§ 1. De almindelige domstole er hojesteret, landsretterne og byretterne samt so- og handelsretten i Kobenhavn.
Stk 2. Rigsretten, sessionerne og de gejstlige retter omfattes ikke af denne lov. Det samme galder om de i lov nr. 35 af 15. februar 18 omhandlede konsularretter, den ved lov nr. 225 af 14. april 1905 § 35 under navn af akkordretten oprettede domstol, de i lov nr. 77 af 19. april 1907 §§ 11 og 12, jfr. bekendtgorelse nr. 161 af 11. maj 1928 §§ 10 og 11, og i lov nr. 234 af 12. juni 1922 omhandlede voldgiftsretter samt den i sidstnavnte lovs § 7 omhandlede staende voldgiftsdomstol, for sa vidt der ved de navnte love er fastsat sarlige regler for disse retter. Regeringen bemyndiges dog til ved kongelig anordning at fastsatte sadanne lempelser i disse sarregler, som denne lov nodvendiggor.
stk. 3. Det har sit forblivende ved de bestemmelser om den faste voldgiftsret, som indeholdes i lov nr. 536 af 4. oktober 1919.
Stk. 4. Om retsplejen ved haren og sovarnet galder lov nr. 542 af 4. oktober 1919.
§ 2. Hojesteret er overste domstol for hele riget. Den har sit sade i Kobenhavn og bestar af en prasident og 14 andre hojesteretsdommere. I prasidentens sted trader i fornodent fald den efter embedsalder aldste af rettens tilstedevarende dommere.
Stk. 2. Nar prasidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklades formandspladsen af den dommer, han efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil.
§ 2a. I afgorelsen af sager ved hojesteret deltager, medmindre andet sarligt er bestemt mindst 5 dommere. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af prasidenten. Er i en sag det nodvendige antal hojesteretsdommere ikke til radighed, kan prasidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage i sagens behandling.
Stk. 2. Efter rettens narmere bestemmelse kan folgende afgorelser traffes af udvalg, der bestar af mindst 3 dommere, og som sammensattes af prasidenten efter forhandling med rettens medlemmer: 1) Beslutninger og kendelser, der ikke traffes under domsforhandlingen i domssager, # 2) i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, og domme i sager, hvor indstavnte moder uden at rejse indsigelse, # og 3) domme i karesager.
Stk. 3. I det omfang retten finder det formalstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle pa udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme og kendelser skal dog alle udvalgets medlemmer deltage.
§ 2b. Ud over det i § 2 fastsatte antal hojesteretsdommere kan der beskikkes yderligere een hojesteretsdommer. Denne stilling nedlagges ved den forste ledighed i en stilling som hojesteretsdommer, der indtrader efter, at den i loven om en undersogelse af visse forhold vedrorende post- og telegrafvasenet navnte kommisionsdomstol har afgivet beretning om resultatet af sin undersogelse.
§ 3. Til hojesteret horer et justitskontor, der forestas af en justitssekretar. Under justitssekretarens embedsomrade horer oppeborsel af og regnskabsaflaggelse for retsafgifter samt de i kapitel 3 sarligt navnte forretninger. Der ansattes endvidere ved hojesteret et antal protokolsekretarer og fuldmagtige. Hojesterets prasident traffer bestemmelse om forretningernes fordeling.
§ 5. Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og pakendelse i forste instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels provelse i anden instans af byretternes behandlinger og afgorelser overensstemmende med de navnte regler. Endvidere kan kare rejses for landsretten over byrettens afgorelser vedrorende de i § 14a, c og f ommeldte forhold.
§ 6. I afgorelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for domsforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle pa rettens vegne. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af prasidenten efter forhandling med rettens medlemmer.
Stk. 2. I navningesager deltager 12 navninger i sagens behandling. I domsmandssager sammensattes retten af 3 domsmand.
Stk. 3. Dersom domsforhandlingen i de i stk. 2 navnte sager ma antages at ville blive af langere varighed, kan rettens prasident bestemme, at suppleanter for landsdommerne og navningerne eller domsmandene skal overvare forhandlingen. Suppleanterne for landsdommerne og domsmandene deltager ikke i rettens radslagninger og afstemninger, som de dog efter retsformandens bestemmelse kan overvare. Suppleanterne for navningerne deltager ikke i navningernes radslagninger og afstemninger. I ovrigt finder reglerne om navninger og domsmand tilsvarende anvendelse pa suppleanter for disse. Bliver nogen af landsdommerne, navningerne eller domsmandene forhindret i at deltage i hele sagens behandling, indtrader en suppleant i hans sted.
Stk. 4. I sosager tiltrades landsretten under domsforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. I handelssager kan landsretten bestemme, at retten under domsforhandlingen skal tiltrades af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmoder uden for domsforhandlingen, nar den finder sarlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfalde af afhoring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skon eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 5. Ved sosager og handelssager forstas i denne lov borgerlige sager, i hvilke fagkundskab til soforhold eller handelsforhold skonnes at vare af betydning. Ved afgorelsen af, om en sag er en so- eller handelssag, tages sarligt hensyn til, om parterne onsker, at retten skal tiltrades af sagkyndige medlemmer.
Stk. 6. I straffesager, der i 1. instans er behandlet ved soret, jfr. § 18 a, tiltrades landsretten under domsforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer.
§ 6 a. I borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i kap. 5a i lov om arbejdsformidling og arbejdsloshedsforsikring m.v. er af vasentlig betydning, tiltrades landsretten under domsforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Bestemmelsen i § 6, stk. 4, 3.pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I straffesager vedrorende overtradelse af §§ 23b og c i den i stk. 1 navnte lov tiltrades landsretten under domsforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer.
§ 7. Nar rettens prasident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklades formandspladsen af den af rettens dommere, som prasidenten har beskikket dertil. Sadan beskikkelse sker for et ar ad gangen og kan fornyes.
I fornodent fald trader den efter embedsalder aldste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.
So- og handelsretten i Kobenhavn bestar af en prasident, en eller flere viceprasidenter og et antal sagkyndige medlemmer. Forretningernes fordeling mellem prasidenten og viceprasidenterne bestemmes af prasidenten efter forhandling med viceprasidenterne. Sager vedrorende lov om markedsforing skal dog sa vidt muligt behandles af een bestemt af dommerne.
Stk. 2. Under so- og handelsretten horer de omrader , der er henlagt under Kobenhavns byret, retten pa Frederiksberg og retterne i Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Ballerup, Hvidovre, Rodovre, Glostrup, Brondbyerne, Tastrup, Tarnby og Horsholm.
Stk.3. Under so- og handelsretten horer folgende sager: 1. So- og handelssager, jfr. § 6, stk.5. 2. Straffesager, i hvilke fagkundskab til soforhold skonnes at vare af betydning. 3. Soforklaringer. 4. Foretagelse af retshandlinger til brug for andre retter i so- og handelssager, jfr. § 6, stk. 5, i straffesager, i hvilke fagkundskab til soforhold skonnes at vare af betydning, og i sager om afgivelse af soforklaring. 5. Behandling af konkursboer, ledelse af akkordforhandling og modtagelse af anmeldelser om betalingsstandsning, jfr. konkurslovens § 4. 6. Sager, der ved salig lovbestemmelse er henlagt til retten.
Stk. 4. So- og handelssager, jfr. § 6, stk. 5, der efter stk. 2 skulle behandles ved en anden ret, kan indbringes for so- og handelsretten i Kobenhavn, nar parterne er enige herom.
§ 9a. I den enkelte sags behandling deltager prasidenten eller en viceprasident og efter reglerne i stk. 2-7 eventuelt tillige sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Under domsforhandling i borgerlige sager tiltrades retten af 2 sagkyndige. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmoder uden for domsforhandlingen, nar den finder sarlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfalde af afhoring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skon eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 3. I straffesager tiltrades retten under domsforhandlingen og padommelsen af 2 sagkyndige. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nodvendig i sager, som fremmes til dom uden udfardigelse af anklageskrift i medfor af § 925 eller i politisager, som afgores ved dom i henhold til § 934, stk. 1, eller § 935, stk. 1, eller sluttes i henhold til § 936 eller § 937.
Stk. 4. Retten kan ogsa i ovrigt i straffesager tilkalde 2 sagkyndige.
Stk. 5. Under afgivelse af soforklaring tiltrades retten af 2 sagkyndige.
Stk. 6. Ved afgorelse af tvistigheder i konkursboer om, hvorvidt en anmeldt fordring skal anerkendes, tiltrades retten af 2 sagkyndige, safremt sag til afgorelse af tvisten ville vare so- eller handelssag, jfr. § 6, stk. 5. I ovrigt kan retten ved behandlingen af konkursboer tilkalde en eller flere sagkyndige.
Stk. 7. Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige i stedet for 2, nar sagens karakter taler derfor. I sager vedrorende lov om markedsforing tilkaldes altid 4 sagkyndige under domsforhandlingen, medmindre retten efter parternes anmodning bestemmer, at der kun skal tilkaldes 2 sagkyndige, eller - i straffesager - at sagen skal behandles uden tilkaldelse af sagkyndige.
§ 10. Til hver landsret og so- og handelsretten horer et justitskontor, der forestas af en justitssekretar. Under justitssekretarens embeddsomrade horer oppeborsel af og regnskabsaflaggelse for retsafgifter samt de i kapitel 3 sarligt navnte forretninger. Der ansattes desuden ved disse retter et antal fuldmagtige. Rettens prasident traffer bestemmelse om forretningernes fordeling.
§ 12. Landet inddeles i 84 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes omrade, medmindre forandringen indebarer oprettelse eller nedlaggelse af en retskreds. Det pahviler justitsministeriet at udsende en fortegnelse over retskredsene med angivelse af omradet for hver af kredsene.
§ 13. Byrettens virkekreds omfatter behandling og pakendelse af retssager og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.
§ 15. Kobenhavns byret bestar af en prasident og 32 dommere.
Stk. 2. Retten i Arhus bestar af en prasident og 12 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense bestar af en prasident og 9 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Alborg bestar af en prasident og 8 andre dommere.
Stk. 5. Kobenhavns byret og retterne i Arhus, Odense og Alborg deles i afdelinger, som hver beklades af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsattes af rettens prasident med justitsministerens billigelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af prasidenten efter forhandling med rettens medlemmer.
§ 16. Til Kobenhavns byret horer et justitskontor, der forestas af en justitssekretar. Under justitssekretarens embedsomrade horer oppeborsel af og regnskabsaflaggelse for retsafgifter vedrorende domssager samt de i kapitel 3 sarligt navnte forretninger.
Stk. 2. Oppeborsel af indtagter vedrorende skifte-, foged- og tinglysningsforretninger samt regnskabsaflaggelse herfor horer under den dommer eller fuldmagtig, som prasidenten bemyndiger dertil.
§ 16a. Retten i Randers bestar af 4 dommere. Retten pa Frederiksberg samt retterne i Lyngby, Ballerup, Esbjerg, Horsens og Herning bestar af 3 dommere.
Stk. 2. Retten i Randers deles i 4 afdelinger. De ovrige i stk. 1 navnte retter deles i 3 afdelinger. Hver afdeling beklades af en enkelt dommer.
Stk. 3. Ved hver af de i stk. 1 navnte retter beskikker justitsministeren en af dommerne til at varetage rettens administration. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsattes af den beskikkede dommer med justitsministerens billigelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af den beskikkede dommer efter forhandling med rettens ovrige medlemmer.
§ 17. Der ansattes 2 dommere ved retterne i Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Helsingor, Hillerod, Frederikssund, Roskilde by, Roskilde Herred, Holbak, Slagelse, Nastved, Haderslev, Sonderborg, Vejle, Kolding, Fredericia, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og Hjorring.
Stk. 2. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem dommerne ved de i stk. 1 navnte retter fastsattes af justitsministeren.
Stk. 3. De ovrige byretter bestar hver af een dommer.
§ 18a. Uden for det i § 9, stk. 2, navnte omrade virker byretten som soret i folgende sager: 1. Sosager, jfr. § 6, stk. 5. 2. Straffesager, i hvilke fagkundskab til soforhold skonnes at vare af betydning. 3. Soforklaringer. 4. Foretagelse af retshandlinger til brug for andre retter i sosager, jfr. § 6, stk. 5, i straffesager, i hvilke fagkundskab til soforhold skonnes at vare af betydning, og i sager om afgivelse af soforklaring.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 9 a, stk. 2-5, om medvirken af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse.
§ 18b. Uden for det i § 9, stk. 2, navnte omrade kan byretten i handelssager, jfr. § 6, stk. 5, bestemme, at retten under domsforhandlingen skal tiltrades af 2 sagkyndige dommere. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmoder uden for domsforhandlingen, nar den finder s sarlig anledning hertil herunder navnlig i tilfalde af afhoring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skon eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved foretagelse af retshandlinger til brug for andre retter, i handelssager.
§ 18 c. Bestemmelserne i § 9 a, stk. 2-4, om medvirken af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse ved byrettens behandling af borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i kap. 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsloshedsforsikring m.v. er af vasentlig betydning, og straffesager vedrorende overtradelse af denne lovs §§ 23 b og c.
§ 19. Justitsministeren fastsatter tingstederne for byretterne.
Stk. 2. Tildeles der en retskreds flere tingsteder, fastsatter justitsministeren de dele af kredsen, som med hensyn til rettens ordentlige moder skal henhore til ethvert af disse. Dommeren er pligtig ved de ordentlige retsmoder pa ethvert tingsted i kredsen at modtage dokumenter, som indleveres til lysning eller aflysning, samt efter forudbegaring at udlevere lyste og aflyste dokumenter.
Stk. 3. Dommeren skal have bolig ved kredsens tingsted (hovedtingsted). Dog kan justitsministeren tilstede afvigelse herfra.
Stk. 4. Skonnes det efter omstandighederne fornodent, kan justitsministeren bestemme, at dommeren pa et eller flere steder i retskredsen uden for hovedtingstedet vil have at indrette en afdeling af sit embedskontor. Justitsministeren traffer bestemmelse om kontordagenes antal og kontortidens langde.
Stk. 5. Reglen i § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved byretterne.
§20. So- og handelssager kan behandles ved de for almindelige borgerlige retssager dannede retter, nar begge parter er enige herom.
Stk. 2. Anmodning om, at en sag skal behandles som so- eller handelsretssag eller indsigelse derimod, skal fremsattes i 1. retsmode eller, safremt sagen forberedes skriftligt, for skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i sarlige tilfalde tage hensyn til en anmodning eller indsigelse, der fremsattes senere, men dog inden domsforhandlingens begyndelse.
§ 22. Justitsministeren fastsatter og bekendtgore tiden for de ordentlige retsmoder til domssagers behandling ved byretterne, bortset fra Kobenhavns byret og retterne i Arhus, Odense og Alborg.
Stk. 2. I andre tilfalde traffer retterne selv bestemmelse om tiden for retternes moder og om bekendtgorelsen heraf.
§ 42. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af kongen.
Stk. 2. Til hojesteret sker udnavnelse som "hojesteretsdommer", til landsret som "landsdommer", til hver af de andre retter - bortset fra so- og handelsretten i Kobenhavn, jfr. § 9 - som "dommer" med angivelse af, hvor pagaldende ansattes.
Stk. 3. Kun den, der har bestaet juridisk kandidateksamen, og som er myndig, uberygtet og vederhaftig, kan beskikkes.
§ 43. Til hojesteretsdommer kan i reglen kun beskikkes en mand, der i 3 ar har varet landsdommer, prasident i byretten for Kobenhavn eller i retten i Arhus, Odense eller Aalborg, prasident eller viceprasident i so- og handelsretten, rigsadvokat, hojesteretssagforer, departementschef i centraladministrationen eller beskikket larer i lovkyndighed ved universitetet.
Stk. 2. Forend nogen kan beskikkes til hojesteretsdommer, skal han forst have godtgjort sin dygtighed til at have sade i retten ved som prove at votere forst i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal vare borgerlig.
Stk. 3. Til landsdommer kan i reglen kun beskikkes en mand, der i 3 ar har varet enten i nogen af de i stk. 1 navnte stillinger eller dommer ved byret, politimester, statsadvokat, overretssagforer, landsretssagforer, advokat med moderet for landsret, eller ansat i centraladministrationen som fuldmagtig eller i hojere stilling.
Stk. 4. Til udbringelse af de i ovennavnte bestemmelser ommeldte 3 ar kan virksomhed i forskellige af de navnte stillinger sammenlagges.
Stk. 5. Til at indtrade i de i § 21, stk. 1, ommeldte ekstraordinare retter skal sa vidt muligt faste dommere beskikkes. Ingen kan beskikkes, som ikke opfylder de i § 42, stk. 3, navnte betingelser.
§ 44. Midlertidig beskikkelse til hojesteretsdommer kan ikke finde sted. Ved embedsledighed skal fast beskikkelse ske inden 6 maneders forlob.
Stk. 2. Til midlertidig at beklade andre dommerembeder, nar det pa grund af embedsledighed eller en fast dommers forfald matte vare nodvendigt, meddeler justitsministeren beskikkelse. Enhver dommer ved byret skal vare forpligtet til, nar det af fornavnte grunde skonnes fornodent, at modtage beskikkelse af justitsministeriet til, foruden sit eget embede, midlertidig at beklade et andet embede som dommer ved byret. Uden for tilfalde af sygdomsforfald kan embede som landsdommer, prasident eller viceprasident i so- og handelsretten eller som dommer ved byret ikke holdes besat ved midlertidig beskikkelse ud over et ar. Hvor den midlertidige beskikkelse er foranlediget ved dommerens udforelse af andet offentligt hverv, skal dog den navnte frist ved kongelig resolution kunne forlanges for indtil et ar ad gangen pa betingelse af, at ganske sarlige grunde taler derfor, at samtykke gives af prasidenten for vedkommende kollegiale ret, eller for retprasidenters og enkeltdommeres vedkommende af prasidenten for den narmeste overordnede ret, og at en fast ansat dommer midlertidig beskikkes i den pagaldende stilling. Midlertidig beskikkelse ved kongelig resolution kan i intet tilfalde meddeles udover et samlet tidsrum af 3 ar.
Stk. 3. Landsrettens prasident kan i patrangende tilfalde, samt nar den faste dommers forfald skonnes at ville blive kortvarigt, meddele bemyndigelse til midlertidigt at foresta embedet som dommer ved byret. Dette galder dog ikke i Kobenhavns byret og retterne i Arhus, Odense og Alborg. Meddelelse om bemyndigelse efter 1. pkt. skal straks gives til justitsministeren.
Stk. 4. Den, som beskikkes til midlertidig at beklade et dommerembede, ma vare i besiddelse af de samme egenskaber, som udkraves til at beklade embedet som fast dommer.
§ 46. Hvis det pa grund af en dommers inhabilitet er nodvendigt, beskikkes en sattedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens prasident og i ovrigt af hojesterets prasident.
Stk. 2. Med hensyn til sattedommerne finder reglerne i § 44, stk. 4, anvendelse.
§ 47. En dommer ma kun med tilladelse af et rad bestaende af prasidenterne for de kollegiale retter have fast indtagtsgivende beskaftigelse ved siden af sit egentlige embede. Radet skal give justitsministeriet meddelelse om sadanne tilladelser.
§ 48. Gor en dommer sig skyldig i forsommelse eller skodesloshed i embedsforelsen, der dog ikke er af en sadan beskaffenhed, at den efter lovgivningen medforer straf, eller udviser han i ovrigt utilborligt eller usommeligt forhold, gives der ham i stilhed en advarsel. Advarslen meddeles i de kollegiale retter af rettens prasident og i ovrigt af vedkommende landsrets prasident. For sa vidt angar prasidenterne for landsretterne, Kobenhavns byret og retterne i Arhus, Odense og Aalborg samt prasidenten og viceprasidenterne for so- og handelsretten, meddeles advarslen af hojesterets prasident. Om afgorelsen skal der gives meddelelse til justitsministeren samt til den, der matte have klaget over forholdet.
§ 49. Enhver, der anser sig kranket ved utilborligt eller usommeligt forhold fra en dommers side under udovelsen af dennes embedsvirksomhed, kan inden 14 dage fremsatte besvaring herover for rigsadvokaten til indbringelse for den sarlige klageret.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer ma antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der ma svakke eller gore ham uvardig til den agtelse og tillid, som dommerkaldet forudsatter, finder tilsvarende regler anvendelse.
Stk. 3. Det samme galder, hvor ministeren skonner, at en dommer bor afsattes mod sit onske pa grund af vedvarende andelig eller legemlig svaghed.
Stk. 4. Sagen bliver af rigsadvokaten skriftlig at forelagge klageretten. Finder rigsadvokaten, at en i henhold til stk. 1 fremsat besvaring efter klagerens egen fremstilling er abenbar grundlos eller ikke falder ind under bestemmelserne i navnte stykke, eller mener han, at en klage angaende det samme forhold tidligere er afvist af klageretten som ugrundet, henleder han ved fremsendelsen rettens opmarksomhed herpa; klagen kan da straks uden yderligere forhandling afvises af klageretten, jfr. stk. 6. I andre tilfalde afasker retten vedkommende dommer en erklaring om det paklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, bliver sagens sammenhang, for sa vidt det af klageretten findes fornodent, at fastsla efter de i kap. 67 og 68 indeholdte regler med de af forholdets natur flydende lempelser.
Stk. 5. Herefter skal parterne have lejlighed til skriftlig at fremkomme med de bemarkninger, hvortil det oplyste findes at give anledning. I de i paragraffens stk. 2 og 3 omhandlede tilfalde, samt nar den indklagede dommer fremsatter begaring derom, eller sagens beskaffenhed gor det pakravet, anordner klageretten dog mundtlig forhandling og tager samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede dore; de narmere bestemmelser om forhandlingens gang traffes i ovrigt af prasidenten i overensstemmelse med de for landsretsprocedure for borgerlige sager i 1. instans galdende regler. Den indklagede dommer kan give mode med advokat; fremsatter dommeren begaring derom, kan klagerettens prasident til mode under mundtlig forhandling for retten beskikke ham en advokat blandt de til udforelsen af offentlige og beneficerede sager antagne, saledes at salar og godtgorelse for udlag udredes efter regler som i tilfalde, hvor der er meddelt fri proces, jfr. kap. 31..
Stk. 6. Findes klagen ugrundet, bliver dette at udtale, hvorhos der i det i paragraffens stk. 1 omhandlede tilfalde, uden hensyn til om klagerens adfard matte kunne padrage ham ansvar efter straffelovens regler, kan palagges ham straf af bode, hvis han uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst.
Stk. 7. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af dommerens adfard eller palagge ham bode; findes det af dommeren udviste forhold at vare af graverende karakter, eller har han tidligere ved klageretten varet domt for forhold af sadan karakter, kan han derhos ved dommen afsattes; i sa fald skal dommen afgore pensionssporgsmalet, hvorved bliver at iagttage, at den, der afsattes, fordi han har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der begrunder en narliggende fare for misbrug af stillingen, taber retten til pension, medens det, nar afsattelsen skyldes tjenesteforseelser eller misligheder, der gor ham uskikket til at forblive i sin stilling, bestemmes ved finanslov eller tillagsbevillingslov, hvorvidt den pagaldende skal have pension og i bekraftende fald af hvilken storrelse; i alle andre tilfalde tilkommer der ham pension efter tjenestemandslovens almindelige regler.
Stk. 8. Om dommen, der afsiges i et offentligt retsmode, giver rettens prasident meddelelse til justitsministeren samt til den, der i medfor af stk. 1 matte have foranlediget sagen rejst.
Stk. 9. Lyder dommen pa afsattelse, eller har der varet nedlagt pastand herom, kan den indbringes for hojesteret efter reglerne om anke, i andre tilfalde efter reglerne om kare i borgerlige sager, dog saledes, at mindst fem dommere deltager i pakendelsen.
Stk. 10. Med hensyn til sagsomkostninger finder reglerne i kap. 91 tilsvarende anvendelse.
§ 50. Nar straffesag er rejst mod en dommer, eller nar han ma antages at have gjort sig skyldig i sadant utilborligt forhold, som omhandles i § 49, savel som nar han er blevet uvederhaftig eller pa grund af andelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede, kan han suspenderes. Afgorelsen herom traffes af den sarlige klageret.
§ 51. Beslutning om ophor af midlertidig beskikkelse til at beklade et dommerembede, jfr. § 44, eller af bemyndigelse til at udfore dommergerning, jfr. § 17 a, kan tages af den myndighed, der har meddelt den.
§ 52. Til fast eller midlertidigt at beklade stillingerne som justitssekretar, protokolsekretar ved hojesteret og fuldmagtig ved domstolene udkraves, at vedkommende er myndig, uberygtet og vederhaftig, samt har bestaet juridisk kandidateksamen.
§ 53. Nar nogen af de i § 52 navnte tjenestemand pa grund af inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende prasident eller dommer, hvem der i stedet skal fungere i sagen.
§ 55. Bestemmelserne i §49, stk. 1 og stk. 4-10, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i §52 navnte tjenestemand samt midlertidigt beskikkede dommere.
§ 57. I hver retskreds samt ved landsretterne og so- og handelsretten i Kobenhavn beskikkes det fornodne antal stavningsmand af vedkommende prasident eller dommer og for sa vidt angar de i § 16 a, stk. 1, navnte retter af den i medfor af §16a, stk. 3, bekikkede dommer. Fortegnelse over de beskikkede stavningsmand opslas pa tingstederne samt henholdsvis i landsretternes, so- og handelsrettens og Kobenhavns byrets lokaler.
Stk. 2. En forkyndelse er gyldig, selv om stavningsmanden har handlet uden for den retskreds, i hvilken han er ansat.
Stk. 3. Polititjenestemand og sognefogeder kan uden sarlig beskikkelse foretage forkyndelser i straffesager.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsatte regler om, i hvilket omfang politiet skal foretage eller medvirke ved forkyndelser.
§ 58. Justitsministeren udfardiger en instruks for stavningsmand.
Stk. 2. Enhver stavningsmand afgiver til vedkommende retsprasident eller dommer en hojtidelig erklaring om, at han med troskab og samvittighedsfuldhed vil opfylde de pligter, der pahviler ham efter narvarende olov og den ham meddelte instruks. Formen for denne erklaring fastsattes af justitsministeren. Dommeren i retskredsen har at vejlede stavningsmandene med hensyn til deres pligter.
§ 60. Ingen ma handle som dommer i en sag, nar han 1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen; 2) er beslagtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgelig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen sa nar som soskendeborn eller er en af parternes eller sigtedes agtefalle, varge, adoptiv- eller plejefader adoptiv- eller plejeson; 3) er gift med eller beslagtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslagtet i sidelinjen sa nar som soskende med nogen i en borgelig sag optradende advokat eller anden rettergangsfuldmagtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmagtig eller med nogen i en sadan sag optradende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede; 4) har aflagt vidnesbyrd eller varet syns- eller skonsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgelig sag, som advokat eller i ovrigt som rettergangsfuldmagtig for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmagtig for den forurettede; 5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er straffesag, som navning eller domsmand.
Stk. 2. Den omstandighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i hans person, tidligere af den grund har haft med sagen at gore medforer ikke inhabilitet, nar der ikke efter de foreliggende omstandigheder er grund til at antage, at han har nogen saregen interesse i sagens udfald.
§ 61. I de i foregaende paragraf omhandlede tilfalde er dommeren, hvis han er enkeltdommer, pligtig efter kendelse, afsagt af ham selv, at vige sit sade. Beklader han retten i forening med andre dommere, er han pligtig at gore retten meddelelse om de omstandigheder, som ifolge foregaende paragraf formenes at medfore hans inhabilitet, ligesom enhver af rettens andre dommere, der matte vare bekendt med sadanne omstandigheder, er berettiget og forpligtet til at rejse sporgsmal derom, hvorefter afgorelse traffes ved kendelse af retten, uden at han selv er udelukket fra at deltage i pakendelsen af sporgsmalet.
§ 62. Parterne kan ikke blot fordre, at en dommer skal vige sit sade i de i § 60 angivne tilfalde, men enhver af dem kan fremsatte indsigelse mod, at en dommer beklader retten, nar andre omstandigheder foreligger, som er egnede til at vakke tvivl om hans fuldstandige upartiskhed. I tilfalde af sidstnavnte beskaffenhed kan ogsa dommeren selv, nar han frygter for, at parterne ej kan have fuld tillid til ham, vige sit sade, selv om ingen indsigelse mod ham fremsattes. Beklades retten af flere dommere, kan enhver af disse rejse det sporgsmal, om nogen af rettens dommere pa grund af omstandigheder af heromhandlede art bor fratrade.
Stk. 2. De sporgsmal, som mmatte opsta i henhold til narvarende paragraf, afgores pa samme made, som i § 61 er bestemt med hensyn til de i § 60 omhandlede tilfalde.
§ 63. Sporgsmalet om en dommers fratraden, der, nar det rejses af en af parterne, i borgelige sager i processuel henseende behandles som andre formalitetsindsigelser, bor sa vidt muligt rejses for den mundtlige forhandlings begyndelse. Det kan afgores, uden at parterne har haft adgang til at ytre sig derom.
§64. Kendelser, hvorved en enkeltdommer erklarer at ville vige sit sade, eller hvorved det paplagges en dommer i en kollegialret et vige sit sade, er ikke genstand for anke eller kare. Imod kendelser, hvorved indsigelser mod en dommers habilitet forkastes, kan karemal rejses. Nar det straks forlanges, kan i denne anledning en kort udsattelse af sagen ttilstas.
§ 65. Fra det ojeblik, da retskendelse for, at en dommer skal vige sit sade, er afsagt, er denne dommer kun berettiget til at foretage sadanne handlinger i sagen<, som ej kan opsattes.
§ 66. De om dommere givne forskrifter finder ogsa anvendelse pa navninger, domsmand, sagkyndige retsmedlemmer, justitssekretarer, chefen for skiftekontoret under Kobenhavns byret, fuldmagtige ved domstolene og retsvidner. Afgorelsen af habilitetssporgsmalet traffes af retten.
Stk. 2. Nar navninger, domsmand eller sagkyndige retsmedlemmer medvirker, skal rettens formand, inden behandlingen af den enkelte sag begynder, sporge disse, om der foreligger nogen omstandighed, som er til hinder for, at de medvirker i sagen.
§ 67. En stavningsmand ma ikke foretage eller deltage i en forretning, nar nogen af parterne er hans agtefalle eller lbeslagtet eller besvogret med ham i lige op- eller nedstigende linje eller i forste sidelinje, eller han selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald.
§ 92. For hver landsretskreds beskikker landsrettens prasident for et tidsrum af 4 ar et antal sagkyndige og handelskyndige medlemmer og et antal sagkyndige valgt blandt skibsforere, skibsmandskab og funktionarer til at deltage i behandlingen af de i § 6, stk. 4 og 6, § 18 a og b navnte sager. Prasidenterne beskikker endvidere et antal sagkyndige, der reprasenterer arbejdsgivere og lonmodtagere, til at deltage i behandlingen af de i § 6 a og § 18 c navnte sager.
Stk. 2. Prasidenten for so- og handelsretten i Kobenhavn beskikker pa tilsvarende made sagkyndige for denne rets omrade. Prasidenten beskikker endvidere et antal sagkyndige, der reprasenterer erhvervsdrivende og forbrugere, til at deltage i behandlingen af sager vedrorende lov om markedsforing.
§ 93. Beskikkelse af de i § 92 navnte sagkyndige foretages efter indstilling af de organisationer, som justitsministeren godkender hertil.
Stk. 2. Prasidenten kan i begranset omfang udpege sagkyndige, der ikke er indstillet af de i stk. 1 navnte organisationer.
Stk. 3. Antallet af sagkyndige og deres fordeling efter faggrupper fastsattes af prasidenten.
Stk. 4. De, der beskikkes, skal vare i besiddelse af indgaende og tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende sagomrade, have dansk indfodsret, vare fyldt 30, men ikke 70 ar, vare uberygtede og have fast bopal eller forretningssted inden for det omrade, for hvilket de skal beskikkes. De ma ikke vare umyndiggjort eller under lavvargemal, og deres bo ma ikke vare under konkursbehandling. pOphorer nogen af de navnte betingelser at vare opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. De, der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen galder, fylder 70 ar, afgar ved udgangen af det ar, i hvilket de fylder 70 ar.
Stk. 5. Personer, der er fyldt 65 ar eller kan anfore anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har varet beskikket for mindre end 4 ar siden, kan begare sig fritaget for at blive beskikket.
Stk. 6. De sagkyndige skal inden tiltradelsen af hvervet afgive en erklaring, hvori de pa are og samvittighed lover at udfore hvervet med trofasthed og nidkarhed.
Stk. 7. Justitsministeren fastsatter regler om vederlag og rejsegodtgorelse til de sagkyndige.
§ 94. Retsformanden eller dommeren udtager de sagkyndige for den enkelte sag, saledes at den sarlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfalde anses for nodvendig, er reprasenteret. I sager vedrorende skibsforere, skibsmandskab og funktionarer skal halvdelen af de sagkyndige medlemmer vare beskikket blandt skibsforere, skibsmandskab og funktionarer. I sager, der behandles ved so- og handelsretten i Kobenhavn vedrorende lov om markedsforing, skal halvdelen af de sagkyndige medlemmer reprasentere erhvervsdrivende og halvdelen forbrugere. I de i § 6 a og 18 c navnte sager skal det ene sagkyndige medlem reprasentere arbejdsgivere og det andet medlem lonmodtagere.
Stk. 2. Sagkyndige, der har medvirket ved afgivelse af soforklaring eller anden bevisoptagelse, skal sa vidt muligt udtages pa ny, hvis der senere foretages andre retsskridt i 1. instans vedrorende samme retsforhold inden for det omrade, for hvilket de erbeskikket.
Stk. 3. I sarlige tilfalde kan vedkommende prasident tillade, at der udtages sagkyndige, der er beskikket for et af de ovrige omrader.
§ 119. Advokater beskikkes af justitsministeren.
Stk.2. Ret til at fa beskikkelse som advokat har enhver, der 1) er myndig og ikke under lavvargemal, 2) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs, 3) har bestaet juridisk embedseksamen og 4) i mindst 3 ar har varet i praktisk juridisk virksomhed, jfr. stk. 3-5.
Stk.3. Den i stk.2, nr.4, navnte virksomhed bestar i deltagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder behandling af retssager, som autoriseret fuldmagtig hos en advokat, der udover advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, hvori behandling af retssager indgar som en vasentlig del.
Stk.4. Justitsministeren kan traffe afgorelse eller fastsatte regler om, at virksomhed i andre juridiske stillinger end dem, der er navnt i stk.3, helt eller delvis kan medregnes i den tid, der er navnt i stk.2, nr.4, dog med hojst et ar.
Stk. 5. Justitsministeren kan endvidere i sarlige tilfalde meddele advokatbeskikkelse til personer, som har udovet en praktisk juridisk virksomhed, der fuldt ud kan ligestilles med den, der er navnt i stk. 3.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsatte regler om, at gennemforelsen af en teoretisk efteruddannelse pa omrader af sarlig betydning for advokater er en betingelse for at fa beskikkelse som advokat. Advokatsamfundet forestar uddannelsen. Justitsministeren kan fastsatte narmere regler om uddannelsens indhold, dens tilrettelaggelse og om betaling herfor. Justitsministeren kan i sarlige tilfalde fritage for kravet om efteruddannelse.
§ 120. Personer, der ikke har faet beskikkelse som advokat, og personer, der er udelukket fra at udove advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophort i medfor af denne olov, ma ikke betegne sig som advokat eller benytte en anden betegnelse, der er egnet til forveksling hermed. En advokat, der har deponeret sin beskikkelse i justitsministeriet, ma ikke betegne sig som advokat i forbindelse med forretningsforhold.
Stk. 2. Overtradelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bode, medmindre hojere strafar forskyldt efter anden lovgivning.
§ 121. Beskikkelse kan nagtes den, der er domt for strafbart forhold, safremt forholdet begrunder en narliggende fare for misbrug af adgangen til at udove advokatvirksomhed eller gor den pagaldende uvardig til den agtelse og tillid, der ma kraves til udovelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3, galder tilsvarende.
SStk. 2. Beskikkelse kan endvidere nagtes den, der i stilling eller erhverv har udvist en sadan adfard, at der er grund til at antage, at den pagaldende ikke vil udove advokatvirksmhed pa forsvarlig made.
Stk. 3 . Afslar justitsministeren i medfor af stk. 2 at meddele en person advokatbeskikkelse, kan den pagaldende forlange sporgsmalet indbragt for landsretten. Sagen anlagges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender retten justitsministerens afgorelse, kan sporgsmalet forst pa ny indbringes for retten efter 2 ars forlob.
§ 122. Udovelse af advokatvirksomhed kan ikke forenes med en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, jfr. dog bestemmelsen i § 105.
Stk. 2. Udovelse af advokatvirksomhed kan i ovrigt ikke forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste, medmindre justitsministeren i sarlige tilfalde gor undtagelse herfra.
Stk. 3. Justitsministeren kan tillade, at en advokat, der efter stk. 1 eller stk. 2 ikke kan udove advokatvirksomhed, udforer en retssag.
§ 123. Enkeltmandsvirksomhed som advokat ma kun udoves af en advokat, der i mindst et aranten harvaret i virksomhed som autoriseret fuldmagtig hos en advokat eller som advokat har varet ansat hos eller virket i fallesskab med en anden advokat.
Stk. 2. To eller flere advokater ma ikke udove advokatvirksomhed i fallesskab, hvis ingen af dem opfylder den i stk. 1 navnte betingelse.
Stk. 3. Justitsministeren kan i sarlige tilfalde gore undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 124. En advokat ma ikke samtidig have kontor i flere retskredse.
Stk. 2. En advokat, som har oprettet kontor mere end eet sted inden for en retskreds, og som ved gennemforelsen af en andret retskredsinddeling ville blive afskaret fra at fortsatte dermed i medfor af bestemmelsen i stk. 1, kan af justitsministeren fa tilladelse til at have kontorer i hidtidigt omfang.
§ 125. En advokat er kun i de tilfalde, hvor loven indeholder sarlige bestemmelser derom, forpligtet til at patage sig udforelsen af en retssag.
§126. En advokat skal udvise en adfard, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udfore sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornoden hurtighed.
Stk. 2. En advokat ma ikke krave hojere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Stk. 3. En advokat ma ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af okonomisk art udvise en adfard, der er uvardig for en advokat.
§127. Advokatsamfundet udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, sikkerhed mod okonomisk ansvar, som kan padrages under udovelse af advokatvirksomhed, og meddelelse af alle fornodne regnskabsmassige og okonomiske oplysninger til advokatsamfundet samt regler om ivarksattelse af de fornodne kontrolforanstaltninger. Reglerne skal godkendes af justitsministeren.
§ 128. Advokater, der er antaget til at udfore sager for parter, der har fri proces, skal radgive og bista ubemidlede i retlige anliggender.
Stk. 2. Advokater, der ikke er opfattet af stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justitsministeren bestemmer, patage sig en tilsvarende forpligtelse.
Stk. 3. Justitsministeren fastsatter regler om ydelse af retshjalp, herunder om omfanget af advokaternes forpligtelse, om, hvilke sagsomrader retshjalpen skal omfatte, og om, hvem der skal vare berettiget til retshjalp.
Stk. 4. Justitsministeren fastsatter regler om vederlag til advokater for ydelse af retshjalp og om tilskud af statskassen til betaling af vederlaget. Det kan bestemmes, at den, der soger retshjalp, selv skal betale en del af vederlaget.
Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at reglerne i stk. 1-4 ikke skal galde i omrader, hvor der ydes retshjalp af et retshjalpskontor. Justitsministeren kan af statskassen yde tilskud til sadanne kontorer.
§ 129. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse pa advokater og deres autoriserede fuldmagtige.
§ 130. Med henblik pa opfyldelsen af direktiver udstedt af De europaiske Fallesskaber kan justitsministeren fastsatte bestemmelser om udovelse af advokatvirksomhed her i landet, herunder om moderet for domstolene, for advokater, der er etableret i en anden EF-medlemsstat.
§ 131. Advokater er eneberettigede til at udfore retssager for andre, jfr. dog §§ 136,260 og 730. En bemyndigelse til at gore en fordring eller anden rettighed galdende i eget navn giver ikke den, hvem bemyndigelsen er givet, ret til selv at mode i sagen, medmindre den pagaldende er berettiget hertil efter reglerne i §§ 132-136.
§ 132. Enhver advokat har moderet for byret og for so- og handelsretten i Kobenhavn i sager, som i medfor af §§ 224-226 ville hore under byret, samt for den sarlige klageret.
§ 133. En advokat har moderet for landsret og i alle sager for so- og handelsretten i Kobenhavn, nar advokaten har bestaet en prove i procedure.
Stk. 2.Proven kan foruden af advokater aflagges af autoriserede advokatfuldmagtige, der i medfor af § 136, stk. 4, kan give mode for landsretten.
Stk. 3. Proven aflagges for en af landsretterne eller so- og handelsretten i Kobenhavn.
Stk. 4. Proven bestar i, at den pagaldende udforer to retssager, der slutter med mundtlig domsforhandling. En sag kan kun danne grundlag for proven, safremt vedkommende ret finder den egnet hertil.
Stk. 5. Proven er bestaet, nar retten finder udforelsen af sagerne tilfredsstillende. Retten kan dog ud fra den forste sags karakter og udforelsen heraf erklare proven for bestaet alene pa grundlag af denne sag. Den anden sag skal udfores senest 3 ar efter udforelsen af den forste sag, medmindre retten meddeler undtagelse herfra.
SStk. 6. Der er ikke adgang til at indstille sig til proven mere end to gange.
§ 134. En advokat har moderet for hojesteret, nar den pagaldende har indgivet anmeldelse til hojesterets justitskontor vedlagt en erklaring fra advokatradet om, at advokaten i mindst 5 ar har varet i virksomhed som advokat med moderet for landsret, og en erklaring fra vedkommende landsret om, at advokaten er ovet i procedure.
Stk. 2. Er en advokats udforelse af en sag for hojesteret uforsvarlig, kan hojesteret give advokaten en tilkendegivelse herom. Findes advokatens procedure for hojesteret fortsat uforsvarlig, kan retten ved beslutning fratage advokaten moderetten. Moderetten kan generhverves ved rettens beslutning herom.
§ 135. Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmagtige, der skal have juridisk kandidateksamen.
Stk. 2. Autorisation meddeles af dommeren i den byretskreds, hvor vedkommende advokat har kontor. I de omrader, der er henlagt til de i § 15 og § 16 a navnte retter meddeles autorisationen dog af rettens prasident eller den dommer, der er beskikket i medfor af § 16 a, stk. 3. Bestemmelsen i § 121 galder tilsvarende.
§ 136. Under retssager kan en advokat kun give mode ved en anden, safremt denne er advokat og berettiget til at give mode for vedkommende ret eller dette folger af stk. 2-8.
Stk. 2. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en advokat give mode for enhver ret ved sin autoriserede fuldmagtig eller en anden advokat.
Stk. 3. Ved mundtlig forhandling for byret og for so- og handelsretten i Kobenhavn i sager, som i medfor af §§ 224-226 ville hore under byret, kan en advokat give mode ved sin autoriserede fuldmagtig.
Stk. 4. Ved mundtlig forhandling for landsretten og i alle sager for so- og handelsretten i Kobenhavn kan en advokat med moderet for landsret give mode ved sin autoriserede fuldmagtig, safremt der fremlagges dokumentation for, at den pagaldende er advokat eller i mindst 2 ar har varet i en virksomhed, som er navnt i § 119, stk. 3. Fuldmagtigens adgang til at procedere for landsretten galder dog kun for et tidsrum af 2 ar fra den forste procedure. Nar det findes rimeligt, kan den landsret, i hvis kreds fuldmagtigen er autoriseret, forlange dette tidsrum.
Stk. 5. Oplysning om adgangen til at procedere efter stk. 4 og om forlangelse heraf pategnes fuldmagtigens autorisation af landsrettens prasident. En ny autorisation skal indeholde oplysning om proceduregangen og en eventuel forlangelse heraf.
Stk. 6. En advokat kan under mundtlig forhandling ved alle retter ved enhver uberygtet person fremsatte og begrunde begaring om sagens udsattelse pa grund af forhold, hvorved advokaten selv hindres i at give mode.
Stk. 7. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en advokat endvidere give mode ved enhver uberygtet person, der er fyldt 18 ar, med angivelse af lovligt forfald. Retten og modparten kan krave bevis for det lovlige forfald.
Stk. 8. Under fogedforretninger kan advokater give mode ved enhver uberygtet person, der er fyldt 18 ar, medmindre der i modet skal forega forhandling om en tvist eller fogedretten i ovrigt finder sadant mode uhensigtsmassigt.
§ 137. Retten til at udove advokatvirksomhed bortfalder, safremt vedkommende ikke langere opfylder betingelserne i § 119, stk. 2, nr. 1 og 2.
§138. Retten til at udove advokatvirksomhed kan efter reglerne i straffelovens § 79 frakendes under en straffesag, safremt forholdet begrunder en narliggende fare for misbrug af stillingen eller gor den pagaldende uvardig til den agtelse og tillid, der ma kraves til udovelse af advokatvirksomhed.
§ 139. Retten til at udove advokatvirksomhed kan frakendes ved dom, safremt det pa grund af advokatens sindssygdom skonnes uforsvarligt, at vedkommende fortsat udover advokatvirksomhed. Sagen anlagges ved landsretten af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Advokaten har ret til fri proces, safremt vedkommende opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Skonnes det pa grund af advokatens sindssygdom nodvendigt for at afvarge formuetab for klienter, kan retten under sagen ved kendelse efter pastand fra justitsministeren udlukke den pagaldende fra at drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endelig afgjort.
Stk. 3. Er grunden til frakendelse efter stk. 1 ikke langere til stede, tilbagegiver justitsministeren vedkommende retten til at drive advokatvirksomhed, safremt den pagaldende i ovrigt opfylder betingelserne for at udove advokatvirksomhed. Afslar justitsministeren en anmodning herom, kan den pagaldende forlange sporgsmalet indbragt for landsretten. En sadan begaring kan kun fremsattes med 1 ars mellemrum. Bestemmelsen i stk. 1,2. pkt., galder tilsvarende.
§ 140. Den, der under en retssag ved kendelse er udelukket fra at drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort, samt den, hvis ret hertil er bortfaldet eller frakendt i medfor af denne lov, skal tilbagelevere sin beskikkelse som advokat til justitsministeriet.
Stk. 2. Nar den pagaldende pa ny er berettiget til at udove advokatvirksomhed, skal advokatbeskikkelsen udleveres efter begaring.
Stk. 3. Er retten til at udove advokatvirksomhed faldet bort som folge af konkurs efter bestemmelsen i § 137, kan justitsministeren efter, at konkursboet er sluttet, afsla at udlevere beskikkelsen, safremt der fortsat bestar anmeldte krav, som kan gores galdende imod den pagaldende.
§ 141. En advokat kan deponere sin beskikkelse i justitsministeriet. Beskikkelsen kan kun udleveres pa ny, safremt advokaten opfylder betingelserne i §§ 119 og 121.
§ 142. For personer, der er udelukket fra at udove advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophort i medfor af §§ 137-139, galder de regler, der er fastsat i medfor af § 127 om behandlingen af betroede midler, og advokatradet forer tilsyn med reglernes overholdelse. Reglerne galder, indtil advokatradet bestemmer, at de skal ophore hermed, dog hojst i 6 maneder fra udelukkelsen eller ophoret. Advokatradet kan underrette den pagaldendes klienter om udelukkelsen eller ophoret og om betydningen heraf.
Stk. 2. Overtradelse af reglerne som navnt i stk. 1 straffes med bode, medmindre hojere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 143. Alle advokater er medlemmer af Det danske Advokatsamfund.
Stk. 2. Advokatsamfundets bestyrelse, der benavnes advokatradet, forer tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmagtige. Finder radet, at en advokat ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen medforer, kan det indklage den pagaldende for advokatnavnet.
Stk. 3. Advokatsamfundet opdeles i et antal advokatkredse. Advokatkredsenes bestyrelser bistar advokatradet.
Stk. 4. Advokatsamfundet fastsatter regler om sin organisation og virksomhed i en vedtagt, der skal godkendes af justitsministeren.
§ 144. Advokatsamfundet opretter et advokatnavn. Advokatnavnet bestar af en formand og 2 nastformand, der alle skal vare dommere, samt af 15 andre medlemmer. Formanden og nastformandene udpeges af hojesterets prasident. Af de ovrige medlemmer udpeges 6, der ikke ma vare advokater, af justitsministeren, medens 9 valges af advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af advokatradet. Medlemmerne og stedfortradere herfor udpeges for 4 ar ad gangen.
Stk. 2. Ved navnets behandling af en sag skal deltage et eller flere medlemmer af formandsskabet, et eller flere af de medlemmer, der er udpeget af justitsministeren, og et antal advokater, der svarer til antallet af deltagende medlemmer af formandskabet og ovrige medlemmer.
Stk. 3. Advokatnavnet bistas ved sagernes forberedelse af advokatkredsenes bestyrelser.
Stk. 4. Justitsministeren fastsatter narmere regler om advokatnavnets virksomhed, herunder om navnets virksomhed i afdelinger og formandens og nastformandenes adgang til at afgore sager.
§ 145. Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bista advokatnavnet, og sager efter § 146 om klager over vederlag tiltrades bestyrelserne hver af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger, tiltrades kredsbestyrelsen dog af eet medlem for hver afdeling. Disse medlemmer og stedfortradere herfor udpeges af justitsministeren for 4 ar ad gangen efter indstilling fra vedkommende amtsrad, i Kobenhavn og pa Frederiksberg henholdsvis borgerreprasentationen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsatter narmere regler om kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de skal bista advokatnavnet, samt sager om klager over vederlag, herunder om kredsbestyrelsernes adgang til at henvise sager til advokatnavnet.
§ 145 a. Advokatnavnet afgiver en arlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen trykkes og offentliggores.
§ 146. Klager over vederlag, som en advokat har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten har sit kontor. Kredsbestyrelsen kan godkende vederlagets storrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsattes eller bortfalde.
§ 147. Kredsbestyrelsens afgorelse kan indbringes for advokatnavnet af hver af parterne samt af advokatradet.
Stk. 2. Klage skal vare indgivet til navnet inden 4 uger efter, at kredsbestyrelsens afgorelse er meddelt parterne. Navnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, nar det findes rimeligt begrundet.
Stk. 3. Advokatnavnet kan godkende vederlagets storrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsattes eller bortfalde. Navnets afgorelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 147 a. Sa lange en sag behandles af en kredsbestyrelse eller advokatnavnet, kan klagesagens parter ikke anlagge sag ved domstolene om de sporgsmal, der er omfattet af klagen. Nar fristen for indbringelse af kredsbestyrelsens afgorelse er udlobet, uden at afgorelsen er indbragt for advokatnavnet, eller advokatnavnet har truffet afgorelse, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.
§ 147 b. Klager over, at en advokat har tilsidesat pligter, der folger af denne lovv eller af forskrifter fastsat i medfor af denne lov, kan indbringes for advokatnavnet.
Stk. 2. Klager skal indgives inden 3 maneder efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrorer. Navnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, nar det findes rimeligt begrundet.
Stk. 3. Advokatnavnet kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angar, samt klager, der pa forhand ma skonnes abenbart grundlose.
Stk. 4. Advokatnavnet kan lade parter og vidner afhore ved byretten pa det sted, hvor de bor.
P
§ 147 c. Finder advokatnavnet, at en advokat har tilsidesat pligter, der folger af denne lov eller forskrifter fastsat i medfor af loven, kan det tildele advokaten en advarsel eller irettesattelse eller palagge vedkommende en bode pa indtil 50.000 kr.
Stk. 2. Advokatnavnet kan under anvendelse af tvangsboder palagge en advokat at opfylde en forpligtelse som navnt i stk. 1. Navnet kan endvidere, safremt det skonnes fornodent, fratage advokaten en sag og lade en anden advokat, der er godkendt af klienten, fardiggore den.
Stk. 3. Har en advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtradelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pagaldende ikke for fremtiden vil udove advokatvirksomhed pa forsvarlig made, kan advokatnavnet frakende advokaten retten til at udfore sager eller forretninger af narmere angiven karakter eller retten til at udove advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 maneder til 5 ar eller indtil videre. Bestemmelsen i § 142 galder tilsvarende.
Stk. 4. Navnets afgorelser, der ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprovelse og fristen herfor.
Stk. 5. Advokatnavnet sender meddelelse om en afgorelse til klageren, advokaten, advokatradet og justitsministeriet. Navnet kan offentliggore afgorelsen.
§ 147 d. Advokatnavnets afgorelse efter § 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for landsretten af advokaten. Landsretten kan stadfaste, ophave eller andre afgorelsen.
Stk. 2. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at afgorelsen er meddelt den pagaldende. Sagsanlag har opsattende virkning for sa vidt angar afgorelser, der er truffet i medfor af § 147 c, stk. 1.
Stk. 3. Afgorelsen indbringes ved, at advokaten anlagger sag mod advokatnavnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlagges ved den landsret, i hvis kreds advokaten har kontor.
§ 147 e. Advokaten kan forlange en afgorelse efter § 147c, stk.. 3, indbragt for landsretten. Landsretten kan stadfaste, ophave eller andre afgorelsen.
Stk. 2. Begaring om sagsanlag skal fremsattes over for justitsministeren inden 4 uger efter, at afgorelsen er meddelt den pagaldende. Justitsministeren anlagger herefter sag mod advokaten i den borgerlige retsplejes former. Advokaten har ret til fri proces, safremt vedkommende opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Begaring om sagsanlag har opsattende virkning, men landsretten kan, hvis advokatnavnet har frakendt advokaten retten til at udove advokatvirksomhed, ved kendelse udelukke den pagaldende fra at udove sadan virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsattende virkning.
§ 147 f. Advokatnavnet kan til enhver tid ophave en frakendelse efter § 147 c, stk. 3.
Stk. 2. Er frakendelsen sket indtil videre, og afslar advokatnavnet en ansogning om ophavelse af frakendelsen, kan den pagaldende forlange sporgsmalet indbragt for landsretten, safremt der er forlobet 5 ar efter frakendelsen. Sagen anlagges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender landsretten advokatnavnets afgorelse, kan sporgsmalet forst ppa ny indbringes for retten efter 2 ars forlob.
§ 214. Domme, kendelser og andre beslutninger af en ret, der ikke beklades af en enkelt dommer, og som ikke horer til de beslutninger, rettens formand kan traffe, vedtages ved afstemning efter forudgaende radslagning. For afstemningsordenen fastsatter retten selv de fornodne regler. Retten kan bestemme sadanne forandringer i disse, som den til enhver tid matte anse for hensigtsmassige. Dog skal formanden altid stemme sidst og domsmand altid forst og saledes, at den yngre domsmand stemmer for den aldre. Formanden foreslar radslagningen og afstemningen og samler stemmerne. Afstemningen sker mundtlig; de afgivne stemmer indfores udtogsvis i en stemmegivningsbog. Enhver har ret til at pase, at hans stemme gengives rigtigt. I straffesager, der behandles ved byret under domsmands medvirken, skal dommeren, nar tiltalte mod hans stemme dommes skyldig i et strafbart forhold, gore bemarkning om afstemningen til retsbogen.
Stk. 2. Rettens radslagninger og afstemninger ma ikke overvares af tilhorere med undtagelse af protokolforeren, jfr. endvidere § 6, stk. 3, 2.pkt., og § 18, 5. pkt. Dog kan retten i sarlige tilfalde tillade andre at vare til stede.
Stk. 3. I en sags afgorelse kan ingen dommer, domsmand eller navning deltage, som ikke har overvaret de mundtlige forhandlinger i deres helhed. Safremt en dommer, en navning eller en domsmand i en navningesag eller i en domsmandssag ved landsret far forfald eller af andre grunde ma fratrade efter, at domsforhandling er begyndt, kan forhandlingen fortsatte, safremt dog hojst een dommer og een navning eller een domsmand mangler.
§ 216. For enhver afgorelse i en af flere medlemmer bestaende ret skal der vare stemmeflertal. Ved lige stemmetal gor formandens stemme udslaget. I afstemninger, i hvilke domsmand deltager, galder dog med hensyn til skyldssporgsmalet og strafudmalingen ved lige stemmetal det for tiltalte gunstigste resultat. Kraver afgorelsen afstemning over flere punkter, er de medlemmer, som har befundet sig i mindretal, pligtige at deltage i de senere afstemninger, for sa vidt det modsatte ikke sarlig er bestemt.
Stk. 2. Danner der sig i en straffesag om det samme sporgsmal flere end to forskellige meninger, af hvilke ingen er i flertal, bliver de for tiltalte ugunstigste stemmer regnet sammen med de narmeste mindre ugunstige, indtil der udkommer stemmeflerhed.
Stk. 3. Er der ueninghed om, hvilken mening der er den ugunstigste for tiltalte, bliver der afstemt sarskilt herom. Under denne afstemning gor ved lige stemmetal formandens stemme altid udslaget.
Stk. 4. Sarskilt afstemning finder ligeledes sted, nar der opstar meningsforskel om, hvorledes sporgsmalene skal stilles, eller om afstemningens resultat.
Stk. 5. Den vedtagne afgorelse fores i pennen af rettens formand eller af den af de i afgorelsen samstemmende dommere, hvem dette hverv af formanden overdrages. I sager, i hvilke domsmand medvirker, skal alle i sagen deltagende medlemmer af retten vare til stede, nar afgorelsens ordlyd vedtages, og ved deres underskrift i stemmegivningsbogen bekrafte en i denne bog indfort kort gengivelse af det passerede.
§ 217. Rettens afgorelser sker ved kendelse i de tilfalde, hvor denne form er sarlig foreskrevet.
§ 218. Domme og kendelser skal ledsages af grunde. Andre beslutninger af retten eller rettens formand behover ikke at begrundes, medmindre sadant sarligt er foreskrevet. I hojesteretssager samt i borgerlige landsretssager, der behandles uden medvirken af sagkyndige dommere, jfr. § 6, stk. 4, og § 6a, stk. 1, skal dommen eller kendelsen indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen vedrorende savel resultatet som begrundelsen med angivelse af de pagaldende dommeres navne.
Stk. 2. Den i rettens afgorelse af en borgerlig sag givne fremstilling af parternes mundtlige angivelser og ytringer under sagens behandling afgiver fuldt bevis for disse, for sa vidt ikke modbevis imod den fores.
§ 219. Rettens afgorelse traffes snarest muligt, efter at den pagaldende forhandling er til ende. Kan i en straffesag afsigelsen ikke finde sted samme dag, skal dog dom afsiges senest inden en uge og, hvor navninger har medvirket, senest dagen efter. Det sidste galder ogsa om kendelser i straffesager.
Stk. 2. Afsigelsen af en dom foregar ved, at domsslutningen, efter at hele dommen er skriftligt udarbejdet, oplases i et retsmode.
Stk. 3. Dersom det ikke ved optagelsen af en borgerlig sag tilkendegives, nar dommen eller kendelsen vil blive afsagt, skal parterne og efter omstandighederne vidner og syns- og skonsmand tilsiges til at hore den afsagt. Er den pagaldende ikke saledes sat i kendskab om afsigelsestiden, regnes for hans vedkommende de ellers fra afsigelsen lobende processuelle frister forst fra dommens eller kendelsens forkyndelse for ham.
Stk. 4. I straffesager bor tiltalte, hvis han er fangslet, bringes til stede ved dommens afsigelse. Er dommen faldende, og er tiltalte ikke til stede ved afsigelsen, bliver udskrift af dommen at forkynde for ham; i andre tilfalde meddeles der ham pa begaring udskrift uden betaling. Af alle domme tilstilles der statsadvokaten udskrift. Ved afsigelsen eller forkyndelsen af en faldende dom bliver det at betyde domfaldte, inden hvilken frist og pa hvilken frist og pa hvilken made han kan fremsatte meddelelse om anke. Er der under sagen nedlagt pastand pa erstatning, finder reglen i stk. 3 tilsvarende anvendelse.
§ 220. Stadfastelse af en indanket dom kan gives enten i henhold til de i samme anforte grunde eller i henhold til ny begrundelse.
Stk. 2. I overordnet rets dom skal det altid anfores, ved hvilken ret den indankede dom er afsagt.
§ 221. Retten kan til enhver tid i embeds medfor eller ifolge begaring berigtige skrivefejl, som er indlobet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sadanne fejl og forglemmelser, som alene vedrorer udfardigelsens form.
Stk.2. Fremdeles kan den ogsa, nar begaring derom fremkommer inden ankefristens udlob, og efter at der er givet parterne og i straffesager tillige forsvareren lejlighed til at ytre sig derom, berigtige den i afgorelsen af en borgerlig sag indeholdte fremstilling af parternes mundtlige angivelser og ytringer eller den i afgorelsen af en straffesag indeholdte fremstilling af sagens faktiske sammenhang, for sa vidt fremstillingen erkendes at lide af fejl, bestaende i forbigaelser, uklarheder eller modsigelser, men derimod ikke i ovrigt foretage forandringer enten i begrundelsen eller resultatet. Beslutningen angaende slige berigtigelser traffes, og meddelelse om dem sker efter de samme regler, som galder for den oprindelige afgorelse.
Stk.3. Den i henhold til rettens beslutning berigtigede afgorelse trader i alle henseender i stedet for den oprindelige. Beslutningen angaende berigtigelse er ikke genstand for anke eller kare.
§ 223 a. Justitsministeren kan fastsatte bestemmelser, hvorefter afgorelser af udenlandske domstole og myndigheder om borgerlige krav skal have bindende virkning her i riget, nar anerkendelsen ikke vil vare abenbart uforenelig med landets retsorden.
§ 224. Borgerlige retssager behandles i 1. instans ved byreteller landsret efter reglerne i dette kapital, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov.
§ 225. Ved byretterne behandles: 1) Sager om krav, der har en okomomisk vardi af hojest 100.000 kr. 2) Sager om erstatning uden for kontraktsforhold for skader, der er opstaet i forbindelse med fardsel pa vej, som benyttes til almindelig fardsel af en eller flere fardselsarter. 3) Sager, der opstar af forholdet mellem arbejdsgivere og de af medhjalperloven omfattede medhjalpere. 4) Sager om veksler og visse andre galdsbreve, jfr. kap.41. 5) Sager om servitutter og brugsrettigheder over fast ejendom. 6) Sager om ejendomsdom, jfr. § 476. 7) Sager om mortifikation af dokumenter, servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder, jfr. § 477. 8) Agteskabssager, jfr. § 448. 9) Faderskabssager, jfr. § 456; stk. 1 og 2. 10) Sager om umyndiggorelse og lavvargemal, jfr. kap. 43. 11) Sager om provelse af administrativt bestemt frihedsberovelse, jfr. kap. 43 a. 12) Sager om provelse af beslutning om adoption uden samtykke, jft. § 725, for sa vidt der ikke pastas hojere erstatning end 100.000 kr.
§ 226. Ved landsretterne behandles: 1) Sager, der ikke i medfor af § 225 er byretssager. 2) Sager om provelse af afgorelser truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans, der har den overste administrative kompetence til at traffe afgorelse i sager mellem det offentlige og private. Dette galder dog ikke de i § 225, nr. 11 og 12, navnte sager.
Stk. 2. Parterne kan vedtage, at sager, der efter stk. 1 er landssretssager, skal behandles ved byret.
§ 227. Byretten kan efter begaring af en part henvise de i § 225, nr. 1-3, 5 og 13, navnte sager til behandling ved landsret, safremt: 1) Sagen er af principiel karakter, 2) sagens udfald kan fa vasentlig betydning for andre end parterne, 3) sagen har sarlig indgribende betydning for en part, 4) sagen rejses af eller mod en offentlig myndighed eller institution, 5) sagen rejser sporgsmal om anvendelse af fallesmarkedsret eller fremmed ret eller 6) sagen efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmassigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten.
Stk. 2. Begaring om henvisning til landsret efter stk. 1 skal sa vidt muligt fremsattes i 1. retsmode eller, safremt sagen forberedes skriftligt, for skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i sarlige tilfalde henvise sagen efter en begaring, der fremsattes senere, men dog inden domsforhandlingen er begyndt.
Stk. 3. Afgorelse af, om sagen skal henvises eller ikke, traffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen efter stk. 1 henvises til landsret, kan ikke indbringes for hojere ret.
§ 228. Sagens vardi bestemmes efter pastanden i stavningen. Omfatter, pastanden flere krav fra samme part, er sagens vardi den samlede vardi af disse krav. Renter, sagsomkostninger og vardien af en modydelse, hvoraf et krav matte vare betinget, medregnes ikke.
Stk. 2. Angar pastanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes vardien ved at multiplicere ydelserne pr. ar med 10. Angar pastanden en ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes vardien ved at multiplicere ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Vardien kan dog ikke overstige ydelserne pr. ar multipliceret med 10. Er ydelserne ikke af samme storrelse, lagges ydelserne for det sidste ar inden sagens anlag til grund for beregningen.
§ 229. Kan sagens vardi ikke bestemmes pa grundlag af pastanden i stavningen, men angar sagen dog krav af okonomisk vardi, skal sagsogeren ansla vardien sa nojagtigt som muligt. Om fornodent ansatter retten vardien ved et skon.
§ 230. Udvides pastanden i en sag om krav af okonomisk vardi, der er anlagt ved byret i henhold til § 225, nr. 1, ud over den i denne bestemmelse navnte granse, kan retten ved kendelse henvise sagen til fortsat behandling ved landsretten, medmindre parterne vedtager byretsbehandling, jft. § 226, stk. 2.
Stk. 2. Kendelse, hvorved byretten efter stk. 1 henviser sagen til landsret, kan ikke indbringes for hojere ret.
§ 231. Andres pastand eller anbringender i en sag, der er anlagt ved landsret, saledes at sagen efter reglerne i § 225 skulle behandles ved byret, vedbliver landsretten med at vare kompetent. Det samme galder, hvis enkelte dele af sagen, der hver for sig ville hore under byret, udskilles til sarskilt behandling eller pakendelse efter § 253.
§ 232. Retten paser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle sagen.
Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle sagen eller et af de rejste krav, henviser den sagen eller kravet til afgorelse ved rette domstol, safremt sagen eller kravet horer under en almindelig domstol eller boligret. Retten kan dog beslutte at fardigbehandle sagen, safremt kompetencesporgsmalet forst kommer til afgorelse under sagens gang.
Stk. 3. Afgorelse om henvisning traffes ved kendelse. Er retten ikke kompetent, og kan henvisning ikke ske, afviser retten sagen ved dom.
§ 235. Retssager skal, hvor denne lov ikke hjemler undtagelse, anlagges ved den ret, i hvis kreds sagsogte har bopal ( hjemting ).
§ 236: Dersom sagsogte har bopal i flere retskredse, anses han at have hjemting i enhver af dem.
Stk. 2. Indlanding, som ikke har bopal nogetsteds i riget, kan sagsoges ved retten pa det sted, hvor han opholder sig ved sagens berammelse, eller, dersom hans opholdssteds ikke vides, ved retten pa det sted, hvor han vides sidst at have boet eller opholdt sig.
§ 237. Danske i udlandet ansatte embedsmand, der ikke er det pagaldende lands domsmyndighed undergivne, og de til de danske gesandtskaber i fremmede stater horende personer anses at have hjemting i Kobenhavn, for sa vidt de ikke vedligeholder bopal pa noget andet steds i riget. Det samme galder om andre danske undersatter, som ikke kan sagsoges i det land, hvor de har bopal.
§ 238. Stiftelser, kommuner, korporationer savel som selskaber og foreninger, vare sig med politiske eller sociale eller med rent formueretlige formal, har hjemting i den retskreds, hvor deres hoved- forretningslokale er, eller, nar sadant ikke kendes og ikke erfares ved henvendelse til politiet, hvor et af bestyrelsens medlemmer bor. De varnetingsbestemmelser, der indeholdes i firmalov af 1. marts 1889 § 34, solov af 1. april 1894 §24, forbliver galdende.
Stk. 2. Retssager, der angaende forenings- eller selskabsanliggender rejses af foreningen eller selskabet mod de enkelte medlemmer eller opstar imellem disse som sadanne, kan anlagges ved korporationens, foreningens eller selskabets hjemting.
§ 239. Sager imod staten skal anlagges ved den ret, i hvis kreds den embedsmand, som pa statens vegne bliver at stavne, har sit embedskontor eller i mangel af sadant sin bopal.
§ 240. Sager angaende rettigheder over urorlige ting - vare sig ejendomsret, panteret, brugsrettigheder, servitutrettigheder, grundbyrderettigheder eller andre - kan anlagges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.
Stk. 2. Sogsmal, hvorved fordringer, der er forbundne med pant i fast ejendom, eller hvorved enkelte forfaldne grundbyrdeydelser indtales, kan anlagges pa det sted, hvor den behaftede eller bebyrdede ejendom er beliggende.
Stk. 3. Ligger en fast ejendom i flere retskredse, anses den med hensyn til sporgsmalet om hvor de i denne paragraf omhandlede sager skal eller kan anlagges, at vare beliggende i den retskreds, hvorunder ejendommens bygninger, navnlig stuehuset, horer. Findes sadanne ikke, eller er stuehuset beliggende i flere retskredse, kan sagen anlagges i hvilken som helst af disse.
§ 241 a. Personer, der driver erhvervsmassig virksomhed, kan i sager, der vedrorer denne, sagsoges ved retten pa det sted, hvorfra virksomheden udoves.
§ 242. Den, der i medfor af offentligt eller privat hverv har haft andres midler under forvaltning eller skal aflagge regnskab for dem, kan sagsoges for sin forvaltning eller sit regnskab ved retten pa det sted, hvorfra forvaltningen er fort, eller hvor regnskabet skulle aflagges.
Stk. 2. Sammesteds kan ogsa anlagges sager, som i anledning af forvaltningen eller regnskabet rejses af den, der har fort samme, imod den, for hvem han har fort den eller det.
§ 243. Sogsmal til opfyldelse eller ophavelse af en retshandel eller i anledning af dens misligholdelse eller ikke behorige opfyldelse kan anlagges ved retten pa det sted, hvor retshandelen ifolge parternes udtrykkelige eller stiltiende vedtagelse, ifolge loven eller i ovrigt ifolge de foreliggende omstandigheder skulle opfyldes, safremt sagsogte ved stavningens forkyndelse er til stede i retskredsen.
Stk. 2. Har nogen under et ophold i en retskreds padraget sig en forpligtelse, som skulle opfyldes der, inden han forlod retskredsen, kan han endvidere i den anledning sagsoges der, uagtet han ved stavningens forkyndelse ikke er til stede i retskredsen. § 243.
§ 244. Sager, hvorunder der pastas straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retsstridige skadetilfojelser eller andre retskrankelser, kan anlagges pa det sted, hvor skadetilfojelsen eller retskrankelsen er foregaet, eller, nar den har varet udovet i flere retskredse, i hvilken som helst af disse.
§ 246. Kan sagen i medhold af denne lov anlagges ved flere forskellige retter, har sagsogeren valget, for s vidt ikke andet fremgar af lovens forskrifter.
§ 247. Nar parterne vedtager det, kan de indbringe deres sag for hvilken af samtligt ligeartede retter i forste instans, de vil, uden at rettens samtykke behoves.
§ 248. Udlandinge kan sagsoges her i riget, for sa vidt nogen ret ifolge de foranstaende regler kan anses som varneting i sagen.
Stk 2. Gives der ingen ret i riget, ved hvilken sagen imod udlandingen herefter kan anlagges skal det, for sa vidt ikke sarlige traktatmassige bestemmelser er til hinder derfor, vare tilladt i sager angaende formueretsforhold at sagsoge udlandingen i den retskreds, hvor han ved stavningens forkyndelse opholder sig eller har gods.
§ 248 a. Retten paser af egen drift, om sagen er indbragt for rette varneting. Fremsatter sagsogte ikke indsigelse mod rettens kompetence i svarskriftet eller, hvis sagen ikke foreredes skriftligt, i det 1. retsmode under forberedelsen, anses retten for rette varneting.
Stk. 2. Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette varneting til at behandle sagen eller et af de rejste krav, henviser retten om muligt sagen eller kravet til afgorelse ved rette domstol. Afgorelse om henvisning traffes ved kendelse. Kan henvisning ikke ske, afviser retten sagen ved dom.
§ 250. Flere parter kan sagsoge eller sagsoges under een sag, safremt: 1) der er varneting for alle kravene her i landet, 2) retten er varneting for eet af kravene 3) retten er saglig kompetent med hensyn til eet af kravene, 4) alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler, og 5) ingen af parterne gor indsigelse, eller kravene har en sadan sammenhang, at de uanset fremsatte indsigelser bor behandles under een sag.
Stk.2. Hver af parterne kan inddrage krav mod tredjemand under sagen, safremt: 1) der er varneting for kravet mod tredjemand her i landet, 2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de ovrige krav, og 3) hverken de ovrige parter eller tredjemand gor indsigelse, eller kravet har en sadan sammenhang med et af de ovrige krav, at kravet uanset fremsatte indsigelser bor behandles under sagen.
Stk. 3. Er betingelserne efter stk.1,nr.5, eller stk.2, nr.3, ikke opfyldt, traffer retten i medfor af § 253 bestemmelse om sarskilt behandling og afgorelse af kravene. Er retten ikke rette varneting for eller saglig kompetent med hensyn til et krav, henvises kravet dog til afgorelse ved den rette domstol.
Stk.4. Krav, der horer under landsret, kan uanset bestemmelserne i stk.1,nr.3, og stk.2 ikke fremsattes ved byret. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle et krav under en selvstandig sag, kan den henvise kravet til afgorelse ved den rette domstol.
Stk.5. Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise et krav mod tredjemand, safremt kravet burde have varet inddraget i sagen tidligere. Efter forberedelsens afslutning kan krav mod tredjemand kun inddrages i sagen med rettens samtykke.
§ 251. Tredjemand kan ved at indlevere stavning til retten indtrade som part i en sag i 1. instans, safremt: 1) der er varneting her i landet for hans krav, 2) kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de ovrige krav, og 3) tredjemand vil nedlagge selvstandig pastand med hensyn til sagens genstand, eller tredjemands krav har en sadan sammenhang med det oprindelige krav, at kravet bor behandles under sagen, og dette ikke vil medfore vasentlige ulemper for de oprindelige parter.
Stk.2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle tredjemands krav under en selvstandig sag, kan den henvise kravet til afgorelse ved den rette domstol. Byretten kan dog ikke henvise et krav til landsret, og landsretten kan ikke henvise et krav til byret.
Stk.3. Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise tredjemands krav, safremt indtraden i sagen burde vare sket tidligere. Efter forberedelsens afslutning kan indtraden i sagen kun ske med rette samtykke.
§ 252. Tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, kan indtrade i sagen til stotte for en af parterne.
Stk.2. Har afgorelsen af sagens retssporgsmal vasentlig betydning for den offentlige forvaltnings behandling af samme sporgsmal eller sporgsmal af samme art, kan vedkommende myndighed pa tilsvarende made indtrade i sagen, hvis det kan ske uden vasentlig ulempe for sagens behandling. Retten kan, efter at parterne har haft adgang til at udtale sig, ved henvendelse til vedkommende myndighed give denne lejlighed til at indtrade i sagen.
Stk.3. Anmodning om indtraden i sagen indgives skriftligt til retten eller fremsattes med rettens tilladelse mundtligt i et retsmode i sagen. Retten giver parterne meddelelse om anmodningen. Afgorelse af sporgsmal om indtraden i sagen traffes efter anmodning ved kendelse.
Stk.4. Retten bestemmer, pa hvilken made den indtradende skal have adgang til at udtale sig under sagen og fore bevis. Retten kan tillagge eller palagge den indtradende sagsomkostninger.
§ 255. Hvo der er ret sagsoger eller sagvolder, afgores efter lovgivningens almindelige regler.
Stk.2. Ligeledes afgores det efter lovgivningens almindelige regler, om det ifolge retsforholdets beskaffenhed er nodvendigt, at flere personer optrader som procesfaller for at udgore ret sagsoger eller sagvolder.
§ 256. Hvor et nodvendigt procesfallesskab mellem flere personer finder sted, og i et retsmode en eller flere af disse udebliver, medens en eller flere af dem giver mode, reprasenterer den eller de der moder, de udeblevne.
§ 257. I retssager optrader vargen pa den umyndiges vegne. Udoves vargemal af foraldre i forening, og udebliver den ene af foraldrene i et retsmode, medens den anden moder, optrader den modte pa den umyndiges vegne under retsmodet. Vargen kan ikke uden den umyndiges samtykke anlagge retssag, der angar formuerettigheder, hvorover den umyndige har radigheden, eller rejser sig af en aftale, som den umyndige gyldig har indgaet pa egen hand. Vargen for en umyndiggjort kan heller ikke uden hans samtykke anlagge retssag, der rejser sig af en ham tilfojet legemsfornarmelse eller arekrankelse, medmindre umyndiggorelsen skyldes sindssygdom eller andssvaghed.
Stk.2. I retssager kan den, der er sat under lavvargemal, kun optrade i forbindelse med sin lavvarge.
§ 258. Retten har ikke pa embeds vegne at afkrave parterne bevis for, at de er myndige til at rade over processen. Afvisning pa grund af sagsogerens eller sagvolderens mangel pa myndighed til at rade over sagen finder derfor kun sted efter pastand.
Stk.2. Dog kan retten pa embeds vegne afvise sagen enten straks, eller nar de fornodne oplysninger ikke fremskaffes, nar der ifolge den made, hvorpa parterne i processkrifterne betegnes, eller i ovrigt ifolge de foreliggende oplysninger er grund til at antage, at nogen af dem mangler myndighed til at rade over sagen.
§ 259. Enhver kan bade som sagsoger og som sagvolder ga i rette for sig selv.
Stk.2. Retten kan palagge en part at lade sagen udfore af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen pa forsvarlig made, uden at parten har sadan bistand. Palagget kan ikke indbringes for hojere ret.
Stk.3. Efterkommes et palag efter stk.2 ikke, betragtes processkrifter, der indgives af parten efter palaggets meddelelse, som ikke indgivne, ligesom parten anses for udeblevet fra de retsmoder, der afholdes efter palaggets meddelelse. Hvor sarlige hensyn taler derfor, kan retten dog beskikke parten en advokat. Om salar og godtgorelse for udlag til den beskikkede advokat galder samme regler som i tilfalde, hvor der er meddelt fri proces, jfr. kap. 31.
§ 260. Enhver kan bade som sagsoger og som sagvolder lade mode i retten for sig ved en efter nedenstaende regler berettiget rettergangsfuldmagtig.
Stk.2. Advokater er eneberettigede til at mode i retten som fuldmagtige for parterne; dog kan der modes af varger for umyndige og umyndiggjorte, af lavvarger for personer, der er sat under lavvargemal, ved agtefalle, beslagtede og besvogrede i anden grad af sidelinien eller narmere, ved personer, der horer til samme husstand som parten, samt ved personer, der star i fast tjenesteforhold til parten, saledes at de er antagne af ham for ikke kortere tid end en maned og - nar parten ikke selv er advokat - ikke med det sarlige hverv for oje at mode for retten.
Stk.3. Den, der foregiver at sta i et af de ovennavnte forhold til parten, ma vare rede til at fore bevis herfor, nar det af retten eller modparten forlanges; dog kan retten undtagelsesvis tilsta en passende udsattelse hertil.
Stk.4. Nar det under hensyn til sagens karakter og ovrige omstandigheder findes forsvarligt, kan retten tillade, at der modes ved advokat fra andet nordisk land.
Stk.5. Endvidere er det under skiftebehandlinger tilladt at lade mode for sig ogsa ved andre end de foran navnte personer, og det samme galder under fogedforretninger, derunder auktionsforretninger, for dens vedkommende, imod hvem retshandlingen er rettet, og under sidstnavnte forretninger for de bydendes vedkommende, alt for sa vidt ikke fremsatte pastande eller indsigelser foranlediger forhandling for vedkommende ret, jfr. dog § 495, stk.2.
Stk.6. Safremt en part godtgor, at det ikke har varet ham muligt at antage en advokat til at udfore en retssag, kan retten beskikke ham en advokat. Beskikkelsen sker pa betingelse af, at parten erklarer sig villig til at godtgore statskassen udgifterne herved og efter rettens bestemmelse stiller sikkerhed for disse udgifter. Om salar og godtgorelse for udlag til den beskikkede advokat galder samme regler som i tilfalde, hvor der er meddelt fri proces, jfr. kapitel 31. Retten palagger samtidig med sagens afslutning parten at erstatte statskassen dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.
§ 261. Den, der uden at vare advokat moder som fuldmagtig for parten, ma vare over 18 ar og uberygtet.
Stk.2. Retten har pa embeds vegne at afvise personer, der ikke er berettigede til for den at give mode for andre, og at tilbagevise processkrifter, der er underskrevne af andre end parten og de foran navnte modeberettigede personer.
§ 263. En rettergangsfuldmagtigs handlinger eller undladelse er, for sa vidt som de falder inden for bemyndigelsens granser, lige sa bindende for parten, som om de var foretagne af denne selv.
Stk.2. Dog kan tilstaelser eller andre erklaringer om det faktiske i sagen, som fremkommer under de mundtlige forhandlinger, tilbagekaldes eller berigtiges af parten selv, nar dette sker straks og umiddelbart efter, at partens rettergangsfuldmagtig har talt.
§ 264. Rettergangsfuldmagtigens bemyndigelse til at handle for en part ophaves i forhold til modparten ikke derved, at parten er dod, kommet under konkurs eller har mistet sin myndighed til at rade over sagen, ej heller derved, at parten er blevet myndig til selv at rade over processen, men kun ved en tilkendegivelse til modparten om befuldmagtigelsens ophor.
§ 265. Retten paser pa embeds vegne, at den, der moder som rettergangsfuldmagtig for en part, er befuldmagtiget hertil.
Stk.2. Dog afkraves der ikke pa embeds vegne advokater bevis for, at de er befuldmagtigede for parten, og nar deres befuldmagtigelse benagtes af modparten, kan de forlange udsattelse for at tilvejebringe det fornodne bevis.
Stk.3. Andre rettergangsfuldmagtige end advokater ma vare i stand til straks for retten og modparten at fore bevis for befuldmagtigelsen, da de ellers straks kan afvises.
§ 266. Nar en i ovrigt til at mode for en part berettiget person erklarer at ville varetage partens sagog forpligte sig til at tilvejebringe dennes billigelse, og ingen anden giver mode for parten, kan han, nar sadant kan ske uden vasentlig ulempe, af retten stedes hertil enten mod eller uden sikkerhedsstillelse. Den pagaldende har da inden naste retsmode eller dog inden en anden af retten bestemt frist at tilvejebringe partens godkendelse af hans handlinger; i modsat fald afvises han og har at tilsvare modparten de ved retsmoderne foranledigede omkostninger sa vel som muligt tab ved sagens forhaling.
§ 267. Om end en part i ovrigt lader sin sag udfore ved en rettergangsfuldmagtig, er han dog ikke udelukket fra selv at ytre sig under den mundtlige forhandling, umiddelbart efter at hans rettergangsfuldmagtig har talt.
§ 249. Sagsogeren kan under een sag fremsatte flere krav mod sagsogte, safremt: 1) der er varneting for alle kravene her i landet, 2) retten er varneting for eet af kravene, 3) retten er saglig kompetent med hensyn til eet af kravene, og 4) alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler.
Stk.2. Sagsogte kan under sagen fremsatte modkrav med pastand om hel eller delvis frifindelse for sagsogerens krav eller med pastand om dom for modkravet eller en del af dette, safremt modkravet kan behandles efter samme processuelle regler som sagsogerens krav. Selvstandig dom for modkravet kan dog kun gives, safremt der er varneting for kravet her i landet, eller kravet udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som sagsogerens krav stottes pa.
Stk.3. Krav fremsat af sagsogeren, der enkeltvis eller sammenlagt efter reglerne i § 228, stk.1, horer under landsret, kan uanset bestemmelsen i stk.1, nr.3, ikke behandles ved byret. Har retten i ovrigt ikke saglig kompetence til at behandle et fremsat krav eller modkrav under en selvstandig sag, kan retten henvise kravet til afgorelse ved den rette domstol, jfr. § 232, stk.2. Retten kan i stedet for at henvise et modkrav til afgorelse ved den rette domstol henvise sagen i sin helhed til afgorelse ved denne. Landsretten kan dog ikke henvise et modkrav eller en sag til afgorelse ved byret.
Stk.4. Om inddragelse af nye krav eller modkrav under sagen galder tillige reglerne om fremsattelse af nye pastande og anbringender.
§ 253. Retten kan bestemme, at forberedelsen eller domsforhandlingen forelobig skal begranses til en del af de krav, som sagen angar, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller sporgsmal, til et af disse.
Stk. 2. Retten kan traffe sarskilt afgorelse om en del af det krav, som sagen angar. Omfatter sagen flere krav eller sporgsmal, kan retten traffe sarskilt afgorelse om et af disse.
Stk. 3. Sarskilte afgorelser om modkrav eller krav, over for hvilke der er fremsat modkrav, kan kun fuldbyrdes, hvis retten i afgorelsen har truffet bestemmelse om, at afgorelsen mod eller uden sikkerhedsstillelse skal kunne fuldbyrdes for en del eller i sin helhed. Det samme galder sarskilte afgorelser om et enkelt af sagens sporgsmal, der ikke afslutter rettens behandling af sagen eller et af kravene i sagen.
Stk. 4. De i stk. 3 navn afgorelser kan forst indbringes for hojere ret i forbindelse med den endelige afgorelse i sagen, medmindre afgorelsen kan fuldbyrdes, eller afgorelsen vedrorer sagens formalitet, eller den hojere ret har tilladt, at afgorelsen indbringes sarskilt. Anmodning om sadan tilladelse skal indgives til den hojere ret inden udlobet af den almindelige frist for indbringelse af afgorelsen. Meddeles tilladelsen, skal sagen indbringes for den overordnede ret inden 4 uger.
§ 254. Retten kan bestemme, at flere sager, der er anlagt ved retten mellem samme eller forskellige parter, skal forhandles i forbindelse med hinanden. Rettens afgorelse herom kan ikke indbringes for hojere ret.
§ 150 a. Finder en almindelig domstol, at et forhold, der er indbragt for den sarlige klageret, er af betydning for padommelsen af en for vedkommende domstol verserende sag, bliver denne sidste i det hele eller til dels at udsatte, indtil klagerettens afgorelse foreligger.
§ 337. Retten kan nar som helst under forhandlingerne opfordre parterne til at udtale sig om grunde, som vil kunne fore til, at retten pa embeds vegne ma afvise eller henvise sagen.
§ 148. Retssager forhandles mundtlig. Skrift anvendes kun i det omfang, i hvilket loven sarlig bestemmer det..
Stk. 2. Ved den mundtlige forhandling benyttes frit foredrag.
Stk. 3. Nar oplasning skal finde sted, bestemmer retetns formand, ved hvem den skal forega, for sa vidt andet ikke i loven er foreskrevet.
§ 149. Retssproget er dansk. Afhoring af personer, der ikke er det danske sprog magtig, skal sa vidt muligt ske ved hjalp af en translator. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, nar ingen af parterne gor fordring herpa, og retten tiltror sig fornodent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnavnte forudsatning finde sted i straffesager uden for domsforhandling for landsret.
Stk. 2. Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en oversattelse, der, nar retten eller modparten forlanger det, skal bekraftes af en translator. Oversattelse kan dog frafaldes, nar begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornodent kendskab til det fremmede sprog.
Stk. 3. Forhandling med og afhorelse af dove, stumme og dovstumme foregar enten ved hjalp af personer, der er kyndige i tegnsproget eller talemetoden, eller ved skriftlige sporgsmal og svar.
Stk. 4. Til at bista som tolk eller tegnsprogkyndig ma ingen tilkaldes der ifolge §§ 60 og 62 ville vare udelukket fra at handle som dommer i sagen. I ovrigt bliver de om vidner galdende regler at anvende pa de navnte personer med de lempelser, der folger af forholdets natur, og for sa vidt ikke andet sarlig er foreskrevet.
§ 150. Rettens formand leder forhandlingen. Han bestemmer rakkefolgen af de enkelte dele af forhandlingen, for sa vidt loven ikke indeholder forskrifter derom. Ingen ma tage ordet uden ifolge hans tilladelse; han kan fratage den part ordet, som ikke vil rette sig efter hans ledelse. Han drager omsorg# for sa vidt muligt at fjerne alt, hvad der til unytte trakker forhandlingen i langdrag, og slutter forhandlingens enkelte dele, nar han anser det foreliggende emne for tilstrakkelig behandlet.
§ 151. Rettens formand vager over, at forhandlingen foregar med den tilborlige orden og vardighed. Han er berettiget til i dette ojemed at afbryde og tilrettevise parter, vidner eller andre, nar de tillader sig upassende udtalelser eller utilborlige personlige angreb. Vedbliver en part hermed trods tilrettevisning, kan ordet fratages ham. Personer, der ved stojende eller anden utilborlig adfard forstyrrer forhandlingerne eller tilsidesatter den agtelse, som skyldes retten, kan udvises af retssalen, jfr. endvidere § 31, stk. 4. Bliver i en borgerlig sag ordet frataget en part, eller bortfjernes han, kan forhandlingen fortsattes, hvis retten ikke finder en udsattelse nodvendig. Det samme galder, nar ordet fratages den sigtede i en straffesag. Bortfjernes han, forholdes efter reglerne i §§ 748, stk. 6 og 849. Er det den offentlige anklager eller sigtedes forsvarer, som bortfjernes, eller hvem ordet fratages, gas der frem, som om vedkommende var udeblevet.
Stk. 2. For fornarmelser mod retten eller nogen af de i retten modende, uorden, hvorved forhandlingerne forstyrres, samt ulydighed mod formandens befalinger kan rettens formand (derunder ogsa skifte- og fogedret) lade vedkommende fjerne fra retslokalet og kan endvidere ved en kendelse, der afsiges straks, palagge straf af boder.
Stk. 3. De straffe, som palagges i henhold til denne paragraf, medforer ingen indskrankning i adgangen til at drage den skyldige til ansvar efter straffelovens almindelige regler, hvor disse i ovrigt er anvendelige.
Stk.4. Politiet er forpligtet til uvagerligt og ojeblikkeligt at yde retten bistand til udforelse af denne paragrafs forskrifter.
§ 152. De forretninger, som ifolge denne lov pahviler rettens formand, udfores, nar retten beklades af en enkeltdommer, af denne.
§ 153. I borgerlige sager skal processuelle meddelelser forkyndes, medmindre andet er bestemt i denne lov.
Stk. 2. I straffesager skal forkyndelse kun ske, nar det er bestemt i denne lov.
§ 154. Meddelelser fra retten gives pa den made, som rettens formand bestemmer, medmindre loven indeholder anden forskrift herom.
Stk. 2. Rettens beslutning om, hvorledes meddelelser skal gives, er ikke genstand for kare.
§ 155. Forkyndelse sker ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag 1) sendes eller afleveres til den pagaldende, der samtidig anmodes om at bekrafte modtagelsen pa en genpart af dokumentet eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens foranstaltning, et sarligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse), 2) sendes til den pagaldende i brev med afleveringsattest (postforkyndelse) eller 3) afleveres til den pagaldende af en stavningsmand (stavningsmandsforkyndelse).
§ 156. Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis genparten eller modtagelsesbeviset er underskrevet af den pagaldende personlig. Forkyndelse anses for sket den dag, modtageren anforer at have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag anfort, eller er den angivne modtagelsesdag senere end datoen i poststemplet pa tilbagesendelsen, anses forkyndelse for sket pa poststemplets dato.
§ 157. For postforkyndelse og stavningsmandsforkyndelse galder folgende regler: 1) Forkyndelse bor sa vidt muligt ske for den pagaldende personlig pa hans bopal, midlertidige opholdssted eller arbejdssted. Forkyndelse for den pagaldende personlig er dog gyldig, uanset hvor den sker. 2) Traffes den pagaldende ikke, kan forkyndelse ske a) pa bopalen eller opholdsstedet for personer, der horer til husstanden, eller, hvis den pagaldende bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes agtefalle, for sa vidt de pagaldende traffes pa bopalen eller opholdsstedet, eller b) pa den pagaldendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes reprasentant eller, for sa vidt angar selvstandige naringsdrivende, pa den pagaldendes kontor, varksted eller forretningslokale over for personer, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ske for personer under 18 ar.
Stk. 3. Ved postforkyndelse overgives forsendelsen og ved stavningsmandsforkyndelse en genpart af meddelelsen og eventuelle bilag til den, for hvem forkyndelsen sker. Sker forkyndelse ikke over for vedkommende personlig, anfores pa forsendelsen eller genparten af meddelelsen, hvornar og overfor hvem forkyndelsen er sket.
Stk. 4. Nagter en person, for hvem forkyndelse kan ske efter stk. 1, nr. 2, uden rimelig grund at modtage forkyndelse, eller undlader han, efter at forkyndelse er sket, at overlevere, hvad han har modtaget ved forkyndelsen til vedkommende, selv om dette kunne vare sket uden vasentlig udgift eller besvar, kan han ved kendelse tilpligtes at erstatte omkostninger, der er en folge af hans nagtelse eller undladelse.
§ 158. Har den pagaldende kendt bopal eller opholdssted i udlandet, og kan forkyndelse ikke ske her i riget efter § 155, nr. 2 og 3, jfr. § 157, sker forkyndelse ved brevforkyndelse eller pa den made, der er foreskrevet ved konvention eller ved vedkommende lands lov.
§ 159. Forkyndelse kan foretages i Statstidende safremt 1) den pagaldendes bopal eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses, eller 2) vedkommende fremmede myndighed nagter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter § 158.
Stk. 2. Forkyndelse sker ved, at en bekendtgorelse indeholdende et uddrag af meddelelsen og en bemarkning om, at meddelelsen kan fas ved henvendelse til retten, indrykkes i Statstidende. I bekendtgorelsen skal endvidere anfores, af hvilken grund denne forkyndelsesform anvendes.
Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 2, navnte tilfalde skal meddelelsen tillige tilsendes den pagaldende med posten.
§ 160. I borgerlige sager kan en part give afkald pa at fa underretning om processuelle meddeleler ved forkyndelse. Parterne kan endvidere udpege en person, over for hved forkyndelse kan ske efter reglerne i §§ 155-157. Reglen i § 157, stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis den pagaldende har erklaret sig villig til at modtage forkyndelse.
§ 161. Har en part i en borgerlig sag antaget en advokat til at udfore sagen, kan forkyndelse vedrorende sagen ske for advokaten.
§ 162. Nar der i et retsmode traffes beslutning om tidspunktet for et nyt mode eller for en retshandlings foretagelse, anses beslutningen for at vare forkyndt for de personer, der er til stede i retsmodet.
Stk. 2. Beslutningen anses endvidere for at vare forkyndt for personer, der har varet lovligt tilsagt til modet, men som enten er udeblevet eller uberettiget har forladt modet, forinden beslutningen blev truffet. Retten bor dog give de pagaldende meddelelse om beslutningen, hvis denne ma antages at vare af sarlig interesse for dem.
§ 163. En forkyndelse er gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab.
Stk. 2. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hande, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne i §§ 155-157.
§ 165. Justitsministeren fastsatter narmere regler om forkyndelse, herunder om vederlag herfor.
Stk. 2. I sager, der behandles af retten, afholdes vederlaget for forkyndelse af statskassen. I ovrigt betales vederlaget forud af den, der begarer forkyndelsen foretaget.
Stk. 3. Polititjenestemand har ikke krav pa vederlag for forkyndelse i straffesager.
§ 338. Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har pastaet, og kan kun tage hensyn til anbringender, som parten har gjort galdende, eller som ikke kan frafaldes.
§ 339. Er en parts pastand eller hans anbringender eller hans udtalelser om sagen i ovrigt uklare eller ufuldstandige, kan retten soge dette afhjulpet ved sporgsmal til parten.
Stk. 2. Retten kan opfordre en part til at tilkendegive sin stilling savel til faktiske som til retlige sporgsmal, som synes at vare af betydning for sagen.
Stk. 3. Retten kan opfordre en part til at fremlagge dokumenter, tilvejebringe syn eller skon eller i ovrigt fore bevis, nar sagens faktiske omstandigheder uden sadan bevisforelse ville hensta som uvisse.
Stk. 4. Moder en part i en sag, der behandles ved byret, ikke ved advokat, vejleder retten parten om, hvad han bor foretage til oplysning af sagen og i ovrigt til varetagelse af sine interesser under denne.
§ 29. retsmoderne er offentlige, hvor ikke det modsatte sarlig er foreskrevet.
Stk. 2. Dog kan retten undtagelsesvis pa begaring af en part eller i embeds medfor beslutte, at dorene skal lukkes, nar enten hensynet til sadeligheden, ro og orden retslokalet, statens forhold til fremmede magter eller sarlige hensyn til disse i ovrigt kraver det.
Stk. 3. Det samme galder borgerlige sager, nar offentlig forhandling ville tilfoje nogen en ufornoden krankelse, herunder nar forklaring skal afgives om forretnings- eller driftshemmeligheder.
Stk. 4. I straffesager kan retten beslutte, at dorene skal lukkes, nar sigtede ( tiltalte ) er under 18 ar, samt undtagelsesvis 1) nar saregne omstandigheder giver grund til at antage, at offentlig forhandling vil medfore fare for nogens sikkerhed eller vil tilfoje nogen en ufornoden krankelse, herunder nar oplysning skal afgives om forretnings- eller driftshemmeligheder. Dorlukning af hensyn til en sigtet ( tiltalt ), der er til stede, kan kun besluttes, hvis han selv begarer det. 2) nar saregne omstandigheder giver grund til at antage, at retsmodets offentlighed pa afgorende made vil vare til hinder for sagens oplysning. Ved retsmoder under domsforhandling kan dorene dog kun lukkes af den anforte grund, nar det af sagens oplysninger fremgar, at der for det forhold, som er genstand for tiltalte, kan forventes at ville blive gjort strafansvar galdende ogsa mod andre end den eller de under sagen tiltalte personer, og derhos ganske sarlige hensyn gor det magtpalaggende, at dorene lukkes. Dette vil dog kun kunne ske i 1. instans og kun i det omfang, de anforte hensyn med nodvendighed kraver. Hvor dorene af den ovennavnte grund lukkes under domsforhandlingen, skal der til retsbogen optages en sa fyldig gengivelse af sagens gang, at der ved domsafsigelsen kan meddeles offentligheden en fremstilling af domsforhandlingens forlob under fornoden hensyntagen til, at hensigten med dorenes lukning ikke pforspildes.
Stk. 5. Det bor dog iagttages, at dorene ikke lukkes i tilfalde, hvor det skonnes tilstrakkeligt at anvende reglerne i § 0.31, stk. 3.
Stk. 6. Domme afsiges stedse i et offentligt mode.
§ 30. Rettens beslutning om, at dorene skal lukkes, sker ved kendelse, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelsen, der i borgerlige sager ikke er genstand for kare, afsiges offentligt; om dorene skal lukkes under den forudgaende forhandling, afgor rettens formand, der herved sarlig skal have opmarksomheden henvendt pa, om hensynet til fremmede magter gor dette pakravet, eller om der er grund til at antage, at forhandlingens offentlighed pa afgorende made vil vare til hinder for sagens oplysning.
Stk. 2. Beslutning om, at dorene skal lukkes, kan traffes savel ved forhandlingens begyndelse som i lobet af denne; den kan straks eller senere indskrankes til en del af forhandlingen.
§ 31. Nar et retsmode holdes for lukkede dore, kan rettens formand, hvor sarlige grunde taler derfor, give andre end dem, der har med sagen at gore, adgang til retslokalet.
Stk. 2. Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmoder, der holdes for lukkede dore, er forbudt. Personer, der har faet sarlig tilladelse til at overvare et retsmode, som holdes for lukkede dore, ma ikke give meddelelse om forhandlingerne til nogen, hvem adgang til at overvare det pagaldende mode ikke har varet tilstedet. Overtradelse af de navnte forbud straffes med bode. Foranstaende regler galder dog ikke, nar dorenes lukning alene er besluttet af hensyn til orden og ro i retslokalet.
Stk. 3. Offentlig gengivelse af forhandlingen i straffesager kan ved kendelse forbydes, safremt sigtede er under 18 ar, og det begares af vargen eller en reprasentant for det sociale udvalg. Endvidere kan retten ved kendelse helt eller delvis forbyde offentlig gengivelse af, hvad der i straffesager forhandles i offentligt retsmode, nar sadan gengivelse er egnet til at skade sagens oplysning eller der er grund til at antage, at sadan gengivelse vil medfore fare for nogens sikkerhed eller vil tilfoje nogen en ufornoden krankelse. Referatforbud af hensyn til en sigtet ( tiltalt ), der er til stede, kan kun besluttes, hvis han selv begarer det. Retten kan endvidere forbyde offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopal for sigtede ( tiltalte) eller andre under sagen navnte personer, safremt der fremsattes begaring herom og ingen offentlig interesse findes at tale derimod. Forbudet kan efter begaring udstrakkes til at galde ogsa under en eventuel anke af sagen, safremt anken omfatter bedommelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Rettens nagtelse af at udstede sadant forbud kan pakares. I ovrigt er rettens afgorelse ikke genstand for kare eller anke. Overtradelse af rettens forbud straffes med bode.
Stk. 4. Det er forbudt at fotografere eller tegne i retsalen under et retsmode, medmindre dommeren i det enkelte tilfalde giver tilladelse dertil. Offentlig gengivelse i billeder af et retsmode kan retten pa et hvert punkt af sagen forbyde ved kendelse, der ikke er genstand for kare eller anke. Overtradelse straffes med bode.
§ 32. Personer under 18 ar har ingen adgang til offentlige retsmoder, medmindre retten undtagelsesvis giver vedkommende sarlig tilladelse. Adgang kan derhos nagtes, der fremstiller sig i en sadan tilstand, at hans narvarelse ville stride imod rettens vardighed eller god orden, og efter bestemmelse af rettens formand enhver, som i de sidste 10 ar har udstaet straf af fangsel eller hensiddet i arbejdshus eller sikkerhedsforvaring eller har varet anbragt i sindssygehospital, andssvageanstalt eller anden anstalt i medfor af straffelovens §§ 68-70. Endvidere kan retten undtagelsesvis nagte enkelte bestemte personer adgang til et offentligt retsmode, nar det skonnes nodvendigt for at opna en sandfardig forklaring af et vidne eller en part. Rettens formand kan under enhver omstandighed for at hindre, at rummet overfyldes, begranse antallet af de personer, der indlades.
§ 33. Justitsministeren fastsatter regler om, hvilke retsboger der skal fores ved de forskellige retter, og om deres autorisation, indretning og forelse.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsatte regler om fonetisk optagelse af retsforhandlinger.
§ 34. Angaende alle retshandlinger optages beretning i retsbogen.
Stk. 2. I retsbogen indfores angivelse af: 1) tiden og stedet for retsmodet; 2) navnene pa de personer, der fungerer som dommere, navninger, domsmand, protokolforer og retsvidner; 3) sagens nummer med parternes navne; 4) navnene pa de personer, der er til stede som parter eller pa disses vegne eller til deres bistand, eller bemarkning om de forholdsregler, som matte vare trufne med hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse; 5) om retsmodet er offentligt eller ikke.
§ 35. Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne.
Stk. 2. Fuldstandigt optages parternes pastande, begaringer og indsigelser, for sa vidt de ikke indeholdes i skrifter, som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstrakkelig, samt indsigelser som fremsattes af vidner, syns- eller skonsmand.
Stk. 3. Af afviklinger og foredrag til begrundelse af pastande, begaringer eller indsigelser optages intet i retsbogen, hvor ikke det modsatte udtrykkeligt er bestemt; dog kan formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages.
Stk. 4. Sarlig bemarkning gores i retsbogen om, hvorledes der er gaet til varks med hensyn til former, som efter loven skal iagttages, om hvad der fremlagges i retten, og om hvilke dokumenter, der er blevet oplast.
Stk. 5. Rettens afsigelse af domme og kendelser og dens ovrige beslutninger optages i retsbogen. Domme og kendelser indfores fuldstandigt i dombogen.
Stk. 6. Om noget i ovrigt skal optages i retsbogen, beror pa, om sadant sarlig er foreskrevet i loven.
§ 36. Hvor ikke det modsatte er udtrykkelig bestemt, finder oplasning og efter omstandighederne vedtagelse af det retsbogen tilforte kun sted, nar rettens formand af sarlige grunde anser det for nodvendigt, enten af egen drift eller i borgerlige sager ifolge begaring af part, vidne eller syns- eller skonsmand.
§ 38. Aktstykker og andre dokumenter, som fremlagges i retten, forsynes med fremlaggelsespategning.
§ 39. I borgerlige sager forbliver stavningerne og parternes ovrige processkrifter i rettens arkiv. Af dokumenter og andre aktstykker, der benyttes som bevis, skal, nar de forlanges udleveret inden ankefristens udlob, og modpartens samtykke til udleveringen ikke foreligger, genpart, der bekraftes af justitssekretaren eller, hvor sadan ikke er ansat, af dommeren, afgives til retten; dog undtages herfra dokumenter, der er udskrift af embedsboger. Om og i hvilket omfang genpart skal tages af handelsboger, regnskabsboger eller andre dokumenter af betydeligt omfang, beror pa prasidenten eller ved byretterne uden for Kobenhavn pa dommeren.
Stk. 2. For straffesager fastsatter justitsministeren regler om fremlagte dokumenters opbevaring og udlevering.
§ 40. Hvor en justitssekretar er ansat, samler han de enhver sag vedkommende dokumenter og bevarer dem samt de af tilbageleverede originaler tagne genparter. Ved andre retter pahviler dette dommeren. De i navningesager overensstemmende med §§ 894 og 898-900 udfardigede sporgsmal tilligemed navningernes vedtegnede erklaringer bliver at samle og opbevare som bilag til retsbogen.
§ 41. Uden for de tilfalde, for hvilke der i denne lov er truffet sarlig bestemmelse, kan parterne samt andre, som deri har retlig interesse - de sidstnavnte i straffesager dog forst, nar sagen er endt - hos justitssekretaren eller, hvor ingen sadan er ansat, hos dommeren forlange udskrift af retsbogerne, derunder dog ikke stemmegivningsbogen, samt af de ovrige hos retten beroende til en sag horende, fremlagte dokumenter.
Stk. 2. Safremt hensynet til statens sikkerhed eller forhold til fremmede magter eller sarlige hensyn til disse i ovrigt gor det betankeligt at meddele udskrift som foran anfort, kan udskrift - helt eller delvis - nagtes. Det samme galder, safremt det ma befrygtes, at udskriften vil blive benyttet pa retsstridig made.
Stk. 3. Udskrifter skal leveres i lobet af en uge; herfra kan der kun, hvor sarlige forhold nodvendiggor det, gores afvigelse.
Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at udskrifter i straffesager forst skal kunne meddeles, efter at justitssekretaren ( dommeren ) har inhentet en erklaring fra politimesteren. Safremt politimesteren af de i stk. 2 angivne grunde modsatter sig udskriftens meddelelse, afgor retten, for Kobenhavns byrets vedkommende rettens prasident, sagen ved kendelse.
Stk. 5. Den en domfaldt i medfor af § 219 tilkommende adgang til at fa udskrift af den over ham afsagte dom berores ikke af bestemmelserne i narvarende paragraf.
Stk. 6. Klage over justitssekretarens afgorelser fremsattes over for retten, for Kobenhavns byrets vedkommende over for rettens prasident. Afgorelsen af klagen sker ved kendelse, der er genstand for kare. Klage over dommerens afgorelser og de i stk. 4,2. pkt., navnte afgorelser sker ved kare.
Stk. 7. Klagen skal fremsattes inden 6 uger. Den myndighed, der afgor klagen, kan dog se bort fra overskridelser af denne frist pa indtil 6 maneder, nar sarlige omstandigheder gor overskridelsen undskyldelig. I de i stk. 4, 2. pkt., navnte tilfalde skal kare fra politimesterens side ske inden 3 dage, og udskrift ma da ikke meddeles, for karemalet er afgjort.
§ 41a. Justitsministeren bemyndiges til at autorisere stenografer til optagelse af stenografisk gengivelse af retsforhandlinger og til at fastsatte regler om vederlaget for sadan virksomhed.
Stk. 2. De autoriserede retsstenografer anvendes i borgerlige sager, nar parterne eller en af dem begarer det. Om deres anvendelse i straffesager kan justitsministeriet fastsatte narmere bestemmelser.
§ 348. Sag anlagges ved indlevering af stavning til retten.
Stk. 2. Stavningen skal indeholde: 1) parternes navn og adresse, herunder angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til sagsorgeren vedrorende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske, 2) angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlagges, 3) sagsogerens pastand, 4) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpa pastanden stottes, og 5) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsogeren agter at paberabe sig.
Stk. 3. Med stavningen skal indleveres genparter af denne samt genparter af de dokumenter, som sagsogeren agter at paberabe sig, for sa vidt de er i hans besiddelse. Justitsministeren fastsatter bestemmelser om antallet af genparter.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsatte bestemmelse om, at stavninger skal udfardiges pa sarlige blanketter.
§ 349. Opfylder stavningen ikke kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, der meddeles sagsogeren. Det samme galder, hvis der ikke indleveres genparter som fastsat i § 348, stk. 3, eller hvis stavningen ikke opfylder de krav, der matte vare fastsat efter § 348, stk. 4. Efter sagsogerens anmodning traffes afgorelsen om afvisning ved kendelse.
Stk. 2. Retten kan indromme sagsogeren en frist til at afhjalpe mangler som navnt i stk. 1.
§ 350. Retten lader stavningen forkynde for sagsogte pa grundlag af de oplysninger, som stavningen indeholder. Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en vejledning til sagsogte om, hvad han bor foretage sig til varetagelse af sine interesser.
§ 351. Retten indkalder parterne til et mode med et varsel, der i almindelighed skal vare pa mindst 2 uger fra forkyndelsen.
Stk. 2. Pa modet skal sagsoger fremlagge de dokumenter, som han agter at paberabe sig, for sa vidt de er i hans besiddelse.
Stk. 3. Sagsogte skal pa modet fremlagge et svarskrift eller, hvis sagen behandles ved byret, afgive en udtalelse af det i stk. 4. angivne indhold. Sagsogte skal endvidere fremlagge de dokumenter, som han agter at paberabe sig, for sa vidt de er i hans besiddelse. Er genpart af svarskriftet eller de navnte dokumenter ikke tidligere meddelt sagsoger, skal en genpart overgives til denne samtidig med fremlaggelsen.
Stk. 4. Svarskriftet skal indeholde: 1) sagsogtes pastand, 2) angivelse af eventuelle modkrav, 3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpa pastanden og modkravene stottes, 4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsogte agter at paberabe sig, og 5) angivelse af den postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til sagsogte vedrorende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske, for sa vidt sadan angivelse ikke allerede er foretaget.
Stk. 5. I sager, der behandles ved landsret, kan retten bestemme, at der i stedet for svarskrift kan afgives en mundtlig udtalelse af det i stk. 4 navnte indhold. I sager, der behandles ved byret, kan retten bestemme, at svarskrift skal fremlagges.
Stk. 6. Soger sagsogte rettens tilladelse til, at sagens formalitet pakendes sarskilt, jfr. § 253, kan han indskranke sig til i sit svarskrift eller sin udtalelse at fremsatte sine formalitetsindsigelser.
§ 352. Retten kan undlade at indkalde til det i § 351 navnte mode.. Retten palagger i sa fald sagsogte at indlevere svarskrift til retten inden en frist, der i almindelighed skal vare pa mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra palaggets forkyndelse, kan efter anmodning forlanges.
Stk. 2. Med svarskriftet skal indleveres de dokumenter, som sagsogte vil paberabe sig, for sa vidt de er i hans besiddelse. Samtidig med indleveringen til retten skal sagsogte sende en genpart af svarskriftet og dokumenterne til sagsoger.
§ 353. Retten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles. Undlader en part at afgive et yderligere processkrift i overensstemmelse med rettens bestemmelse, slutter retten den skriftlige forberedelse.
§ 354. Udebliver sagsogeren fra et mode, som han er indkaldt til efter § 351, stk. 1, eller fremlagger han ikke pa modet de nodvendige dokumenter, jfr. § 352, stk. 2, afviser retten sagen ved en beslutning, der meddeles parterne.
Stk. 2. Udebliver begge parter fra modet, haver retten sagen.
Stk. 3. Udebliver sagsogte fra modet, afsiger retten dom efter sagsogerens pastand, for sa vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i ovrigt fremkomne. Pastande og anbringender, som ikke er angivet i stavningen, kan ikke tages i betragtning til skade for sagsogte. Er sagsogerens pastand uklar, eller ma sagsfremstillingen i stavningen antages i vasentlige henseender at vare urigtig, afvises sagen ved beslutning eller, safremt sagsogeren fremsatter begaring derom, ved kendelse. Afgorelsen om afvisning meddeles parterne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis sagsogte pa modet ikke fremlagger svarskrift eller afgiver en udtalelse, som opfylder kravene i § 351, stk. 4, nr. 1-3, eller som dog er egnet til at danne grundlag for sagens behandling, eller hvis han under modet undlader at fremlagge de nodvendige dokumenter, jfr. § 351, stk. 3.
Stk. 5. Dom efter stk. 3 og 4 kan udfardiges ved pategning pa stavningen.
Stk. 6. Har retten truffet bestemmelse om forberedelse efter § 352, finder bestemmelserne i stk. 3 og 5 tilsvarende anvendelse, hvis sagsogte ikke rettidigt indleverer svarskrift til retten, hvis svarskriftet er mangelfuldt, eller hvis svarskriftet ved indleveringen ikke er ledsaget af de nodvendige dokumenter, jfr. § 352, stk. 2. Retten kan i stedet for straks at traffe afgorelse i sagen indkalde parterne til et mode. Bestemmelserne i § 29, stk. 6, og § 219, stk. 2 og 3, galder ikke om domme, der afsiges i henhold til dette stykke.
Stk. 7. Retten kan undlade at tillagge en parts udeblivelse eller de forhold, som efter de foranstaende bestemmelser sidestilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf. Der tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen ma antages at skyldes lovligt forfald, om der i ovrigt ma antages at foreligge undskyldende omstandigheder, eller om modparten onsker sagen udsat. Traffer retten beslutning om udsattelse af sagen, kan sagsogeren forkynde et processkrift for sagsogte med det i § 351, stk. 1, navnte varsel, hvorved han andrer sine pastande eller anbringender i forhold til stavningen.
§ 355. Retten kan indkalde parterne til et sarligt forberedende mode.
Stk. 2. Retten kan i indkaldelsen opfordre parten til at mode personlig. Er parten et selskab, en forening eller lignende, kan retten opfordre parten til at give mode ved en person, der er bemyndiget til at traffe bestemmelse med hensyn til sagen.
Stk. 3. Dokumenter, som agtes paberabt, skal sa vidt muligt en uge for det forberedende mode tilstilles retten og modparten i original eller genpart, safremt dette ikke er sket tidligere.
Stk. 4. I det forberedende mode bringes parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstandigheder sa vidt muligt pa det rene, og det soges herunder klargjort, hvilke der skal vare genstand for bevisforelse. Parterne skal tillige oplyse, pa hvilken made bevis agtes fort.
§ 356. Retten bestemmer, hvornar forberedelsen sluttes.
Stk. 2. Ved forberedelsens afslutning eller snarest muligt herefter fastsatter retten tidspunktet for domsforhandlingen. Retten kan indkalde parterne til droftelse af fastsattelsen af dette tidspunkt.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at domsforhandlingen skal forega i tilslutning til et forberedende mode, safremt parterne er enige herom, eller sagen findes tilstrakkeligt oplyst og ogsa i ovrigt egnet til straks at domsforhandles.
Stk. 4. Rettens bestemmelse om, hvorledes forberedelse skal ske, kan senere andres.
§ 357. Onsker en part at udvide de pastande, han har fremsat under sagens forberedelse, eller at fremsatte anbringender, der ikke er anfort under forberedelsen, eller at fore beviser, som ikke er angivet under forberedelsen, skal han give retten og modparten meddelelse herom. Vil modparten ikke give samtykke til udvidelsen af pastandene eller fremsattelsen af de nye anbringender, eller vil han modsatte sig den onskede bevisforelse, ma han inden en uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning herom, hvorefter retten traffer afgorelse, jfr. § 363.
Stk. 2. Formalitetsindsigelser, der kan frafaldes, skal fremsattes i svarskriftet eller, hvis sagen ikke forberedes skriftligt, i det 1. retsmode under forberedelsen. Onsker sagsogte senere at fremsatte sadanne indsigelser, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
§ 358. Finder retten, at yderligere forberedelse er nodvendig, kan den bestemme, at forberedelsen skal genoptages. Reglerne i § 363 galder under genoptagelsen.
§ 359. Sagsogeren kan have sagen. Har sagsogte fremsat modkrav i et retsmode, hvor sagsogeren var reprasenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsogeren, afsiges der dog efter sagsogtes anmodning dom herom, selv om sagsogeren har havet sagen.
§ 360. Udebliver sagsogeren under sagens forberedelse fra andre moder end det i § 354, stk. 1, navnte ved den ret, ved hvilken sagen er anlagt, afviser retten sagen ved beslutning, der meddeles parterne. Har sagsogte fremsat modkrav i et retsmode, hvor sagsogeren var reprasenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsogeren, afsiges dog efter sagsogtes anmodning dom herom.
Stk. 2. Udebliver begge parter fra et af de i stk. 1 navnte moder, haver retten sagen.
Stk. 3. Udebliver sagsogte fra et af de i stk. 1 navnte moder, afsiger retten dom efter sagsogerens pastand, for sa vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i ovrigt fremkomne. Dom kan udfardiges ved pategningen pa stavningen. Har sagsogeren under sagen andret sin pastand til ugunst for sagsogte eller fremsat anbringender, der ikke er angivet i stavningen, tages kun hensyn hertil, safremt andringen er foretaget i et retsmode, hvor sagsogte var reprasenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsogte. Er sagsogerens pastand uklar, eller ma sagsfremstillingen antages i vasentlige henseender at vare urigtig, afvises sagen ved beslutning eller, safremt sagsogeren fremsatter begaring derom, ved kendelse. Afgorelsen om afvisning meddeles parterne.
Stk. 4. Udeblivelse fra retsmoder under genoptagelse af forberedelsen eller fra det i § 356, stk. 2, 2. pkt., navnte mode har den i stk. 1-3 angivne virkning, safremt dette er angivet i indkaldelsen.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 galder ikke, hvor forberedelsen genoptages, for at retten kan traffe afgorelse efter § 357, stk. 1, 2. pkt. Udebliver under en sadan genoptagelse den part, der onsker at andre sine pastande eller at fremsatte anbringender eller at fore bevis, anses hans onske for bortfaldet. Giver han mode, og udebliver modparten, anses hans onske for imodekommet.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 354, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.
§ 362. En parts udeblivelse under domsforhandlingen, inden han har nedlagt sin pastand, har samme retsvirkning som udeblivelse under sagens forberedelse fra retsmoder ved den ret, hvor sagen er anlagt, jfr. § 360. Er domsforhandlingen i henhold til § 253, stk. 1, opdelt i flere afsnit, galder bestemmelsen i 1. pkt. for hvert enkelt afsnit af domsforhandlingen.
§ 335 a. Personer, der opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2, har fri proces i folgende tilfalde: 1) Forbrugeren i sager, der indbringes af den pagaldende for at fa opfyldt en afgorelse, som er truffet af forbrugerklagenavnet eller af et klage- eller ankenavn, der er godkendt af forbrugerklagenavnet, eller et forlig, som er indgaet for et af disse navn.
2) Forbrugeren i sager, der indbringes af modparten med pastand om andring af en af de i nr. 1 navnte afgorelser eller forlig til skade for forbrugeren. 3) Den anden part i sager om en advokats vederlag, der indbringes af den pagaldende for at fa opfyldt en afgorelse, som er truffet af en kredsbestyrelse eller af advokatnavnet. 4) Den anden part i sager om en advokats vederlag som advokaten indbringer med pastand om andring af en kredsbestyrelses eller af advokatnavnets afgorelse til skade for den anden part.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 333 betales eventuelle omkostninger til modparten af statskassen.
§ 331. Justitsministeren kan, nar sarlige grunde taler derfor, efter ansogning meddele fri proces, selv om betingelserne i § 330 ikke er opfyldt.
§ 332. Fri proces medforer for vedkommende part: 1) Fritagelse for afgifter i overensstemmelse med lov om retsafgifter. 2) Beskikkelse af en advokat til at udfore sagen mod vederlag af statskassen, jfr. § 336# c. 3) Godtgorelse fra statskassen for udgifter, som med foje er afholdt til vidneforsel, syns- og skonsforretninger og andre foranstaltninger der er ivarksat af hensyn til sagens behandling eller oplysning. 4) I skiftesager fritagelse for sikkerhedsstillelse for skifteomkostninger og, for sa vidt udgifterne ikke kan dakkes af boets midler, fritagelse for betaling af vederlag til eventuel medhjalper i boet og andre udgifter ved foranstaltninger, der ivarksattes med skifterettens godkendelse.
Stk. 2. Fri proces kan i bevillingen begranses til enkelte af de i stk. 1 navnte begunstielser.
Stk. 3. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pagaldende instans, herunder den procedure, der er nodvendig vor at opna ny foretagelse af sagen for samme ret, samt fuldbyrdelse af afgorelsen. Virkningerne omfatter tillige de foranstaltninger, som af hensyn til forberedelsen af sagsanlagget med foje er foretaget inden meddelelse af fri proces.
Stk. 4. Virkningerne af fri proces omfatter ogsa behandling af sagen i 2. og 3. instans, safremt sagen er indbragt for hojere ret af modparten, og den part, der har fri proces, helt eller delvis har faet medhold i den foregaende instans.
Stk. 5. Virkningerne af fri proces ophorer ikke ved en parts dod.
Stk. 6. Bevillingen kan tilbagekaldes, nar de forudsatninger, under hvilke den er meddelt, viser sig ikke at vare til stede eller at vare bortfaldet. Nar bevillingen tilbagekaldes, ophorer virkningerne af fri proces.
§ 333. Fri proces for en part medforer ikke fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger.
Stk. 2. Nar hensynet til en part, der har fri proces, i sarlig grad taler derfor pa grund af sagens beskaffenhed og partens okonomiske forhold, kan retten bestemme, at omkostningerne til modparten helt eller delvis skal betales af statskassen i stedet for af parten.
Stk. 3. Retten kan i ovrigt, hvor hensynet til modparten i sarlig grad taler derfor, bestemme, at omkostningerne til denne skal betales af statskassen, der i sa fald indtrader i modpartens ret mod parten.
§ 334. Modparten skal betale sagsomkostninger, som om parten ikke havde fri proces, herunder et skonsmassigt fastsat belob svarende til de afgifter, der efter sagsgenstandens vardi skulle have varet betalt, jfr. § 332, stk. 1, nr. 1. Belobet tilfalder statskassen. Har den part, der har fri proces, selv afholdt udgifter i anledning af sagen, fordeler retten belobet mellem statskassen og parten.
§ 335. Nar omstandighederne taler derfor, kan retten palagge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstatte statskassen dennes udgifter i det omfang, disse ikke palagges modparten.
§ 336. For hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at udfore sager for parter, der har fri proces.
§336 a. Beskikkelse af advokat meddeles ved byretterne bortset fra de i § 15 og § 16 a navnte retter af dommeren. Ved de i § 16 a navnte retter meddeles beskikkelsen af den i medfor af § 16 a, stk. 3, beskikkede dommer. Ved de ovrige retter, herunder de i § 15 navnte retter, meddeles beskikkelsen af rettens prasident.
Stk. 2. Beskikkelsen omfatter retshandlinger ved anden ret.
§ 336 b. I ankesager kan den advokat der har varet beskikket under behandlingen i foregaende instans, beskikkes til ogsa at fore sagen for den overordnede ret, safremt han er modeberettiget for denne ret.
Stk. 2. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende ret, beskikkes, safremt det findes forsvarligt, og advokaten er modeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke.
Stk. 3. En autoriseret advokatfuldmagtig eller en advokat, der ikke har moderet for landsret, kan beskikkes i en sag, der anmeldes som provesag, hvis det findes forsvarligt. Det er dog en betingelse, at sagen ikke pa forhand skonnes uegnet som provesag, og at parten meddeler samtykke hertil.
§ 336 c. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salar samt godtgorelse for udlag, herunder rejseudgifter, som han med foje har haft i forbindelse med hvervet.
Stk. 2. Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret til at udfore sager for parter, der har fri proces, bestemme., at der ikke skal tilkomme den pagaldende godtgorelse for rejseudgifter ved mode inden for retskredsen.
Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om godtgorelse for rejseudgifter.
Stk. 4. Salar og godtgorelse fastsattes af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Fastsattelsen sker ved sarskilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingens afslutning.
Stk. 5. Den beskikkede advokat ma ikke modtage salar eller godtgorelse udover de belob, der er fastsat af retten. I de i stk. 3 navnte tilfalde samt i tilfalde, hvor den beskikkede advokat giver mode ved anden ret, jfr. § 336 a stk. 2, kan der dog traffes aftale ,mellem parten og advokaten om, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dakkes af statskassen. Reglen i 1. pkt. galder ikke, safremt der er truffet sarlig aftale mellem parten og advokaten om vederlaget og advokaten frafalder krav pa vederlag af statskassen.
§ 330. Der kan efter ansogning meddeles en person fri proces, safremt 1) han skonnes at have rimelig grund til at fore proces, og 2) han ikke uden at lide vasentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsatte regler om, hvornar den i stk. 1, nr. 2, navnte betingelse er opfyldt.
Stk. 3. Fri proces i sager i 1. instans meddeles af overovrigheden, for sa vidt angar byretssager pa det sted, hvor sagen er anlagt eller agtes anlagt, og for sa vidt angar landsretssager pa det sted, hvor sagen skulle vare anlagt, hvis landsretsbehandling ikke var anvendelig.
Stk. 4. Fri proces i anke- og karesager meddeles af justitsministeren, jfr. dog § 332, stk. 4.
§ 268. I alle borgelige domssager i forste instans magler retten forlig.
Stk. 2. Forligsmagling kan dog undlades, safremt det pa grund af sagens beskaffenhed, parternes forhold eller lignende omstandigheder pa forhand ma antages, at magling vil vare forgaves.
Stk.3. Magling kan ogsa foretages, nar sagen er indbragt for hojere instans.
Stk.4. Undladelse af magling kan ikke medfore hjemvisning af sagen.
§ 269. Med parternes tiltraden kan det besluttes at lukke dorene under maglingen i retten, safremt dette matte antages at fremme muligheden for opnaelse af forlig.
§ 270. Indgaede forlig indfores i retsbogen.
Stk.2. Sprorgsmalet om gyldigheden af indgaede forlig henhorer under afgorelse ved retterne i forste instans, jfr. herved § 501, stk.2. Dog ma indsigelser, der stottes pa fejl ved rettens handlinger, gores galdende ved kare.
§ 345. Retten kan udsatte behandlingen af en sag, nar dette findes hensigtsmassigt, herunder for at afvente en administrativ eller retlig afgorelse, der vil kunne fa indflydelse pa sagens udfald. Retten underretter snarest alle vedkommende om udsattelsen.
§ 346. Retten kan genoptage behandlingen af en sag, der er optaget til afgorelse, nar det findes betankeligt at traffe afgorelsen pa det foreliggende grundlag.
§ 363. Udvidelse af de pastande, der er fremsat inden domsforhandlingen, savel som fremsattelse af anbringender, der ikke er anfort inden domsforhandlingen, kan ikke ske mod modpartens protest, medmindre retten meddeler tilladelse hertil. Sadan tilladelse kan meddeles, nar: 1) det ma anses for undskyldeligt, at andringen af pastanden eller fremsattelsen af de nye anbringender ikke er sket inden domsforhandlingen, eller 2) modparten har tilstrakkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsattelse af domsforhandlingen, eller 3) nagtelse af tilladelse vil kunne medfore et uforholdsmassigt tab for parten.
Stk.2. Retten kan efter anmodning afskare en part fra at fore beviser, som ikke er angivet inden domsforhandlingen, eller at paberabe sig dokumenter, som ikke er fremkommet rettidigt.
Stk.3. Retten kan modsatte sig udvidelse af pastande, fremsattelse af nye anbringender og forelse af nye beviser, selv om der ikke foreligger protest efter stk.1. eller anmodning efter stk.2.
Stk.4. Ved afgorelse efter stk.1-3 skal hensyn tages til, om parten inden domsforhandlingen kunne have givet meddelelse efter § 357, stk.1, eller kunne vare fremkommet med vedkommende dokument.
§ 364. Bestemmelsen i § 363 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til formalitetsindsigelser som navnt i § 357, stk.2, der forst fremsattes under domsforhandlingen.
Stk.2. Bestemmelsen i § 358 galder ogsa under domsforhandlingen.
§ 365. Domsforhandlingen indledes med, at parterne nedlagger deres pastande. Retten kan bestemme, at pastandene skal vare skriftligt affattet, medmindre de fremgar af tidligere afgivne processkrifter.
Stk.2. Medmindre retten bestemmer andet, giver sagsogeren herefter en kort fremstilling af sagen, hvorefter bevisforelsen finder sted. Derefter gor sagsogeren og sagsogte rede for deres opfattelse af hele sagen, og sluttelig gives parterne lejlighed til replik og duplik. Nar forhandlingerne er sluttet, optages sagen til afgorelse.
Stk.3. I sager, der behandles ved landsret, tilsender parterne sa vidt muligt senest en uge inden domsforhandlingen retten genparter af de udvekslede processskrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes paberabt under sagen. Rettens prasident fastsatter antallet og kan bestemme, at genparterne skal samles i en ekstrakt. Prasidenten kan endvidere efter forhandling med Advokatradet fastsatte regler om udformning af ekstrakter.
§ 366. Sagsogeren kan have sagen, indtil han har nedlagt sin pastand under domsforhandlingen. Bestemmelsen i § 359, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 168. Enhver har med de i loven fastsatte undtagelser pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.
§ 169. Tjenestemand eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, ma ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkraves vidneforklaring om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse pahviler dem tavshedspligt. For medlemmer af folketinget kraves samtykke af tingets formand og vedkommende minister.
Stk. 2. Nagtes samtykke, kan retten, safremt forklaringens afgivelse findes at vare af afgorende betydning for sagens udfald, palagge vedkommende myndighed over for retten at redegore for grundene til nagtelsen. Finder retten herefter, at hensynet til hemmeligholdelsen bor vige for hensynet til sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives. Dette galder dog ikke, hvis nagtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.
§ 170. Mod dens onske, som har krav pa hemmeligholdelse, ma vidneforklaring ikke afkraves praster i folkekirken eller anerkendte trossamfund, lager, forsvarere og advokater om det, som er kommet til deres kundskab ved udovelsen af deres virksomhed.
Stk. 2. Retten kan palagge lager og advokater, bortset fra forsvarere i straffesager, at afgive vidneforklaring, nar forklaringen anses for at vare af afgorende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkraves. Sadant palag kan i borgerlige sager ikke udstrakkes til, hvad en advokat har erfaret i en retssag, som har varet betroet ham til udforelse, eller hvori hans rad har varet sogt.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfor af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har vasentlig betydning.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 galder ogsa for de pagaldende personers medhjalpere.
§ 171. En parts narmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.
Stk. 2. Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller, safremt forklaringen antages at ville 1) udsatte vidnet selv for straf eller tab af velfard eller 2) udsatte hans narmeste for straf eller tab af velfard eller 3) pafore vidnet selv eller hans narmeste anden vasentlig skade.
Stk. 3. I de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, navnte tilfalde kan retten dog palagge vidnet at afgive forklaring, nar forklaringen anses for at vare af afgorende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
§ 172. Redaktorer, redaktionssekretarer og journalister ved et her i riget trykt periodisk skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse. Det samme galder andre, der i kraft af deres tilknytning til vedkommende skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har faet kendskab til forfatterens eller kildens identitet.
Stk. 2. Angar sagen en forbrydelse, der kan medfore hojere straf end hafte, eller angar den brud pa tavshedspligt, som pahviler nogen i offentlig tjeneste eller hverv, og vidneforslen findes nodvendig af hensyn til sagens opklaring, kan retten dog palagge de i stk. 1 navnte personer vidnepligt, safremt hensynet til vagtige offentlige eller private interesser afgorende taler derfor.
§ 173. Retten vejleder, safremt omstandighederne giver grund dertil, vidnet om indholdet af bestemmelserne i §§ 169-172.
Stk. 2. Afgives forklaring i de i §§ 169-172 navnte tilfalde, paser retten, at sarligt hensyn tages til vidnet eller den, der har krav pa hemmeligholdelse. Retten kan i dette ojemed bestemme, at dorene skal lukkes, medens forklaringen afgives, eller forbyde offentlig gengivelse af forklaringen.
§ 174. Vidneforklaring afgives for den ret, ved hvilken sagen behandles. Retten kan dog beslutte, at vidneforklaring i stedet skal afgives for den byret, hvor det findes mest hensigtsmassigt.
§ 175. Indkaldelse til at mode som vidne udstedes, hvor ikke andet er bestemt, af den ret, for hvilken vidneforklaringen skal afgives. Indkaldelsen skal forkyndes for vidnet. Udstedes indkaldelsen af retten, lader denne indkaldelsen forkynde pa grundlag af de oplysninger, som vedkommende part har givet.
Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde: 1) fornoden betegnelse af vidnet, 2) angivelse af indkaldelsens ojemed, 3) angivelse af den ret, for hvilken der skal vidnes, 4) angivelse af tid og sted for modet, 5) oplysning om, hvilket varsel vidnet har krav pa, 6) oplysning om virkningerne af udeblivelse.
Stk. 3. I borgerlige sager er varslet en uge. I straffesager tilkommer der vidnet aftens varsel, hvortil lagges to dogn, safremt afstanden til modestedet er over 30 km.
Stk. 4. Retten kan fastsatte andet varsel eller palagge vidnet at mode straks.
§ 176. Retten kan palagge enhver, som er til stede i et retsmode eller i umiddelbar narhed af modestedet, straks at afgive vidneforklaring. Det kan palagges tilstedevarende vidner at mode til ny tid.
§ 177. Vidnet skal forblive pa det sted, hvor retsmodet holdes, indtil modet er sluttet, medmindre retten traffer anden bestemmelse.
§ 178. Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald, eller forlader vidnet i strid med § 177 det sted, hvor retsmodet holdes, eller vagrer vidnet sig uden lovlig grund ved at svare, kan retten: 1) palagge vidnet en bode, 2) lade vidnet afhente ved politiet, 3) tilpligte vidnet at erstatte de udgifter, som vidnet har forarsaget, 4) palagge vidnet en lobende bode, i samme sag dog ikke for langere tidsrum end 6 maneder, uafbrudt eller sammenlagt, 5) lade vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning eller lade vidnet undergive en af de i § 765 navnte foranstaltninger, indtil fremstilling for retten til afgivelse af vidneforklaring kan finde sted eller vidnet indvilliger i at svare, dog ikke ud over 6 maneder i samme sag, uafbrudt eller sammenlagt.
Stk. 2. Afgorelse om anvendelse af tvangsmidler imod vidnet traffes af den ret, for hvilken vidnet er indkaldt til at mode. Afgorelsen, der traffes ved kendelse, kan omgores af retten. Kendelse, hvorved bode eller erstatning er palagt et fravarende vidne, skal forkyndes for den pagaldende. Begaring om omgorelse af en sadan afgorelse skal fremsattes i det forste retsmode, i hvilket vidnet moder, eller, hvis vidnet ikke senere moder, inden 14 dage efter, at afgorelsen er forkyndt for vidnet eller kommet til hans kundskab.
Stk. 3. Tager politiet i medfor af stk. 1, nr. 5, et vidne i forvaring, og kan fremstilling for retten til afgivelse af vidneforklaring ikke ske inden 24 timer efter pagribelsen, giver politiet snarest muligt og senest inden samme frist retten meddelelse om, at vidnet er taget i forvaring.
§ 179. Et vidne kan ikke undlade at mode for retten, fordi han mener sig berettiget til at nagte at afgive forklaring i sagen.
§ 180. Vidnet skal om fornodent opfriske sin viden om sagen, inden han moder i retten, f. eks. ved at efterse regnskabsboger, breve eller optegnelser eller ved at bese genstande, hvortil han uden omkostninger eller besvar har adgang. Efterkommer vidnet ikke denne pligt, finder reglerne i § 178 tilsvarende anvendelse.
§ 181. Inden vidnet afhores, forvisser retten sig om vidnets identitet og om, at intet er til hinder for vidneforklaringens afgivelse. Retten plalagger derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gor vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring.
§ 182. Hvert vidne afhores for sig. Et vidne ma ikke pahore forklaringer af andre vidner, syns- og skonsmand eller parter, medmindre andet bestemmes af retten.
§ 183. Vidnet afhores forst af den part, som har begaret ham fort. Modparten har derefter adgang til at afhore vidnet, hvorpa parten kan rette de sporgsmal til vidnet, som modafhoringen har givet anledning til. Retten kan tillade fremsattelse af yderligere sporgsmal eller genoptagelse af afhoringen.
Stk. 2. Retten kan stille sporgsmal til vidnet. Retten kan overtage afhoringen, safremt parternes afhoring af vidnet sker pa utilborlig made eller pa en made, som strider mod bestemmelsen i § 184, stk. 1, eller omstandighederne i ovrigt gor det pakravet.
Stk. 3. Retten bestemmer, hvordan og ved hvem afhoring af born under 15 ar skal ske. Den kan tilkalde en reprasentant for det sociale udvalg eller en anden egnet person til at yde bistand under afhoringen. Retten kan tillagge den pagaldende godtgorelse efter reglerne i § 188, stk. 1.
§ 184. Afhoringen skal ske pa en sadan made, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfardig forklaring.
Stk. 2. Vidnet skal sa vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhang. Det bor fremga af forklaringen, om den stotter sig pa vidnets egen iagttagelse.
Stk. 3. Retten afgor, om vidner under afhoringen ma benytte medbragte notater eller andre hjalpemidler.
§ 185. Bevisforelse om et vidnes almindelige trovardighed ma kun finde sted pa den made og i den udstrakning, som retten bestemmer. Sporgsmal om, hvorvidt vidnet er under tiltale eller har varet straffet, stilles og besvares skriftligt. Kun retten og parterne gores bekendt med svaret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse med hensyn til bevisforelse om den forurettedes tidligere seksuelle adfard i sager vedrorende overtradelse af straffelovens §§ 216, 217 eller 218, stk. 2, samt §§ 224 eller 225, jfr. . §§ 216, 217 eller 218, stk. 2. En sadan bevisforelse kan kun tillades, hvis den kan antages at vare af vasentlig betydning for sagen.
§ 186. Vidneforklaring under domsforhandlingen optegnes i retsbogen i det omfang, retten bestemmer. Retten bor herved tage hensyn til onsker fra parter eller vidner og til, om optegnelsen kan antages at fa betydning under fornyet provelse af sagen.
Stk. 2. I ovrigt optegnes hovedindholdet af vidneforklaringen. De vigtigste udtalelser gengives sa vidt muligt med vidnets egne ord.
§ 187. Tvistigheder under vidneforsel afgores efter begaring ved kendelse.
§ 188. Justitsministeren fastsatter regler om godtgorelse til vidner og til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet. Den godtgorelse, et vidne har krav pa, eller, hvis den ikke kan beregnes nojagtigt, et passende forskud herpa skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsens forkyndelse.
§ 189. Safremt hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige forbrydelser taler derfor, kan retten eller politiet palagge en person, der er afhort som vidne, tavshedspligt med hensyn til hans viden om sagen.
Stk. 2. Palagget bortfalder, nar sagen er afsluttet. Palagget kan forinden ophaves af retten eller politiet. Politiets nagtelse af at ophave et palag skal efter begaring forelagges retten. Den pagaldende skal gores bekendt med adgangen hertil.
Stk.3. Overtradelse af palagget straffes med bode eller hafte.
§ 190. Reglerne i denne lov finder anvendelse pa vidneafhoring efter begaring af udenlandske myndigheder. En anmodning om iagttagelse af en sarlig form eller fremgangsmade bor sa vidt muligt imodekommes, medmindre dette vil vare abenbart uforeneligt med landets retsorden.
§ 196. Nar der i en borgerlig sag fremsattes begaring om optagelse af syn og skon, og begaringen af retten tages til folge, savel som nar i en straffesag de i § 781 navnte betingelser foreligger, udmelder retten ved et udmeldelsesdekret en eller flere syns- eller skonsmand. Dersom den, der skal tilkaldes, har en almindelig offentlig bemyndigel til foretagelsen af vedkommende syn eller skon, sker i straffesager tilkaldelsen ved rettens til ham rettede begaring.
Stk. 2. Personer, som bor uden for vedkommende rets embedsomrade, kan kun udmeldes af denne, nar det er oplyst, at de er villige til at efterkomme udmeldelsen, eller nar det findes nodvendigt, enten fordi der inden for retskredsen ikke findes sagkyndige personer, som kan benyttes, eller fordi den ting, der er genstand for forretningen, er uden for retskredsen.
§ 197. Kun personer, der er uberygtede, kan udmeldes til syns- eller skonsmand, hvorhos personer, der ville v vare udelukkede fra at handle som dommere i sagen ifolge § 60, nr. 1 og 2, under ingen omstandigheder ma tilkaldes som syns- eller skonsmand, og de ovrige i § 60 navnte personer kun, for sa vidt det ikke er muligt at finde andre lige sa gode.
Stk. 2. Til at foretage syn og skon kan kvinder udmeldes lige sa vel som mand. Alt, hvad der i denne og andre love er bestemt om syns- eller skonsmand, finder tilsvarende anvendelse pa kvinder.
§ 198. Enhver, der er pligtig at vidne, er ogsa pligtig at modtage udmeldelse som syns- eller skonsmand.
Stk. 2. Statens embedsmand og bestillingsmand fritages for udmeldelse, nar de ved skrivelse fra de dem foresatte myndigheder oplyser, at de ikke har den fornodne tid, eller at forretningens foretagelse i ovrigt kommer i strid med deres offentlige pligter. Personer, for hvem syns- eller skonssforretningens udforelse ville medfore stort besvar eller ulempe, bor, for sa vidt omstandighederne tillader det, forskanes for udmeldelse. Det samme galder om den, der har fyldt 65 ar.
§ 199. For sa vidt personer er beskikkede med almindelig bemyndigelse til foretagelsen af visse syn eller skon, bor andre kun udmeldes hertil, nar henvendelse til hine ville medfore en forhaling, hvorved ojemedet kunne forspilles, eller nar andre saregne grunde gor det tilradeligt.
Stk. 2. Til forretninger, ved hvilke der udkraves saregen indsigt eller fardighed, bor i reglen kun udmeldes mand, der ifolge offentlig stilling eller livserhverv eller dog ifolge offentligt aflagte prover ma anses for duelige hertil. Stk. 3. Skal i en straffesag en kvinde synes pa legeme, bor i alle tilfalde, hvor det til ojemedets opnaelse er tilstrakkeligt, kvinder dertil valges, navnlig bor, hvor sporgsmal foreligger om svangerskab eller barnefodsel, kvindelige lager eller jordemodre benyttes, for sa vidt disse ma antages at have tilstrakkelig indsigt til at afgive erklaring om sporgsmalet.
§ 200. Enhver af parterne kan gore henstilling til retten om valget af syns- eller skonsmandene, men retten er ikke bundet herved. Retten bor forinden udmeldelsen meddele parterne, hvilke personer der agtes udmeldte, og give dem adgang til at udtale sig om disse. Denne regel kan i straffesager tilsidesattes, nar omstandighederne ikke tillader dens iagttagelse.
Stk. 2. Indsigelser, der ikke gores galdende straks ved udmeldelsen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, nar parten oplyser, at han uden brode fra sin side har varet ude af stand til at fremsatte dem tidligere. Den part, der agter at fremsatte sadanne indsigelser, har inden en uge efter udmeldelsen at indkalde modparten til et mode for den ret, der har foretaget udmeldelsen, og i dette at fremsatte sine indsigelser. Rettens kendelse kan, nar den tager indsigelserne til folge, ikke paklages; nagter den at tage indsigelserne til folge, kan der finde kare sted over dens afgorelse.
§ 201. I borgerlige sager ma det i udmeldelsesdekretet tydeligt angives, hvad der er forretningens genstand og ojemed.
Stk. 2. I straffesager foretages den til et syn eller skon fornodne besigtigelse under et retsmode - der efter omstandighederne bliver at foretage uden for det sadvanlige tingsted - medmindre synet eller skonnet udkraver fortsat iagttagelse eller undersogelse, eller besigtigelse under et retsmode af anden grund, sasom af sommelighedshensyn, findes uhensigtsmassig eller ufornoden, i hvilket tilfalde retten kan overlade mandene at foretage eller fortsatte deres besigtigelse uden for retsmode. I spadant tilfalde bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begaringen eller under mode inden retten at give dem sadan meddelelse om synets eller skonnets genstand og ojemed, som i forste stykke navnt, samt sadan anden anvisning, som matte udkraves. Skal mandene afgive skriftlig rerklaring, bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begaringen eller i en tilforsel til retsbogen, hvoraf udskrift overgives dem, at forelagge dem bestemte sporgsmal til besvarelse.
Stk. 3. Vil foretagelsen af et syn eller skon medfore tilintetgorelse eller forandring af dets genstand, bor sa vidt muligt en del af denne holdes uden for undersogelsen. Lader dette sig ikke gore, bor syns- eller skonsmandenes antal ikke vare under to.
Sk. 4. De galdende regler om obduktionsforretninger bliver fremdeles staende ved magt.
§ 204. Syns- og skonsmand afgiver deres forklaring ved en skriftlig, til retten stilet, af mandene underskreven erklaring. Dog kan retten med hensyn til forklaring, som skal afgives under domsforhandlingen i straffesager, frafalde krav om skriftlig afgivelse. Yderligere forklaring kan afaskes dem inden retten; findes erklaringen mangelfuld, kan derhos retten palagge dem at omgore eller fuldstandiggore den i en yderligere skriftlig erklaring. Vedrorer manglerne erklaringens affattelse, bor retten yde mandene fornoden bistand til deres afhjalpning. Sadan bistand kan ogsa, nar mandene onsker det, og omstandighederne i ovrigt taler derfor, ydes inden det retsmode, i hvilket afhjemlingen finder sted. Herom skal der da senest i dette retsmode meddeles parterne underretning.
Stk. 2. Er erklaringen afgivet af et dertil beskikket kollegium, bor mode i retten, hvor sadant skal finde sted, som regel ikke fordres af flere end et af dets medlemmer eller, hvor der er meningsforskel, af et medlem for hver af de meninger, hvori kollegiet har delt sig; dette udpeger selv de medlemmer, som skal give mode. Hvor erklaring afgives af to eller flere syns- og skonsmand, bor, hvis mandene ikke er enige, hver enkelts mening fremga af erklaringen.
Stk. 3. Afhorelse af syns- og skonsmand sker efter reglerne om afhorelse af vidner; dog kan mandene som regel overvare hverandres savel som vidners afhorelse, og det kan af retten tilstedes dem at radfore sig med hverandre, forinden de svarer.
§ 209. De om vidner givne regler skal med de lempelser, der folger af forholdets naur, anvendes pa syns- og skonsmand, for sa vidt ovenstaende forskrifter ikke er til hinder derfor.
§ 210. At syn eller skon har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn eller skon over samme genstand ved de samme eller, nar retten finder det hensigtsmassigt, andre mand.
§ 211. Efter rettens narmere bestemmelse tilkommer der syns- og skonsmandene vederlag for forretningens udforelse og mode i retten samt godtgorelse for afholdte udlag.
§ 298. Retten kan efter begaring af en part palagge modparten at fremlagge dokumenter, der er undergivet hans radighed, og som parten vil paberabe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville vare udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jfr. §§ 169-172.
Stk. 2. Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme palagget, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 299. Retten kan efter begaring af en part palagge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans radighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville vare udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jfr. §§ 169-172.
Stk. 2. Undlader tredjemand uden lovlig grund at efterkomme palagget, finder bestemmelsen i § 178 tilsvarende anvendelse.
§ 300. En part, der fremsatter begaring om fremlaggelse af dokumenter i henhold til §§ 298 og 299, ma afgive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, samt de grunde, hvorpa han stotter, at modparten eller den opgivne tredjemand er i besiddelse af dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelse om fremlaggelse af dokumenter traffes, efter at den, der har radighed over dokumenterne, har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Tredjemand kan krave sine udgifter ved fremlaggelsen forudbetalt af parten eller krave stillet sikkerhed for udgifternes betaling.
§ 301. Nar en syns- eller skonsforretning skal finde sted, har parterne at give de udmeldte mand lejlighed til at bese eller gore sig bekendt med forretningens genstand, for sa vidt denne er i deres varge eller under deres rradighed. Vargrer en part sig uden lovlig grund herved, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er forretningens genstand i tredjemands varge, og nagter han de udmeldte adgang til at iagttage den, kan vedkommende part derom henvende sig til den ret, hvor afhjemlingen skal ske. Skonner retten, at tredjemands vargring, ifolge grundsatningerne i § 299 er ubefojet, palagges det ham at tilstede synsmandene adgang inden en vis frist. De i §§ 299 og 300 givne regler bliver i ovrigt i sadant tilfalde at anvende.
§ 302. Retten kan efter modpartens pastand indkalde en part til personligt mode for at besvare sporgsmal sigtende til sagens oplysning.
Stk. 2. Retten kan dog beslutte, at partsforklaring i stedet skal afgives for den underret, hvor det findes mest hensigtsmassigt.
§ 303. Enhver part kan frivillig fremstille sig og begare personlig at afgive sin forklaring. Den part, der fremstiller sig for at afgive forklaring, er pligtig at besvare de yderligere sporgsmal, som modparten eller retten matte gore ham.
§ 305. I ovrigt finder ved partsafhoring reglerne om vidner i kapitel 18, bortset fra §§ 178, 182 og 188, anvendelse med de fornodne lempelser.
§ 340. Bevisforelse ved byret og landsret finder sted under domsforhandlingen. Retten kan undtagelsesvis bestemme, at bevisforelsen eller en del af denne skal ske inden domsforhandlingen. Retten kan fastsatte en frist, inden hvilken en sadan bevisforelse skal vare afsluttet. Bestemmelsen om bevisforelse inden domsforhandlingen kan i patrangende tilfalde traffes af den ret, ved hvilken beviset agtes fort.
Stk. 2. Vedkommende part skal underrette modparten om bevisforelse inden domsforhandlingen med en uges varsel. Den ret, hvor bevisforelsen skal ske, kan dog i patrangende tilfalde gore undtagelse herfra og kan i sa fald beskikke en advokat til at varetage modpartens interesser. Vederlaget til advokaten fastsattes af retten og afholdes forelobigt af den part, der har onsket bevisforelsen. Retten kan krave, at parten stiller sikkerhed for betalingen af vederlaget.
Stk. 3. I hojesteret traffer retten bestemmelse om, hvor og hvornar bevisforelsen skal ske. Reglerne i stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 341. Bevisforelse, der skonnes at vare uden betydning for sagen, kan ikke finde sted.
§ 342. Skal der optages bevis i udlandet, udfardiger retten pa grundlag af oplysninger fra den part, der onsker beviset optaget, en retsanmodning til vedkommende fremmede myndighed. Retten kan krave, at parten stiller sikkerhed for de omkostninger, som bevisoptagelsen vil medfore. Anmodningen udfardiges i overensstemmelse med de galdende konventioner om retsanmodninger.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsatte yderligere regler om retsanmodninger.
§ 343. Retten kan tillade, at der optages bevis, selv om dette ikke sker til brug for en verserende retssag. Anmodning om bevisforelse indgives til retten pa det sted, hvor vidnet bor eller opholder sig, eller for sa vidt angar syn og skon til retten pa det sted, hvor genstanden for forretningen findes. Anmodning om optagelse af bevis i udlandet indgives til retten pa det sted, hvor sagen eventuelt skal anlagges her i landet.
Stk. 2. Udgifterne ved bevisoptagelse efter stk. 1 afholdes af den part, der onsker beviset optaget. Retten kan krave, at der stilles sikkerhed for de udgifter, som bevisoptagelsen vil medfore.
Stk. 3. Retten kan palagge den part, der har onsket beviset optaget, at betale sagsomkostninger til modparten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 340, stk. 2, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 344. Pa grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisforelsen, afgor retten, hvilke faktiske omstandigheder der skal lagges til grund for sagens padommelse.
Stk. 2. Er en parts erklaringer vedrorende sagens faktiske omstandigheder uklare eller ufuldstandige, eller undlader han at udtale sig om modpartens erklaringer om disse sporgsmal eller at efterkomme modpartens opfordringer, kan retten ved bevisbedommelsen tillagge dette virkning til fordel for modparten. Det samme galder, hvis en part udebliver efter at vare indkaldt til personligt mode, jfr. § 302, hvis han undlader at besvare sporgsmal, der stilles i henhold til §§ 302 og 303, eller hvis hans svar er uklare eller ufuldstandige.
Stk. 3. Undlader en part at efterkomme rettens opfordringer til at fore bevis, jfr. § 339, stk. 3, kan retten ved bevisbedommelsen tillagge dette virkning til fordel for modparten.
§ 347. Anmodning fra fremmede retter om bevisoptagelse eller foretagelse af andre retshandlinger udfores efter reglerne i denne lov og de galdende konventioner om retsanmodninger og sa vidt muligt i overensstemmelse med anmodningen. Meddelelse til parterne om tidspunktet for retshandlingens foretagelse skal kun gives, hvis der er fremsat onske herom i anmodningen.
Stk.2. Udgifter ved de i stk. 1 navnte retshandlinger afholdes af det offentlige i det omfang, dette folger af overenskomst med fremmed stat.
Stk.3. Justitsministeren kan fastsatte yderligere regler om udforelse af retsanmodninger.
§ 203. Udmeldelsesdekretet bliver uden ophold at forkynde for de udmeldte i overensstemmelse med de for vidner givne regler.
Stk. 2. I borgerlige sager skal syns- og skonsmandene give parterne underretning om, nar og hvor forretningen foregar , ligesom de ogsa har at meddele parterne genpart af den skriftlige forretning ( § 204 ) eller dog at give dem adgang til at gore sig bekendt med den senest 3 dage forinden afhjemlingen.
Stk. 3. Klage over syns- og skonsmands fremgangsmade ved deres forretning fremsattes for den ret , for hvilken afhjemlingen skal ske. Denne kan palagge dem at omgore eller fuldstandiggore forretningen.
§ 311. Enhver part har at betale de omkostninger som foranlediges ved processuelle skridt, der af ham begares eller sattes i bevagelse, dog med forbehold af ret til at fa dem erstattet af modparten ifolge nedenstaende regler.
Stk. 2. Omkostningerne ved processuelle skridt, som retten anordner, kan forelobig kraves betalt enten af den part, i hvis interesse retten anser det foretagne at vare, eller af begge parter i det forhold, som retten bestemmer.
§ 312. Den tabende part er pligtig at erstatte modparten de ham ved retssagen paforte udgifter, for sa vidt parterne ikke selv har truffet en anden overenskomst, eller retten i sarlige omstandigheder finder skellig grund til at gore afvigelse fra denne regel.
Stk. 2. Udgifter, der ikke har varet fornodne for sagens forsvarlige udforelse, erstattes ikke. Hvilke udgifter der i det givne tilfalde har varet fornodne, afgor retten efter sit skon. Udgifter til anvendelsen efter rettens skon i den foreliggende sag har varet velbegrundet. Belobet ansattes under eet til en rund sum, saledes at udgift til advokatsalar erstattes med et passende belob, og ovrige udgifter sa vidt muligt erstattes fuldt ud. Tilkendelse af sagens omkostninger skadelslost eller efter regning eller overhovedet pa anden made end med et betemt, i dommen fastsat belob kan saledes ikke finde sted, selv om der derom foreligger overenskomst mellem parterne.
Stk. 3. Den omstandighed, at enkelte sogsmalsgrunde eller indsigelser forkastes, eller enkelte beviser anses ikke at oplyse noget i sagen, medforer ikke i og for sig, at de herpa anvendte udgifter skal som ikke fornodne udelukkes fra erstatning. Stk. 4. Nar en sag haves, kan retten efter omstandighederne palagge den ene part helt eller delvis at erstatte modparten dennes sagsomkostninger eller bestemme, at hver af parterne skal bare sine omkostninger (ophave omkostningerne).
Stk. 5. Har sagsogte lovlig tilbudt sagsogeren, hvad der kan tilkomme denne, bor sagsogeren erstatte sagsogte udgifterne ved den derefter folgende del af processen.
§ 314. Procesfaller hafter solidarisk for sagsomkostninger. Dog kan retten, nar omstandighederne taler derfor, palagge en enkelt eller enkelte af dem at udrede visse dele af omkostningerne.
§ 316. Nar hver isar af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, bliver sagens omkostninger delvis at palagge en af parterne eller at ophave.
Stk. 2. Dog kan retten palagge en part at erstatte modparten sagens omkostninger, nar dennes ppastand kun i en mindre betydelig grad har varet afvigende fra, hvad der bliver kendt for ret, og ingen sarskilte omkostninger er foranledigede ved afvigelsen.
§ 317. Den part, som ved anke eller kare ikke opnar nogen forandring af den paklagede afgorelse, anses for sa vidt som tabende og har derfor ordentligvis at erstatte modparten ankesagens eller karemalets omkostninger.
§ 318. Opnas der ved anke eller kare en forandring i den faldne dom eller kendelse, bliver der med hensyn til ankesagens eller karemalets omkostninger savel som med hensyn til omkostningerne ved sagens tidligere behandling for sa vidt herom skal traffes afgorelse, at forholde efter de i §§ 312-16 givne regler og omkostningerne enten at palagge modparten eller at ophave eller dele.
§ 319. Den part, som ved tilregnelig fejl eller forsommelse har foranlediget spildte moder, ufornodne udsattelser, unyttig bevisforelse eller andre overflodige og hensigtslose processuelle skridt, er, selv om han i ovrigt vinder sagen, pligtig at erstatte modparten de denne derved forarsagede udgifter.
§ 320. Angaende omkostningerne ved enkelte proceshandlinger eller procesafsnit kan der straks traffes afgorelse af retten ved kendelse, nar sadan afgorelse, sasom i de i foregaende paragraf omhandlede tilfalde, er uafhangig af hovedsagens udfald. Er sarskilt afgorelse ikke tilforn truffet, gores der i den endelige dom fornoden bemarkningi henseende til sadanne enkelte proceshandlinger og procesafsnit.
§ 321. Advokater og andre rettergangsfuldmagtige kan ifolge modpartens pastand under sagen dommes til at bare de omkostninger, som de ved pligtstridig opforsel har forarsaget. Den, der nedlagger sadan pastand, skal drage omsorg for, at der gives advokaten eller rettergangsfuldmagtigen fornoden lejlighed til at udtale sig om den.
§ 322. Bestemmelsen i foregaende paragraf er ogsa anvendelig pa dommere i underordnede instanser, nar sagen indbringes for hojere ret, dog saledes, at den dommer, over hvem pastanden agtes nedlagt, skal underrettes herom samtidig med, at ankestavning forkyndes for modparten. Dommeren er da berettiget til at give mode for den hojere ret og fremfore sit forsvar. I tilfalde af kare er det tilstrakkeligt, at pastanden over dommeren optages i kareskriftet eller i den tilforsel til retsbogen, der trader i stedet for denne.
§ 323. En udlanding er, nar han optrader som sagsoger, og der af sagsogte fremsattes forlangende derom pa sagens forste tagtedag, pligtig til inden en af retten bestemt frist at stille en efter dens skon passende sikkerhedBor de sagsomkostninger, som det kan blive palagt ham at tilsvare sagsogte, medmindre danske i vedkommende fremmede stat er fritagne for sadan sikkerhedsstillelse. Stilles den forlangte sikkerhed ikke, bliver sagen at afvise.
§ 324. Skonnes det, at en part uden nogen rimelig grund har anlagt retssag eller rejst anke eller kare eller sat sin modpart i den nodvendighed at anlagge sag eller indbringe sagen for hojere ret, bliver han herfor ved dommen at anse med bode.
§ 325. Samme straf idommes for at have brugt opdigtede udsattelsesgrunde eller andre udflugter til at forhale sagen eller at skille modparten ved hans ret.
§ 326. De i §§ 324-25 givne straffebestemmelser medforer ingen indskrankning i adgangen til at drage den skyldige til ansvar efter straffelovens almindelige bestemmelser, hvor disse i ovrigt er anvendelige.
§ 327. Straf i henhold til §§ 324-325 kan ved dommen palagges ikke blot parten, men ogsa hans rettergangsfuldmagtig eller efter omstandighederne begge.
§ 328. Retten traffer bestemmelse om sagsomkostninger og rettergangsboder, selv om der ikke er nedlagt pastand herom, jfr. dog §§321 og 322.
§ 367. Den, der er domt som udebleven eller uden at have svaret , kan krave sagen genoptaget, nar han skriftligt indgiver anmodning herom til retten inden 4 uger fra dommens afsigelse. Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis anmodning indgives senere, men inden eet ar efter afsigelsen. Retten kan betinge genoptagelsen af, at sagsogte betaler de sagsomkostninger, der er palagt ham, eller stiller sikkerhed for betalingen. Anmodning om genoptagelse af en sag har samme opsattende virkning som anke,jfr. § 480.
Stk. 2. Genoptages sagen, traffer retten bestemmelse om sagens behandling. Udebliver den, der har kravet sagen genoptaget, under genoptagelsen, eller undlader han at afgive svarskrift, afvises genoptagelsen.
§ 368. Domme, der er afsagt af en byret, kan af parterne ankes til den landsret, i hvis kreds byretten ligger. Domme, der er afsagt af en landsret som 1. instans og af so- og handelsretten i Kobenhavn, kan af parterne ankes til hojesteret.
Stk. 2. Anken kan omfatte afgorelser, der er truffet under sagen, medmindre andet er bestemt i denne lov.
§ 369. Anke kan ske til forandring, ophavelse eller hjemvisning.
Stk. 2. Bestemmelser i domme om sagsomkostninger og processuelle straffe kan kun indbringes sarskilt for hojere ret ved kare, jfr. § 391, stk. 1.
Stk. 3. Domme, hvorved retten afviser sagen fordi den ikke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller for ankeretten, kan kun indbringes for hojere ret ved kare,jfr. § 391, stk. 2.
Stk. 4. Den, der er domt som udebleven eller uden at have svaret, kan kun anke dommen under paberabelse af fejl ved sagsbehandlingen.
§ 370. Parterne kan ikke give afkald pa anke, inden dommen i den pagaldende sag er afsagt.
§ 371. Domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kan ikke ankes. Justitsministeren kan dog meddele tilladelse til provelse i 3. instans, safremt sagen er af principiel karakter, eller sarlige grunde i ovrigt taler derfor.
Stk. 2. Ansogning om tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., skal indgives til justitsministeriet inden 8 uger efter dommens afsigelse. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansogning indgives senere, men inden eet ar efter afsigelsen.
§ 372. Ankefristen er 4 uger ved anke fra byret til landsret og 8 uger ved anke fra landsret fra so- og handelsretten i Kobenhavn til hojesteret. Fristen regnes fra dommens afsigelse, jfr. § 219, stk. 3.
Stk. 2. Anke sker ved indlevering af ankestavning pa ankeinstansens kontor. Indlevering skal ske inden ankefristens udlob eller hvis der er meddelt tilladelse efter § 371, inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansogeren. Indleveres stavningen senere, afvises anken. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil eet ar efter dommens afsigelse. Stavningen skali sa fald indleveres inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.
Stk. 3. En anke, der haves eller afvises af anden grund end overskridelse af fristen efter stk. 2, kan med rettens tilladelse pa ny tages under behandling, safremt ny ankestavning indleveres pa rettens kontor inden 2 uger efter det retsmode, hvori sagen blev havet eller afvist.
§ 373. Ankestavningen skal indeholde: 1) angivelse af den dom, der ankes 2) angivelse af indstavntes adresse 3) appellantens pastand 4) angivelse af de anbringender, dokumenter og andre beviser, som appellanten vil paberabe sig, og som ikke var paberabt i foregaende instans,og 5) angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til appellanten vedrorende sagen kan sendes, og hvor forkyndelser kan ske.
Stk. 2. Med ankestavningen skal indleveres en udskrift af den dom, der ankes, og genparter af ankestavningen Endvidere indleveres genparter af de i stk. 1, nr. 4 navnte dokumenter, for sa vidt de er i appellantens besiddelse. Rettens prasident kan fastsatte bestemmelser om antallet af genparter.
§ 374. Opfylder ankestavningen ikke kravene i § 373, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, underrettes appellanten om, at sagen ikke kan fremmes. Efter appellantens anmodning traffes afgorelse om afvisning af anken ved kendelse. Det samme galder, safremt appellanten ikke inden en af retten afsat frist fremsender udskrift af dommen og genpart af de i § 373, stk 2, navnte dokumenter.
§ 375. Retten lader ankestavningen forkynde for indstavnte pa grundlag af de oplysninger, som ankestavningen indeholder, og palagger indstavnte at afgive svarskrift, medmindre han alene pastar dommen stadfastet i overensstemmelse med § 377, stk. 1. Retten bestemmer samtidig, om afgivelse af svarsksrift skal ske ved fremlaggelse i et retsmode eller ved indlevering til retten. Indstavnte skal i forbindelse med forkyndelsen gores bekendt med, at han anses for at have pastaet stadfastelse, hvis han henholdsvis udebliver fra retsmodet eller ikke rettidigt indleverer svarskrift. Varslet for indkaldelsen til retsmodet eller fristen for svarskriftets indlevering til retten skal i almindelighed vare pa mindst 2 uger. Varslet eller fristen, der regnes fra forkyndelsen, kan efter anmodning forlanges.
§ 376. Svarskriftet skal indeholde: 1) indstavntes pastand, 2) angivelse af de anbringender, dokumenter og andre beviser, som indstavnte vil paberabe sig, og som ikke var paberabt i 1. instans, og 3) angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til indstavnte vedrorende sagen kan, sendes, og hvor forkyndelse kan ske.
Stk. 2. Indsigelser mod anken, som kan frafaldes, skal, fremsattes i svarskriftet. Pastar indstavnte anken afvist, og onsker han dette sporgsmal ppakendt sarskilt jfr. § 253, kan han indskranke sine indsigelser mod anken.
Stk. 3. Svarskriftet skal vare ledsaget af de i stk. 1, nr. 2, navnte dokumenter, for sa vidt de er i indstavntes besiddelse.
Stk. 4. Har retten truffet bestemmelse om afgivelse af svarskrift ved fremlaggelse i et retsmode, skal indstavnte overgive en genpart af skriftet og de ledsagende dokumenter til appellanten senest samtidig med fremlaggelsen. Har retten bestemt, at afgivelse skal ske ved indlevering til retten, sender indstavnte en genpart af skriftet og de ledsagende dokumenter til appellanten senest samtidig med indleveringen.
§ 377. Afgivelse af svarskrift er unodvendig, safremt indstavnte pastar dommen stadfastet og ikke under anken onsker at paberabe sig andre anbringender, dokumenter og lignende end dem, der var paberabt i foregaende instans.
Stk. 2. Indstavnte anses for at have pastaet stadfastelse i henhold til stk.1, safremt han ikke rettidigt afgiver svarskrift i overensstemmelse med rettens bestemmelse jfr. § 375. Har retten bestemt, at svarskrift skal afgives ved indlevering til retten, underretter denne appellanten, safremt svarskrift ikke er indleveret rettidigt.
§ 378. Retten bestemmer,om forberedelsen af anken skal fortsatte ved udveksling af yderligere processkrifter eller afholdelse af retsmoder, eller om forberedelsen skal sluttes og sagens straks berammes til domsforhandling. Bestemmelserne i § 376, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til indlevering af yderligere processkrifter. De trufne bestemmelser kan senere andres.
Stk. 2. Afholdes et forberedende mode, kan retten bestemme, at domsforhandlingen skal forega i tilslutning til dette, safremt parterne er enige herom, eller sagen findes tilstrakkeligt oplyst og ogsa egnet til straks at domsforhandles.
§ 379. Efter at ankestavningen er forkyndt for indstavnte kan appellanten ikke have sagen, safremt indstavnte rettidigt, jfr. § 375, fremsatter anden pastand end stadfastelse og onsker sagen fremmet. Det samme galder, hvis indstavnte andrer en oprindelig fremsat pastand om stadfastelse inden 2 uger efter, at han har faet meddelelse fra retten om, at appellanten har fremsat formodning om, at sagen haves.
§ 380. Dokumenter og genparter af dokumenter, som enn part onsker at paberabe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en part onsker at pafore under domsforhandlingen, men som ikke er angivet i hans processkrifter, skal sendes til retten og modparten snarest muligt og ikke senere en 2 uger for domsforhandlingen.
Stk. 2. Anmodning om bevisforelse uden for domsforhandlingen skal fremsattes snarest muligt og senest 2 uger efter, at retten har modtaget svarskrift eller et senere processkrift.
§ 381. Retten kan tillade en part at fore beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med § 380, safremt overskridelse af fristen ma anses for undskyldelig.
§ 382. Pastande, som har varet gjort galdende i foregaende instans, men ikke er fremsat under forberedelse og heller ikke er omfattet af § 377, kan retten nagte fremsat, safremt anmodning herom burde have varet fremsat tidligere under anken.
Stk.2. Indsigelser som navnt i § 376, stk. 2, der ikke i overensstemmelse med denne bestemmelse er angivet i svarskriftet, kan kun tages under pakendelse, safremt de i § 383, stk. 2, angivne betingelser er opfyldt.
§ 384. Pastande og anbringender, som ikke har varet gjort galdende i foregaende instans, og som ville gore det nodvendigt for retten at tage stilling til forhold, som ikke har foreligget for den foregaende instans, kan retten nagte fremsat under anken, selv om modparten ikke protesterer.
§ 385. I ankesager, der behandles ved landsret, finder § 365, stk.3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I ankesager, der behandles af hojesteret, pahviler det appellanten at udarbejde og indsende til retten en ekstrakt af den indankede sags dokumenter til brug for dokumentationen af denne under domsforhandlingen. Rettens prasident kan efter forhandling med Advokatradet fastsatte narmere regler om ekstraktetens udformning og tidspunkt for dens indsendelse til hojesteret.
§ 386. Udebliver appellanten fra noget retsmode ved den ret, til hvilken sagen er anket, afviser retten anken. Det samme galder, hvis appellanten ikke inden domsforhandlingen har indsendt ekstrakt til hojesteret i overensstemmelse med reglen i § 385, stk. 2. Har indstavnte nedlagt anden pastand end stadfastelse, fremmes sagen efter indstavntes anmodning pa grundlag af det foreliggende skriftlige materiale samt indstavntes bevisforelse og mundtlige indlag. Sker udeblivelsen under sagens forberedelse, kan retten dog efter indstavntes anmodning i stedet tillade at sagen fremmes pa grundlag af det foreliggende skriftlige materiale og et skriftligt indlag fra indstavnte. Afholdes yderligere retsmoder, indkaldes ogsa appellanten hertil. Har indstavnte udvidet sin pastand eller fremsat anbringender, der ikke var paberabt i 1. instans, kan hensyn hertil kun tages, safremt andringen eller fremsattelsen er foretaget i et retsmode, hvor appellanten var modt, eller i et processkrift, der er forkyndt for appellanten.
Stk. 2. Udebliver indstavnte fra noget retsmode ved den ret, til hvilken sagen er anket, fremmes sagen pa grundlag af det foreliggende skriftlige materiale samt appellantens bevisforelse og mundtlige indlag. Sker udeblivelsen under sagens forberedelse, kan retten dog efter appellantens anmodning i stedet tillade, at sagen fremmes pa grundlag af det foreliggende skriftlige materiale og et skriftligt indlag fra appellanten. Afholdes yderligere retsmoder, indkaldes ogsa indstavnte hertil. Har appellanten udvidet sin pastand eller fremsat anbringender, der ikke var paberabt i 1. instans, kan hensyn hertil kun tages, safremt andringen eller fremsattelsen er foretaget i et retsmode, hvor indstavnte var modt, eller i et processkrift, der er forkyndt for indstavnte.
Stk. 3. Udebliver begge parter fra noget retsmode ved den ret, til hvilken sagen er anket, haver retten anken.
Stk. 4. Udeblivelse fra et retsmode under genoptagelse af forberedelsen har kun den i stk. 1-3 angivne virkning, safremt dette er angivet i indkaldelsen.
Stk. 5. Retten kan undlade at tillagge en parts udeblivelse virkning efter stk.1-3, navnlig hvor udeblivelsen ma antages at skyldes lovligt forfald, eller modparten onsker sagen udsat.
§ 387. Retten kan bestemme, at domsforhandlingen eller en del af denne skal forega skriftligt, safremt genstanden for forhandlingen alene er, om anken kan fremmes, eller ganske sarlige omstandigheder foreligger.
§ 388. Har ankeinstansen hjemvist sagen, kan enhver af parterne inden 4 uger efter dommens afsigelse indgive skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den ret, til hvilken sagen er hjemvist. I tilfalde af fristoverskridelse finder § 372, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Med anmodning om fornyet behandling skal folge en udskrift af hjemvisningsdommen. Sagen fremmes derefter efter lovens almindelige regler.
§ 389. Kendelser og beslutninger, der er afsagt af en byret, kan, medmindre andet er bestemt i loven, kares til den landsret, i hvis kreds byretten ligger.
Stk. 2. Kendelser og beslutninger, der er afsagt af en landsret eller af so- og handelsretten i Kobenhavn, kan, medmindre andet er bestemt i loven, kares til hojesteret.
§ 390. Efter at der er afsagt dom i en sag, kan afgorelser, der er truffet under sagen, ikke kares af en part, og retten kan ophave en allerede ivarksat kare, safremt det sporgsmal, afgorelsen angar, kan inddrages under en senere anke af sagen.
§ 391 Bestemmelser i domme, herunder domme afsagt af en landsret i en ankesag, om sagsomkostninger og processuelle straffe kan sarskilt indbringes for hojere ret ved kare.
Stk. 2. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstol eller ikke er indbragt rettidigt for domstolene eller ankeretten, kan indbringes for hojere ret ved kare.
§ 392. Landsrettens afgorelse i en karesag kan ikke kares. Det samme galder kendelser og beslutninger, der afsiges af landsretten under behandling af en ankesag, hvis byretten har taget stilling til det sporgsmal, som afgorelsen angar. Justitsministeren kan dog meddele tilladelse til kare, nar sarlige grunde taler derfor.
Stk. 2. Ansogning om karetilladelse skal indgives til justitsministeriet inden 2 uger efter, at afgorelsen er truffet. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansogning indgives senere<, men inden 6 maneder efter, at afgorelsen er truffet.
§ 393. Kare kan ivarksattes af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgorelse.
Stk. 2. Kare sker ved indlevering af et kareskrift til den ret, hvis afgorelse kares. Skriftet skal indeholde den karedes pastand og om fornodent en angivelse af de grunde, hvorpa karen stottes. En genpart af kareskriftet skal samtidig sendes til modparten.
Stk. 3. Kare af afgorelser, der er afsagt af en byret, kan dog altid fremsattes mundtligt til retsbogen. Det samme galder kare af afgorelser, der er afsagt af en landsret eller af so- og handelsretten i Kobenhavn, og som ivarksattes af vidner, syns- og skonsmand eller de i § 299 navnte tredjemand.
Stk. 4. Kare kan stottes pa nye anbringender og beviser.
§ 394. Karefristen, der regnes fra den dag, afgorelsen er truffet, er 2 uger, jfr. § 219, stk. 3.
Stk. 2. Karen skal ske inden karefristens udlob eller, hvis der er meddelt tilladelse efter § 392, inden 2 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansogeren. Ivarksattes kare senere, afvises karen af den ret, hvortil afgorelsen kares. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade kare indtil 6 maneder efter afgorelsen. Kareskriftet skal i sa fald indleveres inden 2 uger efter tilladelsens meddelelse.
§ 395. Kare har ikke opsattende virkning, medmindre andet er bestemt i loven, eller det bestemmes af den ret, hvis afgorelse kares, eller den ret, hvortil afgorelsen kares.
§ 396. Den ret, hvis afgorelse kares, indsender for sa vidt den ikke omgor sin afgorelse, jfr. §§ 178 og 222, til den ret, hvortil afgorelsen kares, inden en uge efter modtagelsen af kareskriftet eller tilforsel til retsbogen om karen: 1) kareskriftet eller, i de ii § 393, stk. 3, navnte tilfalde, udskrift af retsbogen, 2) udskrift af den afgorelse, der kares, og 3) bilag af betydning for karesagen.
Stk. 2. Retten kan vedlagge en erklaring om karen. Stk. 3. Retten giver parterne meddelelse om sagens indsendelse og om indholdet af rettens erklaring. v
§ 397. Parterne har adgang til at indsende skriftlige udtalelser til den ret, hvortil afgorelsen kares. Udtalelser, der fremkommer til retten senere end 10 dage efter afgivelsen af den i § 396, stk. 3, navnte meddelelse, tages kun i betragtning, safremt der endnu ikke er truffet afgorelse i sagen.
Stk. 2. Den ret, hvortil afgorelsen kares, kan fra parterne og den ret, hvis afgorelse kares, indhente oplysninger eller erklaringer.
§ 398. Retten traffer ved kendelse afgorelse i sagen pa det indkomne skriftlige grundlag.
Stk. 2. Hvor sarlige grunde taler derfor, kan retten bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling. Parterne opfordres i sa fald til at give mode. Udebliver den karende, afvises karemalet.
§ 399. Hojesteret kan undtagelsesvis tillade, at en af retten afgjort sag genoptages, nar: 1) det ma anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansogerens fejl har varet urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil fa et vasentligt forskelligt resultat, 2) det ma anses for givet, at ansogeren kun ad denne vej vil kunne undga eller oprette et for ham indgribende tab, og 3) omstandighederne i ovrigt i hoj grad taler for genoptagelse.
Stk. 2. Hojesteret kan under de i stk. 1 navnte betingelser tillade, at en dom, der er afsagt af landsret eller byret, ankes efter udlobet af den i § 372, stk. 2, 4. pkt., navnte frist pa eet ar.
Stk. 3. Hojesteret bestemmer, hvordan en ansogning om tilladelse efter stk. 1 eller 2 skal behandles, og om lovens almindelige regler skal fraviges ved den fornyede behandling af sagen.
Stk. 4. Nar tilladelsen er givet, kan hojesteret eller den ret, der behandler sagen, efter anmodning bestemme, at virkningerne af den afsagte dom skal stilles i bero. Sadan bestemmelse kan betinges af, at der stilles sikkerhed.
Stk. 5. Afkald pa retten til ekstraordinar genoptagelse og anke er ikke bindende.
§ 222. Kendelser af procesledende karakter og beslutninger kan omgores, nar nye oplysninger foreligger, samt nar retten i ovrigt finder det hensigtsmassigt.
§ 4. Der skal vare 2 landsretter: ostre landsret og venstre landsret. Under ostre landsret henhorer staden Kobenhavn og oernes amter, under vest landsret Jyllands amter.
Stk. 2. Ostre landsret, der har sit sade i Kobenhavn, bestar af en prasident og 45 andre landsdommere; vestre landsret, der har sig sade i Viborg, bestar af en prasident og 19 andre landsdommere.
Stk. 3. I prasidentens forfald trader i fornodent fald det efter embedsalder aldste tilstedevarende medlem af retten i hans sted.
§ 383. Pastande og anbringender, som ikke har varet gjort galdende i foregaende instans, kan, hvis modparten protesterer, kun tages i betragtning med rettens tilladelse.
Stk. 2. Retten kan meddele tilladelse efter stk.1, safremt det anses for undskyldeligt, at de pagaldende pastande og anbringender ikke tidligere er fremsat, eller der er grund til at antage, at nagtelse af tilladelse vil medfore et uforholdsmassigt tab for parten. Ved anke til landsret kan tilladelse tillige meddeles, hvis modparten har tilstrakkelig mulighed for at varetage sine interesser.
Stk. 3. Er pastande og anbringender, som ikke har varet gjort galdende i foregaende instans, ikke fremsat under forberedelsen af anken, kan retten, selv om modparten ikke protesterer, nagte fremsattelsen safremt de burde have varet fremsat tidligere under anken.
§ 313. Nar sagen i det hele afvises, betragtes den med hensyn til sagsomkostninger som tabt af sagsogeren.