-niveau.

16. Nationale programmer har spillet en betydelig rolle for F&U inden for IT og tilknyttede teknologiske områder, men de skaber også visse uønskede bieffekter, nemlig markedsopsplitning og spredning af ressourcer.

17. Som den første centrale ESPRIT-foranstaltning foreslås, at nationale programmer gøres mere effektive og de negative effekter mindskes gennem en systematisk konsultation af alle interesserede parter ved planlägning og gennemførelse af sådanne programmer med det formål rationelt at välge mål og øge den samlede effektivitet.

18. Effektiv koordinering er imidlertid umulig uden et fälles konkret mål, som alle kan väre enige om at styre imod.

19. Dette leder til den anden centrale ESPRIT-foranstaltning: Gennem <&lab;gennem>> sideløbende og kooperativ indsats at forfølge en räkke meget ambitiøse teknologiske mål, som hele EF vil kunne nyde godt af, og som ikke vil kunne gennemføres inden for samme tidsrum og i samme omfang uden fälles besträbelser på EF-niveau.

20. For at fastlägge og udvälge de särlige F&U-områder, som opfylder disse krav, har Kommissionen modtaget bidrag og råd fra førende videnskabsmänd og ingeniører inden for industri, universiteter og forskningsinstitutter overalt i EF. Ca. 200 personer bidrog til dette arbejde over en periode på nästen 1 år. Resultatet af denne aktivitet, som er indeholdt i adskillige rapporter omfattende mere end 1 000 sider, er kort opridset i punkt 26 - 37. Afsnit A i bilaget til udkastet til afgørelse nävner de väsentligste afgränsninger og mål for det foreslåede arbejde.

21. Ved analysen og udvälgelsen af de samordnede og kooperative F&U-foranstaltninger, som skal gennemføres af virksomheder, som konkurrerer med hinanden på markedet, er der lagt vägt på at sikre, at disse ligger tilsträkkeligt langt fra produktstadiet (dvs. at de er af präkonkurrencemässig karakter), mens de på den anden side ikke ligger for langt väk fra en mulig anvendelse, så kontakten med industriens og samfundets behov tabes (d.v.s. af "kompetencegivende" karakter)<

>.

22. Drøftelserne af indholdet af det fälles samvirkende, forskningsarbejde førte yderligere til analyse af de betingelser, som skulle gøre et sådant arbejde muligt. I teorien kunne man tänke sig, at man samlede forskningsgrupper i et fåtal af offentlige eller private laboratorier og koncentrerede hovedparten af forskningsarbejdet der. Trods de objektive vanskeligheder ved at beväge personer fra et land til et andet, forventes dette i et vist omfang at ville foregå spontant for mindre projekter, som kun kräver en mindre infrastruktur. Det vil givetvis ikke väre muligt for projekter, som omfatter to eller flere af de større EF-organisationer og deres forskningsinfrastrukturer.

23. Teknologien giver imidlertid mulighed for at overvinde den geografiske adskillelse og gør det således muligt for forsknings- og udviklingsgrupper og individer, som arbejder sammen på samme eller beslägtede projekter, men i laboratorier i forskellige lande, at have forbindelse med hinanden og med dem, som er ansvarlige for den samlede koordinering og styring af programmet.

24. Blandt de foreslåede aktioner er derfor oprettelsen af en passende infrastruktur, så et sådant informationsudvekslingssystem er disponibelt. Dette skal gradvis udbygges, så det däkker behovene hos alle, som er involveret i ESPRIT.

25. Den udvälgelsesproces, som er opridset i de foregående kapitler, blev anvendt på forskellige niveauer lige ned til identificering af de detaljerede forskningsmål inden for nøgleområderne.

26. Det er imidlertid värd, før det foreslåede forskningsarbejde skitseres her at nävne, at jo närmere man kommer til arbejdsdetaljerne, jo kortere bliver prognosens gyldighed. Med andre ord gälder det, at mens der ikke er tvivl om den strategiske betydning for de näste ti år af de fem brede, identificerede områder og af størrelsen af den samlede nødvendige indsats for at nå op på siden af konkurrenterne, har de detaljerede F&U-mål en meget kortere forventet gyldighed og pålidelighed. Under hele gennemførelsen af det faktiske ESPRIT F&U-arbejdsprogram er en løbende overvågning og tilbagemelding af resultater både inden for EF og andre steder nødvendig, og denne proces kan føre til väsentlige ändringer fra tid til anden. Dette er forudset i programmets styringsstruktur.

27. I lyset af det ovenstående er det muligt at foreslå følgende hovedforskningsarbejde:

28. Som nävnt i punkt 22-24 kan et samarbejdende forskningsarbejde i så stor skala som planlagt inden for ESPRIT ikke bare baseres på koncentrering af forskningsgrupper og infrastruktur i nogle få privilegerede centre. Selv om man teoretisk kan tänke sig dette, er problemerne ved en sådan løsning langt større end fordelene ved samarbejdet.

29. For at sikre et effektivt samarbejde mellem forskellige deltagere, som er geografisk spredt, er det nødvendigt at oprette en infrastruktur til opfyldelse af informationsudvekslingsbehovet.

30. Alle deltagerne i F&U-projekterne og mange andre - også medlemsstaternes myndigheder - vil få behov for let adgang til dokumentation om ESPRIT, om de forskellige berørte tekniske områder og om tilsvarende aktiviteter andetsteds. Dette kräver let adgang til hyppigt ajourførte databaser.

31. Projektadministratorerne vil behøve let adgang til projektstyringsinformation, projektstyringsvärktøjer og programmelenheder og behøve et hurtigt og effektivt meddelelsessystem samt tekstforberedelsesfaciliteter. De faciliteter, der oprindelig blev oprettet for ESPRIT'S pilotfase, må gradvis forbedres.

32. De, som er involveret i udvikling og anvendelse af programmel, skal have adgang til programmeludviklingsvärktøjer i et gradvis mere integreret miljø, og de, som har med datamatstøttet konstruktion (CAD) og grafisk information at gøre, vil få behov for adgang til omfattende värktøjer til udarbejdelse, styring og transmission af sådan information ved hjälp af avancerede ydre enheder (grafläsere, dataskärme, plottere osv.).

33. De fleste af forskningsgrupperne vil uafhängig af deres områder også behøve adgang til andre datamatfaciliteter og -miljøer ofte på forskellige maskinmodeller.

34. Funktionskravene til et informationsudvekslingssystem (IES), som opfylder alle disse behov, blev defineret af en fälles arbejdsgruppe nedsat af Kommissionen og industrien.

35. Det särlige ved IES i ESPRIT-sammenhäng er, at det skal väre et värktøj for forskningsarbejde og ikke et forskningsemne i sig selv. Implementeringen af IES skal kunne muliggøre hurtig indførelse af de seneste resultater fra F&U, men systemet skal selv väre baseret på gennemprøvet teknologi og tjenesteydelser.

36. Baseret på en vurdering af de faciliteter som allerede står til rådighed, eller som vil blive tilgängelige på kort eller lidt längere sigt og på behovet for, at systemet skal kunne udvikles i takt med brugerkravene og drage nytte af teknisk udvikling, blev de grundläggende krav: - datamatbaseret meddelelses- og konferenceservice, - fälles tekstforberedelsesfaciliteter, - informationsgenfinding (dokumenter og andet), - integreret programmeludviklingsmiljø, herunder faciliteter til filoverførsel, fjernstyret programkørsel og alle aspekter i forbindelse med styring af programmellevetid. -grafiske faciliteter, til at begynde med via faksimile <&lab;facsimile>>, isär digitalfaksimile <&lab;digitalfacsimile>>; men senere overførsel af grafisk information direkte mellem datamatsystemer, efterhånden som kodningsmetoder og transmissionsmuligheder udvikles, må ikke udelukkes.

37. Disse kravs mangeartethed og forskellighed og den naturnødvendige mangel på et präcist overslag over dataomfang, antal brugere osv. og deres stigningstakt i løbet af de näste 10 år gør det nødvendigt, at systemet er fleksibelt, evolutivt og fast baseret på europäiske og internationale standarder.

38. De foregående punkter har angivet: - teknologimålene - selektive kriterier ved udformningen af programmet - de fem indbyrdes forbundne hovedemner plus den foreslåede IES-infrastruktur. En omhyggelig analyse af de nødvendige ressourcer til gennemførelse af programmet og virkeliggørelse af målene er gennemført. Ressourcerne er resumeret herunder og placeret i en bredere sammenhäng.

39. De väsentligste anvendte gränsebetingelser er det nuvärende niveau for finansielle og menneskelige ressourcer i industrien og i universitetsverdenen, det nuvärende omfang af offentlige udgifter i medlemsstaterne og de samlede investeringer i F&U hos vore hovedkonkurrenter. Fra et industrielt synspunkt anses det også for vigtigt, at der foregår en opdeling i udvikling, produktorienteret F&U og mere langsigtet präkonkurrencemässig F&U.

40. EF's IT-industri producerer varer og serviceydelser i et omfang på ca. 40 mia ECU om året og anslås at bruge ca. 5 mia ECU om året inden for F&U, hvilket svarer til ca. 10% af de samlede F&U-udgifter i EF. Hvis samme fordeling opretholdes inden for den offentlige sektor, anvendes der yderligere 2-2,5 mia ECU om året på F&U inden for IT, hvilket skulle bringe de samlede udgifter inden for F&U i IT til 7-8 mia ECU om året i EF. Dette svarer til ca. 20% af den samlede indsats i verden på dette område.

41. Forudsättes det, at EF's industri må sigte mod at nå op på en andel af leverandørsiden af verdensmarkedet, som svarer til EF's andel af dette marked på aftagersiden, dvs. 30%, fører tallene i foregående afsnit til den konklusion, at mens EF's IT-industri allerede gør en stor indsats inden for F&U, og på nogle områder faktisk bruger en større andel af omsätningen på F&U end dens hovedkonkurrenter, er denne indsats ikke tilsträkkelig i forhold til omfanget af de beløb til F&U, som anvendes af dens konkurrenter eller i forhold til størrelsen af målmarkedet. Dette relativt ringe omfang er endnu mere kritisk set i sammenhäng med arbejdets art, hvilket får virksomheder til at prioritere kortsigtede produktorienterede aktiviteter - hvis de da ikke bare koncentrerer sig om fejlfinding i stedet for langsigtet strategisk F&U, som skal danne basis for den näste produktgeneration.

42. En väsentlig forøgelse og en väsentlig rationalisering bliver derfor nødvendig. Det første vil kräve en forholdsvis lang opbygningstid, mens det sidste kan startes umiddelbart.

43. Skønt ESPRIT er udformet til at fremme en sådan rationalisering frem for at medføre en afgørende forøgelse af finansielle ressourcer, må omfanget af den indsats, programmet vil medføre, väre proportionalt <&lab;proportional>> med den virkning, der tilsigtes opnået hermed. En sådan indsats kan generelt måles i markedstermer og løbende anvendte beløb. De samlede industrielle investeringer i forskning og udvikling inden for IT i EF kan anslås til ca. 5 mia ECU om året. Af disse anvendes en uväsentlig del i Europa på langsigtet präkonkurrencemässig F&U i sammenligning med 5-10% hos vore väsentligste konkurrenter.

44. For at have mening og for at stimulere den nye strategiske tänkemåde, som skal väre basis for definitionen og gennemførelsen af F&U-programmet, bør en EF-intervention stimulere en fälles langsigtet indsats inden for präkonkurrence mässig F&U i samme størrelsesorden (dvs. mindst 5-10% af den nuvärende, samlede industrielle indsats). Konklusionen af samtalerne med industrien, regeringerne og videnskabskredse antydede i betragtning af de rent fysiske begränsninger for en realistisk og gradvis kapacitetsopbygning, at en første indsats inden for präkonkurrencemässig langsigtet F&U på ca. 2 000 mandår om året fra og med tredje år ville väre en rimelig og realistisk målsätning. Vedlagte tabel 1 illustrerer, hvorledes ressourcer til aktiviteter, som startes i første fase, vil blive bygget op i løbet af de fem første år (1984-1988) og afvikles i løbet af de nästfølgende år. Når anden programfase planlägges, forventes et lignende mønster for fordeling af ressourcerne for årene 1989-1993, som i det mindste de første 3-4 år af anden fase vil fastholde (eller muligvis let forøge i faste priser) den årlige ressourceanvendelse.

45. Omregningen af disse tal til budgetoverslag fører i henhold til den nuvärende industrielle praksis til en samlet anslået investering for den første femårsfase på ca. 1 500 mio ECU. Dette svarer i det store og hele til 6% af de samlede industrielle F&U-investeringer inden for IT i EF, hvilket stemmer overens med vore hovedkonkurrenters anvendelse, og hvilket er gennemførligt. På basis af et gennemsnitligt bidrag på 50% vil den budgetmässige belastning for EF blive 750 mio ECU, herunder omkostninger til programforvaltning samt adgang til og anvendelse af informationsudvekslingssystemet.

1)<<16>> Et konkret eksempel til illustration af omfanget af sådanne udfordringer: Lad <&lab;lad>> os tage en højniveau gränseflade, som er i stand til at forstå og syntetisere menneskestemmen (fortsättes på näste side) . En praktisk udformning af en sådan maskine ville indebäre viden fra en bred vifte af videnskabelige discipliner såsom matematik, datalogi, halvlederteknologi, informationsteori og sprogläre. Dette ville kräve udvikling og verificering af specielle algoritmer til mønstergenkendelse, skräddersyet procesarkitektur til høje hastigheder, ultranøjagtige analog-til-digital og digital-til-analog konvertere og datakraft med ultrahøj hastighed. Dersom vi tager problemet vedrørende realtidsgenkendelse (0,5 s maksimal responstid) af blot et begränset ordforråd gennem udviklingen af särlige trykte kredsløb, er det mindste kredsløbskrav porttidsforsinkelse på højst 100 picosekunder og en pakketäthed på ca. 50 000 komponenter/chip. Hvis man ser på problemet vedrørende kontinuert talegenkendelse udtrykt i en typisk databehandlingsmåleenhed, ville dette kräve en behandlingskapacitet svarende til 1 000 millioner instruktioner pr. sekund (MIPS). For at fremstille en chip med ovennävnte karakteristika er det nødvendigt produktionsteknisk at beherske bipoläre processer med geometrier på ned til 1 um, sammenlignet med de nuvärende 2 til 3 um. Dette vil på sin side kräve en hel vifte af teknologiske forbedringer (tyndere emitter-basisstrukturer, tynde (0,5 um) epitaxialteknikker, renere materialer osv.). For at opnå databehandlingshastigheder i den størrelsesorden, som kräves til kontinuert talegenkendelse, på grundlag af de 30/50 MIPS, som kan opnås i dag, kräves ikke alene ovennävnte forbedringer inden for kredsløbstäthed og hastighed, men en fuldständig ny måde at udforme datamatarkitektur på. 2)<<18>> Af hensyn til foreläggelse og drøftelse er det mere praktisk at gruppere de forskellige aktiviteter i rimeligt homogene sektorer. Det skal imidlertid understreges, at denne opdeling er tilfäldig og ikke en følge af selve arbejdets art. Det vil väre forkert, om ikke katastrofalt, for hele programmet at prøve at behandle dem som särskilte områder. Fig. 1 sidst i afsnit II illustrerer grafisk sammenhängen mellem F&U-områder og de väsentligste anvendelsesområder for IT. 3)<<19>> Der er tale om systemer, som indeholder en database og tilhøren de programmel, som gør det muligt for brugeren at føre en tilsyneladende intelligent dialog med maskinen i et brugerorienteret sprog. *)<<37>> (General Electric Corp. i USA har anslået et verdensmarked på 29 mia ECU pr. år i 1991 og ny rapport fra Creative Strategies regner med et 760 mio ECU-marked i Vesteuropa for robotteknik i 1986)

1. Ivärksättelsen af et teknologifremstød i EF, som kan bringe os teknisk på linje med - om ikke foran - vore väsentligste konkurrenter inden for de näste 10 år, er et så ambitiøst mål, at det vil kräve en fälles indsats i den størrelsesorden, som er nävnt i det foregående. Kun et program i tilsträkkeligt omfang vil kunne träkke på alle i EF, som kan yde et reelt bidrag til F&U og til anvendelsen deraf, nemlig store og små industrivirksomheder, forskningsinstitutter, universiteter og enkeltpersoner. På denne måde vil det blive muligt at nå en koncentration af menneskelige og finansielle ressourcer, som svarer til målene.

2. ESPRIT er i den forbindelse opbygget som et program, gennem hvilket a) tilsträkkelige midler vil blive stillet til rådighed til i EF inden for aftalte strategiske teknologiske rammer at starte samarbejdsprojekter om präkonkurrencemässig industriel F&U, som har direkte fällesskabsinteresse og -karakter. b) Systematisk samarbejde skal fremmes mellem medlemsstaternes myndigheder, akademiske institutioner, industrien og EF om definition, vurdering og tilpasning af F&U enten direkte eller indirekte defineret i ESPRIT's tekniske program med henblik på at nå til en optimal koordinering af indsatsen og anvendelsen af ressourcer for hele IT-arbejdet i EF. c) Infrastrukturelle og organisationsmässige faciliteter skal oprettes til sikring af omhyggelig udvälgelse, gennemførelse, styring og overvågning og passende udbredelse af resultaterne af aktionerne.

3. Da programmet fortrinsvis er industrielt, skal midlerne stilles til rådighed af industrien i første omgang. EF's bidrag vil blive väsentligt for at nå den ønskede koncentration i tid og størrelse.

4. Definitionen af de strategiske tekniske mål skal baseres på industriens forslag under hensyntagen til bredere nationale mål og EF-mål og skal underbygges med en systematisk analyse af sektorerne. For så vidt angår de F&U-projekter, som støttes finansielt, skal ESPRIT give den bedste däkning af det udvalgte spektrum af nøgleteknologier samt deres mulige spin-offs og forløbere.

5. Set i dette perspektiv vil industriel F&U väre baseret på to brede projektklasser: 5.1 Projekter, som afhänger af en omfattende infrastruktur og omfattende ressourcer både menneskeligt og finansielt, og som forudsätter, at der er väsentlige investeringer til stede til anvendelsesorienteret F&U. For at sådanne aktiviteter kan udarbejdes og gennemføres med positivt resultat, skal der väre et klart og konstant strategisk sigte, så der bliver den nødvendige kontinuitet og bredde til at høste udbytte på lang sigt. Sådanne <&lab;mellem- linieskift>> mellem- til langsigtede systemopbyggede F&U-aktiviteter, som i dette papir vil blive kaldt A-projekter, er den strategiske rygrad i ESPRIT. Denne type projekters andel af den samlede indsats vil afspejle de medvirkende bidrag inden for grundläggende F&U for informationsteknologi i EF. 5.2. Ud over disse er der en anden räkke projekter, som vil kräve forholdsvis mindre ressourcer. Sådanne aktiviteter, som vil blive kaldt type B-projekter, vil kunne spände fra meget langsigtede teoretiske F&U-projekter til relativt kortsigtede meget specifikke F&U-projekter. Disse vil generelt have tendens til i väsentlig grad at afhänge af en fleksibel infrastruktur og individuel tänkning frem for en systembaseret fremgangsmåde og forventes at ville udgøre en väsentlig andel af den samlede indsats under ESPRIT.

6. For at skabe de rette betingelser for en optimal udvikling af begge disse aktivitetstyper foreslås det, at ESPRIT-programmet, som er planlagt for en tiårsperiode, opdeles i en første fase på fem år med en årlig ajourføring af det detaljerede arbejdsprogram og en samlet gennemgang efter 2 1/2 år. Denne programstruktur vil sikre det langsigtede perspektiv for de større projekter og fleksibilitet for de mindre og gøre det muligt når som helst at ändre retning i lyset af resultater og den teknologiske udvikling.

7. For at gennemføre dette, er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne arbejder snävert sammen, samt at der foregår en løbende overvågning af sektoren så teknologiske mål og tendenser erkendes i tide. Den administrative infrastruktur skal opbygges til sikring af en ajourføring af arbejdsprogrammet og tilpasning til de faktiske behov. Der skal ske en objektiv og präcis vurdering af arbejdet, kontrakter skal administreres, de forskellige projekter koordineres og resultater udbredes.

8. Disse aktiviteter skal gennemføres af Kommissionen efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg for forvaltning og koordinering (CCG), som nedsättes ved Rådets afgørelse, og hvis medlemmer skal udnävnes af Kommissionen med samtykke fra medlemsstaternes regeringer. Sammensätning af og hverv for et sådant rådgivende udvalg er angivet i udkast til Rådets afgørelse om oprettelse af sådanne udvalg, som netop er foreslået Rådet af Kommissionen 1)<<50>>.

9. Det tekniske bilag til udkastet til afgørelse angiver i del A hovedretningslinjerne for det foreslåede F&U-arbejde samt nogle af de vigtigste indfaldsvinkler og mål, som allerede nu kan fastlägges. Oplysningerne heri er efter Kommissionens mening tilsträkkeligt klare og detaljerede til at fastlägge den samlede arbejdsramme, dens generelle omfang og forventede indflydelse, når der sammenlignes med teknikkens nuvärende stade i Europa og i verden som helhed. Dette arbejdsprogram sigter imidlertid ikke mod at definere og vurdere konkrete F&U-projekter.

10. I en så hurtigt udviklende sektor som IT, hvor den gennemsnitlige produktlevetid er 3 år, vil det väre illusorisk og vildledende at prøve "ab initio" at definere detaljerede aktiviteter og tidsplaner for de näste 5 år. Et arbejdsprogram, som giver mening, kräver løbende overvågning og skal revideres mindst en gang om året. Det må yderligere forventes at särlige forhold kan nødvendiggøre revision af visse aktioner hurtigt, når som helst i løbet af året. For at sikre dette og tage højde for andre mulige nødsituationer vil det blive nødvendigt med en smidigere beslutningsmekanisme end en afgørelse i Rådet. En sådan mekanisme skal fra begyndelsen sikre en kontinuerlig beslutningsprocess og kunne reagere hurtigt og effektivt, når en beslutning kräves her og nu.

11. Derfor foreslås det, at der udarbejdes mere detaljerede arbejdsplaner for den daglige programimplementering, og at disse ajourføres af Kommissionen i samarbejde med Det rådgivende Udvalg for forvaltning og koordinering. Generelt skal et sådant arbejdsprogram udarbejdes for hver 12 måneder omfattende en detaljeret beskrivelse af aktiviteterne det første år 2)<<51>> og en mindre detaljeringsgrad for aktiviteterne de følgende 4 år. Et udkast forelägges og drøftes i Det rådgivende Udvalg for forvaltning og koor dinering tre måneder før tolvmåneders perioden, der refereres til, og udkastet vedtages senest i løbet af den første måned i en sådan tolvmånedersperiode. Hyppigere revisioner eller delvise ändringer, som måtte blive nødvendige, skal väre mulige på et hvilket som helst tidspunkt. På denne måde kan en rullende plan udarbejdes inden for det generelle program, som vil gøre det muligt for ESPRIT at blive holdt ajour og virke effektivt i lyset af den erfaring, som indvindes gennem ESPRIT-projekterne, gennem konkurrenternes fremskridt og gennem tilbagemeldinger fra de väsentlige berørte i Europa og uden for.

12. Et første udkast til et sådant mere detaljeret arbejdsprogram er under udarbejdelse af Kommissionen med passende samråd, og det vil tage hensyn til ajourførte oplysninger fra en räkke forberedende undersøgelser (som blev påbegyndt i slutningen af sidste år), og som vil väre til rådighed fra juni 1983 at regne. Et endeligt udkast til arbejdsprogram for årene 1984-1988 vil väre klar i 1983.

13. For at gøre det lettere for Det rådgivende Udvalg for forvaltning og koordinering at udtale sig om dette første program, så snart ESPRIT er vedtaget, er der påbegyndt indgående drøftelser med medlemsstaternes myndigheder gennem det embedsmandsudvalg (SEC), som blev nedsat for pilotprojekterne, og som skal arbejde videre, indtil den formelle definition af programmet foreligger.

14. På grund af de ambitiøse langsigtede mål og de tekniske måls komplekse og udviklingsmässige natur forventes et program som ESPRIT at kräve revision og/eller ändringer af de bredere retningslinjer over en periode på flere år. Derfor foreslås en første fase på 5 år, selv om programmet er planlagt til at vare 10 år. Før slutningen af det 4. år af første fase vil et nyt forslag blive udarbejdet vedrørende anden programfase i lyset af erfaring og resultater indtil dato. Der er flere grunde til at foreslå et femårsprogram inden for en tiårsramme. De vigtigste er: - ESPRIT forventes at give kortfristede resultater under arbejdet med de mellem- og langsigtede mål, som kräver kontinuitet ud over de 5 år, uafhängigt af de midler, som stilles til rådighed; - ESPRIT's indvirkning afhänger lige så meget af forventning og erfaring fra F&U-samarbejde som af kvaliteten af forskningsarbejdet. Dette indebärer behov for kontinuitet over en längere periode. Den anden mulighed, straks at foreslå en afgørelse med 10 års varighed, blev ikke valgt, da det er praktisk umuligt at udarbejde blot et program i grove linjer ud over en tidshorisont på 5 år inden for dette område i hurtig udvikling.

15. På grund af den forskellige størrelse af og de forskellige krav til projekterne (type A- & B-projekter) og i mange tilfälde også på grund af afvigende gennemførelsesmåder og for at få det bedste ud af alle bidragydere, er forskellige fremgangsmåder for deres indpasning i ESPRIT-programmet nødvendige isär med hensyn til støttens art og omfang og kriterierne for at komme i betragtning.

16. For projekter af strategisk karakter (type A-projekter) foreslår Kommissionen, at omfanget af finansiel støtte fra EF's side bliver 50% i form af tilskud. De resterende 50% skal generelt indskydes af industrien selv. Graden af finansiel deltagelse fra industriens side må ses som en målestok for, i hvor høj grad industrien selv tror på behovet for arbejdet. Når de nationale myndigheder derfor på den ene eller anden måde träder finansielt til, vil Kommissionen fra sag til sag bedømme situationen ud fra det generelle princip.

17. De mindre projekter (type B) rejser andre spørgsmål. I princippet mener Kommissionen, at normen for disse bør väre 50% bidrag fra EF. Mulige varianter kan imidlertid tänkes efter de retningslinjer, som følgende eksempler giver: a) Hvor en anmodning om industriel støtte kommer fra små og mellemstore virksomheder eller andre med begränsede midler, vil EF-støtte et godt stykke over 50% undtagelsesvis kunne overvejes. I sådanne tilfälde kan särlige arrangementer vedrørende adgang til eller udnyttelse af resultaterne også påtänkes. b) I ganske särlige tilfälde, hvor forskningsforslaget forelägges af akademiske institutioner, som ikke har kunnet sikre sig en industriel partner eller sponsor, fordi det foreslåede arbejde er for avanceret for industrimedvirken i de tidlige stadier, og hvis Kommissionen er overbevist om, at det tekniske indhold af arbejdet er så enestående at det bør støttes trods manglende industriel støtte, kan forslaget til at begynde med støttes med op til 100%. I så tilfälde vil man imidlertid udarbejde en fremgangsmåde, ifølge hvilken projektet bliver startet under den forudsätning, at industrien overtager en rimelig del af finansieringen, når projektet har nået sådanne forud aftalte mål, at gyldigheden af den valgte metode er bevist.

18. For at komme i betragtning til støtte skal projekterne foreslås af virksomheder eller organisationer med hjemsted i og som generel regel i gang med F&U-arbejde i EF. Projekterne skal gennemføres i EF. Forslagene skal forelägges Kommissionen efter en åben indkaldelse offentliggjort i De Europäiske Fällesskabers Tidende.

19. Følgende hovedkriterier ud over teknisk kvalitet vil som regel blive anvendt ved vurdering af alle projekter: - industriel strategisk bidrag i relation til ESPRIT's mål - fällesskabsdimension - teknisk og videnskabelig samt ledelsesmässig evne til at gennemføre det foreslåede arbejdsprogram - planer i forbindelse med tilgängelighed og udnyttelse af resultaterne.

20. Udledt af de generelle ovenstående principper påtänkes følgende specifikke retningslinjer (vedrørende de forskellige elementer i projektudvälgelsen): 20.1 For større projekter (type A) vil deltagelse af mindst to virksomheder hvoraf det ene ikke effektivt må väre det andets datterselskab, og som ikke må have hjemsted i samme medlemsstat, väre et ufravigeligt krav. Der er ingen särlige krav om formen af en sådan samdeltagelse, som kan sträkke sig fra hovedkontrahent/underkontrahentforhold til joint venture om et konkret projekt. 20.2 For de mindre projekter (type B) vil en sådan multinational deltagelse, skønt den ikke kräves, väre en väsentlig faktor alt andet lige. For at bevare fällesskabsdimensionen i tilfälde af at forslag fra en enkelt medlemsstat skal overvejes, må der forhandles särlige arrangementer for at sikre en passende udbredelse af og adgang til forskningsresultaterne.

21. Der skal med jävne mellemrum åbent indkaldes forslag for alle projekter. Alle projekter, som er rettidige indsendt, vil blive gennemgået alene ud fra deres kvalitet, og en udvälgelse vil ske inden for de tildelte budgetgränser.

22. Alt andet lige vil faktorerne ved bestemmelse af tildeling af midler og valg af projekter väre den samlede tekniske kvalitet af forslaget og forslagsstillerens evne til at levere resultaterne. Hvor mange gode, konkurrerende projekter ligger på bordet, vil princippet väre, at der bliver givet tilsträkkelig støtte til det bedste frem for at sprede støtten tyndt over alle de gode.

23. Det samlede ansvar for programstyringen vil bero hos Kommissionen. Samtidig vil der blive brug for gode råd fra medlemsstaterne, industrien og den akademiske verden og drøftelser med disse instanser, dersom der skal gennemføres koordinerede effektive aktioner. Sådan rådgivning og sådanne drøftelser vil ske gennem et rådgivende udvalg for forvaltning og koordinering (CCG) udpeget af Kommissionen med samtykke fra medlemsstaternes regeringer.

24. Parallelt med denne formelle rådgivende struktur vil Kommissionen føre drøftelser med industrien, og når det er relevant, med den akademiske verden og forskningsinstitutter. Disse drøftelser skal tilrettelägges således, at små og store IT-virksomheder såvel som brugerne, universiteterne og forskningsinstitutterne vil få lejlighed til at fremføre deres synspunkter og forelägge forslag for Kommissionen om alle väsentlige emner vedrørende indhold, struktur og gennemførelse af programmet. I den forbindelse har Kommissionen til hensigt at oprette såvel industrielle som videnskabelige rådgivningsorganer.

25. Bortset fra den mere traditionelle finansielle og tekniske overvågning af kontrakterne vil programstyringen sikre: - at projekter indkaldes og udvälges i overensstemmelse med de aftalte strategiske mål; - at mål og arbejdsprogram overvåges og ajourføres, så de stadig er strategisk gyldige; - at alle kvalificerede virksomheder, forskningsinstitutter og universiteter får lejlighed til at bidrage, og at der gøres optimal brug af de disponible videnskabelige ressourcer; - at der skabes og fastholdes en koordinering mellem de forskellige aktioner og forskningsprojekter; - at alle, som måtte have nytte deraf, får kendskab til oplysninger om løbende og planlagte aktiviteter og resultater heraf; - at oplysninger vedrørende standardiseringsspørgsmål udbredes og overvejes i tilsträkkeligt omfang.

26. En organisation med avancerede databehandlings- og kommunikationsfaciliteter vil blive oprettet med en kerne af administrativt personale til sikringen af kontinuitet og grundläggende infrastruktur, hvortil kommer et vist videnskabeligt personale. Gennem denne infrastruktur vil det blive muligt på et hvilket som helst tidspunkt at få de nødvendige forvaltningsmässige oplysninger om alle løbende, färdige eller planlagte aktiviteter til vurdering af särlige foranstaltningers effektivitet og til definition - på et tidligt tidspunkt - af korrektioner, hvor dette synes nødvendigt. Hurtig <&lab;Hurtige>> ajourføring af filer og adgang til data vil blive mulig gennem en tilslutning til det informationsudvekslingssystem, som skal oprettes for at däkke kommunikationsbehovet hos alle deltagere i ESPRIT, som kort beskrevet i afsnit II, pkt. 28 - 37.

27. ESPRIT er et program bestående af präkonkurrencemässig forskning. Dette betyder, at resultaterne generelt ikke umiddelbart kan anvendes på markedet, men normalt vil kräve en yderligere F&U-fase, ud over hvad der er däkket under programmet, før markedsklare produkter eller processer kan foreligge.

28. På den anden side er en primär begrundelse for ESPRIT, den virkning programmet vil få ved at fokusere en "kritisk masse" af forskning på udvalgte nøgleområder inden for strategisk teknologi. Programmet er udarbejdet med det formål at give EF's industri de teknologiske värktøjer, som vil gøre det muligt for den at forbedre sin konkurrence evne på verdensmarkedet. For at opfylde disse krav vil en tilsträkkelig udbredelse af oplysninger om planlagt og løbende arbejde, om de mulige resultater og deres udnyttelse väre af fundamental betydning. Der vil blive taget hensyn til forskellige former for information, de forskellige grupper, som skal informeres, og disses interesser. For så vidt angår de videnskabsmänd, som direkte er berørt af forskningen, har Kommissionen til hensigt at tilrettelägge eller give stødet til en räkke workshops opdelt efter forskningsemne, under hvilke oplysninger vedrørende forskningsarbejdet vil kunne udveksles på et ret uformelt grundlag. Deltagere skal inviteres og bidrage aktivt gennem fremläggelse af deres arbejde og det stadium det har nået. Kvalificerede observatører fra institutioner, som ikke direkte er involveret i ESPRIT-arbejdet, men som har en legitim interesse i at deltage, vil kunne inviteres. Dette vil give en konkret infrastruktur, der kan sikre, at de, som er involveret i et specielt forskningsarbejde i Europa, holder sig i kontakt med hinanden og får oplysninger om, hvad de hver for sig arbejder med. På denne måde vil fremtidigt samarbejde og de facto-koordinering reelt blive fremmet.

29. Bortset fra denne mere specifikt tekniske løsning henvendt til det forskende personale, skal der oprettes en mere omfattende clearing house-struktur, som skal indsamle systematisk information om løbende arbejde og intellektuel ejendomsret, som skal meddeles af kontrahenterne, og som f.eks. gennem särlige konferencer eller via det informationsudvekslingssystem, som skal oprettes for alle deltagere i ESPRIT, vil kunne stilles til rådighed for disse. I den forbindelse vil Kommissionen som generel regel forbeholde sig ret til frit at kunne offentliggøre og udbrede rapporter om arbejde udført inden for ESPRIT. Adgang til og udnyttelse af resultaterne rejser andre spørgsmål. ESPRIT er kendetegnet ved det faktum, at: - industrien selv betaler en väsentlig del af omkostningerne. - de väsentlige mål kan kun nås, når og hvis industrien selv kommercielt og rentabelt udnytter resultaterne. Disse betingelser eksisterede, da ESPRIT-pilotprojekterne blev planlagt, og de gälder i princippet for andre projekter, som finansieres af EF.

31. Retningslinjerne for disse projekter er, at ejendomsretten og retten til at udnytte enhver information og industriel rettighed stammende fra kontraktarbejdet (projektoplysninger) normalt vil bero hos kontrahenterne.

32. De detaljerede arrangementer mellem kontrahenter, som deltager i samme projekt, vil blive overladt til dem selv, idet Kommissionen blot vil sikre, at konkurrencereglerne ikke overträdes. Hvad aftalerne end måtte gå ud på, skal de sikre, at hver deltager i samme projekt i hele projektets løbetid til gennemførelse af sin del af arbejdet er sikret førstehåndsadgang til resultaterne af de andres arbejde.

33. For at udnytte den samlede synergetiske virkning, som en EF-aktion er beregnet på at fremme, skal der også åbnes mulighed for, at en projektgruppe får privilegeret <&lab;priviligeret>> adgang til projektviden fra en anden gruppe, som arbejder på et andet projekt inden for ESPRIT-rammen, hvis sådanne oplyslysninger muliggør bedre eller hurtigere resultater af dette projekt.

34. For at øge konkurrenceevnen inden for EF-industrien er det nødvendigt, at andre industrivirksomheder i EF, som ikke deltager i et konkret projekt, men som vil have mulighed for at udnytte deres resultater, og som ønsker at gøre dette, får lejlighed til at erhverve rettighederne. Betingelserne herfor forhandles på kommerciel basis og under hensyntagen til de oprindelige parters bidrag og til Fällesskabets bidrag.

35. Hvis den oprindelige kontrahent enten ikke ønsker at udnytte forskningsresultaterne som helhed eller en del heraf uden en rimelig begrundelse, skal der väre mulighed for at sikre, at EF kan kräve, at han indrømmer licens til enten at udnytte resultaterne af arbejdet eller til at videreføre forskningsarbejdet.

36. Esprit er et omhyggeligt og selektivt målsat program med konkrete mål og altså ikke et "støtteprogram". Som en konsekvens heraf har Kommissionen behov for tilsträkkeligt kvalificerede mandskabsressourcer til en effektiv, ansvarlig og gennemsigtig styring.

37. Det samlede program er planlagt til at vare 10 år baseret på en første 5-års afgørelse. Efter en treårs opbygningsperiode (pilotfasen medregnet) vil det antal personer, som i medlemsstaterne arbejder inden for ESPRIT, väre nästen 2 000.

38. Som det allerede er blevet nävnt i afsnit II, vil der af organisationsmässige grunde her blive skelnet mellem 5 F&U-områder plus en infrastrukturaktivitet. F&U-aktiviteter, som omfatter et eller flere områder, er bl.a.: - et forholdsvist lille antal større strategisk orienterede projekter, som vil kräve kompleks planlägning og koordinering, og - et meget større antal relativt små projekter, som trods deres store antal ikke vil kräve et proportionalt større mandskab, da tilsyn og koordinering vil blive enklere.

39. Derfor kan det projekttilknyttede personalebehov opdeles som følger: a) hovedkoordinator.................................. 1 A b) stabsenhed........................................ 3 A c) delprogramkoordinatorer........................... 6 A d) Projekt- og kontraktadministratorer for store projekter 4)<<60>>.................................. 30 A e) Projekt- og kontraktadministratorer for små projekter 4)<<60>>.................................. 24 A

40. Et gunstigt udfald af ESPRIT vil også afhänge af effektiviteten af en passende infrastrukturaktivitet, som vil kräve yderligere specialpersonale. Den påtänkte opdeling af et sådant personale er som følger: - løbende overvågning af IT-sektoren og tilpasning af ESPRIT-målene ..................................... 6 A - sikring af udbredelse af resultater på de aftalte betingelser ....................................... 6 A - udarbejdelse af rapporter til Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne vedrørende arbejdsstatus og tilpasning af programmet ............................. 2 A - informering af og drøftelser med industri, små og mellemstore virksomheder, brugergrupper, fagforeninger og offentligheden som sådan .......................... 5 A

41. Den samlede ESPRIT-gruppe vil ifølge dette overslag blive på 83 A. Programmets art er sådant, at alle eller de fleste stillinger kan väre tidsbegränsede.

42. Organisation og styring af ESPRIT med dette forholdsvis lille antal medarbejdere er en udfordring i sig selv, eftersom - Fällesskabets F&U må styres gennemsigtigt og forståeligt; - industriel strategisk orientering kräver stor fleksibilitet, hurtig reaktion og stor vägt på kritiske kompetencegivende teknologier; - IT er en hurtigtvoksende og hurtigtskiftende sektor; - ESPRIT står for horisontal og vertikal integration af F&U mellem virksomheder, forskningscentre og industribrugere ved gennemførelse af F&U; - ESPRIT omfatter tät sammenknyttede, men spredte emner, som kräver tvärfaglig problemløsning; - adgang til og udbredelse af resultater skal väre hurtig, men omhyggeligt <&lab;omhyggelig>> styret.

43. Dette illustreres af følgende: a) Kommissionsprogrammer, som er sammenlignelige i størrelse skønt ikke i kompleksitet, og som ikke er så tvärfaglige, har 1 A ansat pr. 0,5-5 mio ECU om året. I ESPRIT-overslaget har hver A i gennemsnit ansvar for ca. 20 mio ECU inden for 10-års rammen dvs. ca. 2 mio ECU om året. b) Ved projektstyring af denne art anses en allokering af 10% af den samlede forskningsstyrke til F&U-styring og -administration for rimelig. Ovennävnte overslag omfatter mindre end 5% af antallet af aktive forskere efter opbygningsperioden.

44. Ovennävnte tal er et minimum til gennemførelse af alle väsentlige centrale styringshverv på en måde, som er forenelig med løsning af de institutionelle opgaver i forbindelse med gennemførelsen af ESPRIT, og som er bedst egnet til at bidrage til dets tekniske succes.

1)<<50>> KOM(83) 143 af 16. marts 1983. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om strukturer og procedurer for fälles politik inden for videnskab og teknologi. 2)<<51>> Ved år menes her tolvmånedersperioder, som påbegyndes med den første måned efter vedtagelsen af dette program i Rådet. 4)<<60>> Projekt- og kontraktadministratorernes arbejde omfatter teknisk tilsyn med projekterne, resultatvurdering og alle spørgsmål i forbindelse med administration af kontrakter.